↩ Jeg laa næsten otte Dage i Skipperens Lukaf uden at røre mig, saa voldsomt var jeg angrebet af Sygdommen. De øvrige Passagerer gik næsten hver Dag i Land for at strække Benene. Engang kom de tilbage til Skibet og fortalte leende om den sære Dialekt, som taltes af Indbyggerne i den By i Ligurien, hvor de havde overnattet. Det var hverken fransk eller italiensk. Jeg lagde kun Mærke til eet af Ordene, nemlig Tosa, Ordet for Pige. Og da Nordmændene den Dag i Dag kalder en Pige for Tøsa eller Tausa, var jeg ikke i Tvivl om, at dette Ord hørte til i det gotiske eller longobardiske Ordforraad lige som Tasca, Stuffo, Stalla, Stivali og saa videre.