Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Men tilbage til Sagen. Dette lille Værk fik den Skæbne at blive trykt i ét tusind Eksemplarer, men kun solgt i knap trehundrede i Løbet af ti-tolv Aar. Forlæggeren skar Tænder, for Bogen var udgivet paa hans Bekostning. De usolgte Eksemplarer henligger som i en Grav til Føde for Orme. Nu kunde det maaske se ud som om jeg paa Litteraturens Vegne rakkede ned paa mine Landsmænd, men det gør jeg slet ikke. Jeg skælder ikke ud; jeg siger bare at man for Fremtiden skal lade være med at beskylde Skribenterne for Dovenskab. Det er jo Folks egen Skyld at der skrives saa lidt, og at saa mange Værker henligger utrykte i Skrivebordsskuffer eller bruges som Indpakningspapir til Makreller. Fine Folk her i Landet gaar saa meget op i fremmede Sprog som ingen andre, saa de vil hellere læse Bøger paa Fransk, Engelsk og saa videre, for samtidig at lære mere af Sproget. Jævne Mennesker hænger ved de gudelige Skrifter og rynker paa Næsen ad de verdslige; de køber teologiske Skrifter saa at det er lige ved at være for meget af det gode. Derfor kommer der saa mange Bøger med Titler som De Bedendis aandelige Kiæde, Alle Bønners Kierne, Himmelstige, TaarePerse, Paradises Urtegaard, Kong Davids Tøjhus, Aandelige Betragtninger og hundredeogsytten andre Bind af samme Skuffe, som Fattigfolk skriver for at tjene til det daglige Brød, og som andre saa skriver af, giver andre Titler og sælger som nye.