Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

De fleste af Irerne i Paris er Stipendiater og lever af offentlige Midler. De paastaar nok saa frejdigt, at de er rejst hjemmefra af lutter Kærlighed til Katolicismen. De praler alle sammen enten af de Goder, de har opgivet for Religionens Skyld, eller af deres Aner; men jeg var nu ikke særlig imponeret over deres Maade at være paa. Deres Storsnudethed var nemlig det eneste ved dem, som ikke virkede direkte plebejisk. De var saa uordentlige og grisede, at jeg efterhaanden helt holdt op med at omgaas dem og vendte tilbage til Franskmændene. De er nok overfladiske, uberegnelige og slemme til at løbe med en halv Vind, men deres elskværdige Væsen tvinger alligevel een til at holde af dem, enten man vil eller ej. Men - ingen Regel uden Undtagelse - hos nogle af dem fandt jeg dog Rester af 79 gammeldags Bondskhed. De, som jeg delte Husholdning med, havde tilsyneladende aflagt deres franske Væsen. De var alle, Værtinden inklusive, hypokondre og krakilske. Til Gengæld var de meget ligetil og reelle; og da jeg selv er hypokonder, mente jeg, at jeg lige som ved magnetisk Kraft havde trukket alt det i Paris, der svarede til mit eget Sindelag, til dette Hus. For hvis der blev holdt Mandtal over denne Bys Hypokondrister, vilde man ikke finde saa mange i hele Rue St. Jacques eller Rue St. Martin som i dette ene Hus. Den værste af dem var en teologisk Student - de gaar under Betegnelsen »Abbeder«. Man skulde tro, han var lavet af Krudt og Peber, ikke af Kød og Blod; men han var retlinet, paalidelig og tro som Guld. Jeg stolede i den Grad paa ham, at jeg bad ham passe paa min Smule Bagage, da jeg skulde til Italien.