Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Baade Oldtidens og Middelalderens Forfattere har bemærket, at dette Folk har den besynderlige Egenskab, at de elsker det overfladiske og barnlige og ligger paa Maven for det rene Pjank og Gøgl. Provinsboerne kalder dem les badauds de Paris - Tosserne fra Paris - af denne Grund. For selv om Paris rummer Mennesker nok til en hel lille Verden, og man dér kan støde paa alt, hvad Menneskers Flid, Ærgerrighed, Luksustilbøjeligheder og Forfængelighed kan udrette, selv om Pariserne er mere tilbøjelige til at stimle sammen end andre Mennesker og der opføres flere Skuespil i Paris, end jeg nogen sinde har set andre Steder, saa farer de dog op ved den mindste Uro og styrter ud af Husene for at se paa Ting, som en dansk Bonde ikke vilde røre sig af Flækken for. Øvrigheden kender deres Væsen til Bunds og kan derfor holde dem i Humør og faa dem til hvad som helst ved Hjælp af morsomme Paafund. Ved samme Midler opretholdes Ro og Orden. Selv naar de gør Oprør, har det paa een Gang noget festligt og noget komisk over sig. Man skal være meget alvorligt anlagt for at kunne bare sig for Grin, naar man læser om Frondekrigen, da alting, selv Brød og Kager, blev lavet i Slyngeform. Lige saa komisk er Historien om de Opstande, der fandt Sted i dette Aarhundrede paa Grund af Pave Clemens den Ellevtes Kirkeforfatning, da Partigængere af begge Køn skilte sig ud fra hinanden ved hjælp af forskellige Baand, à la constitution eller à la Régence, alt efter om man holdt med Paven eller Regenten. Ved ganske smaa Midler neddysser man Opstande, der kunde se ud til at være farlige for Staten. Kardinal Retz var klar over, at dette kunde lade sig gøre. Engang da Borgerne var stimlet sammen og truede med Død og Djævelskab, regnede han ganske rolig med, at Ballademagerne vilde spredes, naar det blev Spisetid eller 77 Spadseretid. At forsømme disse Tidspunkter kalder Pariserne se desheurer, og det gør de meget nødig.