Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Jeg fortalte mine Medpassagerer om mit daarlige Helbred. Vi kom til en Kro, og de lokkede mig til at drikke. De raabte alle med een Mund, at jeg skulde forsøge dette sidste Middel, at jeg skulde slaa Feberen ned ved at drikke mig fuld, hvis jeg ikke vilde være syg til evig Tid. 107 Jeg lod mig overtale, pimpede løs hele Aftenen og gik i Seng med en dundrende Kæfert. Men jeg var jo syg og uvant med at drikke, saa Rusen gav mig saadan en Uro i Blodet og gjorde mig saa kulret i Hovedet, at jeg, da jeg vaagnede tidligt næste Morgen, troede, at mine Drikkebrødre havde gjort Grin med mig. Da de vilde slæbe mig ned til Flodbredden, gjorde jeg voldsom Modstand. Det var i og for sig mærkeligt, at jeg ikke opførte mig endnu vanvittigere, saadan som mit Blod var i Kog. Nogle af dem tog min Puls, andre knappede min Vest op for at undersøge mit Bryst. Jeg troede, jeg var omgivet af Røvere, der rodede i mine Lommer, saa jeg raabte om Hjælp. Jeg blev saa ladt alene tilbage i Kroen og mistede saaledes paa een Gang mine Rejsekammerater og de Penge, jeg havde betalt for Sejladsen. Da jeg Dagen efter havde kureret min Hjerne ved at sulte min Mave, kom jeg til mig selv igen og tilbagelagde Resten af Turen til Paris til Fods. Her kunde min Værtinde og mine Venner knap nok kende mig igen, dels fordi jeg var saa brun i Ansigtet, at man skulde tro, jeg var Inder eller Ætiopier, dels fordi jeg havde lagt mig ud. Da jeg rejste fra Rom, var jeg nemlig saa tynd, at jeg næsten var gennemsigtig; og da jeg kom tilbage til Paris, havde jeg lagt mig Strutvom til. Det saa ikke ud som om jeg var gaaet gennem saa mange Landskaber til Fods, men som om jeg havde gemt mig et afsides Sted i Ro og Mag, saa nyttigt er det for min Sundhed hele Tiden at være i Bevægelse. Paa hele Rejsen havde jeg nemlig trods min Fjerdedagsfeber spist som en Tærsker, fordi jeg havde faaet Appetit af at gaa. Jeg blev en hel Maaned i Paris, og i den Tid bestilte jeg ikke andet end at prøve paa at slippe af med min Fjerdedagsfeber. Men selv de parisiske Læger øvede deres Kunst forgæves; for det var lige saa nyttigt at hælde Medicin paa mig som at hælde Vand i en hullet Spand.