↩
Denne Afhandling blev modtaget med vældigt Bifald fra alle Sider; kun
den tresaarige Paul Rytter kunde ikke lide den, men blev dog god igen da
han fik at vide at det drejede sig om et hæderfuldt Forsvarsskrift for
Fædrelandet. Jeg behandler heri kun Forfatterens meget polemiske Forord.
At gaa i Lag med selve Værket, at sætte lærde Glas for kronologisk Øje
og føre Forfatteren i Triumftog paa Grund af hans Fejl med Hensyn til
Aarstal og den Slags har aldrig ligget for min Stemme. Den Slags
Undersøgelser lugter for meget af Pedanteri; enhver Skribent har jo
været ude for at stridbare Pedanter har paastaaet at han har lavet
Bommerter paa næsten hver Side. Kort Tid senere fremkom der endnu et
lille Værk fra samme Forfatters Haand. Det handlede om Ægteskab mellem
nærbeslægtede, som efter hvad han paastod ikke var forbudt hverken efter
Guds eller Naturens Love. Min Vrede havde endnu ikke sat sig; og dette
Skrift bragte
113 mig i Harnisk igen. Baade
Jurister og Teologer vendte sig imod Forfatteren. Nogle af mine Venner
holdt Raadslagning og opfordrede mig til at forny Krigen; og jeg havde
ikke svært ved at komme i Kog igen og genoptage Kampen, der knap nok
havde været afbrudt. Jeg udgav saa en Afhandling med følgende
Titel:
OLA PEERSEN NORDMANDS
JURIDISKE AFHANDLING
hvori
vises
at
Ægteskaber mellem beslægtede i lige Linje
ifølge
Naturretten er
forbudne.