Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Da vi nu var sluppet ud af denne Fare, kom vi til Civitavecchia. Jeg var nu træt af Sørejser og bestemte mig for at gaa til Fods til Rom. Af to Onder forkom det at ligge og skvulpe paa Tiberen mig at være det værste. Jeg opdagede, at hele Vejen til Rom vrimlede af Slanger; derfor turde jeg knap nok standse og slet ikke sætte mig til Hvile paa Jorden. Man siger jo, at det er den usunde Luft der gør det farligt at overnatte i Roms Omegn; i Virkeligheden tror jeg snarere, det er de giftige Slanger. Hvis det nemlig er den urene Luft der er Aarsagen, er det besynderligt, at Sømændene kan overnatte i fri Luft i Havnen uden at tage Skade. Det kan ganske vist ikke nægtes, at fremmede, der kommer til Rom om Sommeren, bliver plaget af Sygdomme. Turister tager nødig derned før Begyndelsen af Oktober. Men det er ikke nemt at finde ud af, hvad dette Onde kommer af. Rom ligger jo, hvor den altid har ligget, og ingen af Oldtidens Forfattere taler om, at Luften dér er saa Dødsens farlig for
95 fremmede. Selv om det skulde være sandt, som nogle paastaar, at Rom i gamle Dage har ligget nærmere ved Kysten - og det kan jo nok være; mange Byer, der før var Havnebyer, ligger nu næsten midt inde i Landet - selv om det skulde være sandt, saa staar det dog fast, at Havets Nærhed ikke har kunnet hjælpe mod dette Onde. Luften er mindst lige saa usund i Civitavecchia, som er en Havneby. Efter to Dages Vandring gik jeg ind i Rom gennem den Port, der ligger nær ved Vatikanet. Dér saa jeg det Syn, der er det pragtfuldeste, ikke alene i Rom, men paa hele Jorden. Det at jeg saa Slottet, Kirken og Piazzaen fik mig til helt at glemme mine Trængsler. Især blev jeg ganske betaget af Kirkens Pragt. Ligegyldigt hvorhen jeg vendte mit uvante Øje saa jeg
Marmorets lysende Flade
mønstret af spillende Aarer,
eller de ældgamle Mestres
Værker, som Synet bedaarer.