↩
Jeg lavede selv min Frokost og Middagsmad. Det har man i Italien ikke
noget imod, at Turister gør. Før Værten gaar paa Indkøb, gaar han rundt
paa Værelserne og spørger, om han skal købe noget med til Gæsterne. Saa
gaar han paa Torvet og kommer igen belæsset med Kød, Rodfrugter, Ærter
og Bønner, som han lader Gæsterne selv tilberede. Jeg skal ikke trætte
Dem med en indgaaende og detaljeret Skildring af, hvordan jeg lavede
Mad, hvor kunstfærdigt jeg tilberedte en Suppe, og hvor dygtig jeg blev
til at lave en italiensk minestra. Jeg er nok
klar over, at Historieskrivningens Lov kræver dette af mig, men jeg vil
hellere risikere at blive beskyldt for at være en daarlig Historiker end
at udsætte mig for sur Kritik fra franske
97
Gourmet'er, som maaske vilde
sige, at jeg i mangt og meget ikke har fulgt Kogekunstens Regler. Jeg
gjorde ikke større Fremskridt i de finere Studier, men fik Indsigt i de
mere solide, som har med Køkkenet at gøre. Jeg lærte, hvor lang Tid og
hvor stærk Ild der skal til for at lave en perfekt Suppe eller Grød
eller tilberede Ærter og andre Bælgfrugter, hvor mange Ave Maria'er der
skal til for at koge et Æg, og mere af samme Skuffe. Hvis man vil regne
den Slags Lærdom for noget, saa kan man ikke paa mig anvende den
almindelige Talemaade: Han gik en Nar til Rom og kom en Nar tilbage
igen. Hvis Polyhistorerne har Ret i, at man ikke er rigtig Polyhistor,
hvis man ikke kan reparere sit eget Fodtøj, saa gælder det vel i endnu
højere Grad, hvis man ikke i Nødsfald kan lave sin egen Frokost eller
Middagsmad. Men for ikke at anvende al den Tid, jeg ellers vilde have
brugt paa Studier, til denne Beskæftigelse, havde jeg mit Skrivetøj
staaende foran Ovnen og holdt en Bog i den ene Haand og en Ske i den
anden. Jeg maatte dog bittert erfare, at det ikke er let at kokkerere og
filosofere paa een Gang. Det hændte nemlig tit, naar jeg var optaget af
at læse eller skrive, at Flammerne rasede i den Grad om min Gryde, at
Grøden blev brændt til de dejligste Skogger, eller at
sydende,
boblende, skummende Vand
brusede ud over Lergrydens Rand.