Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Publikum reagerede forskelligt paa Digtet, alt efter den enkeltes Temperament. Nogle skjulte deres Vrede, andre viste deres, og da Menneskenes daarlige Egenskaber er forskellige, følte nogle sig truffet af én Side af Satiren, andre af en anden. Nogle mente at der sigtedes paa dem, blot under andre Navne, og gav sig til at skyde paa Forfatteren. Andre, der havde lige saa daarlig Samvittighed, ventede at det skulde blive deres Tur næste Gang, og sluttede sig til dem. Andre igen, som aldrig havde læst andet end Brudevers, Gravskrifter og Ærevers, stejlede over dette nye og ukendte og skumlede indvendig over Satirikerens Uforskammethed. Men der var ogsaa nogle som mente at finde Angreb paa deres Fjender; og de morede 116 og glædede sig over Digtet, fordi de troede at det vilde give dem Vaaben i Haand til at pine og plage deres Uvenner med. De benyttede enhver Lejlighed til at skraale de Afsnit ind i Ørene paa dem som de mente at de i højest Grad var rettet imod. Paa den Maade gød de Olie paa Ilden og satte yderligere Gang i Skumlerierne. Den jævne Mand, som ikke forstaar at trænge ind til Kernen i en Sag, mente at Digtet var skrevet af én der ikke kunde faa Tiden til at gaa. Men der var heller ikke saa faa Litterater, som ellers plejede at have en ordentlig Forstaaelse af Tingene, der mistede deres sædvanlige Skarpsyn. Kort sagt: