Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Det er den Slags Ubehageligheder man kommer ud for som Turist. Men alt dette opvejes af de mange udmærkede Institutioner og nyttige Love, som trækker selv de fjernestboende Folk fra deres Hjem og lokker dem til Holland, som regnes for et fælles Fædreland for alle Jordklodens Indbyggere. Hollænderne er ogsaa meget ærlige og ligefremme. Da mine Venner i Amsterdam opdagede hvorfor jeg vilde rejse, opfordrede de mig alle sammen til 133 at ændre Planer. I lang Tid tog jeg mig ikke af deres Raad, men til sidst bøjede jeg mig for deres Argumenter. De kendte jo min Konstitution. Men da jeg lige havde overstaaet en saa besværlig Rejse, syntes jeg ikke det vilde være klogt at tage hjem om Efteraaret, saa jeg besluttede mig først til at tilbringe Vinteren i Bruxelles, men bestemte mig om og valgte Paris i Stedet. Jeg tog saa med Baad fra Amsterdam til Rotterdam. Jeg fortæller om denne Baad for at advare andre dødelige imod den. Tilsyneladende er den vældig behagelig, især hvis man har Bagage med. Men vil man rejse med den maa man i Tide leje Skipperens Kahyt. Ellers kommer man til at tilbringe en søvnløs og forbandet Nat - og saadan gik det netop mig. Skipperens Kahyt var nemlig allerede lejet ud, saa jeg maatte tilbringe Natten i et andet Rum, der var fælles for alle Passagererne. Det var fuldt af Sømænd paa Vej hjem fra Ostindien til Zeeland. De havde nær taget Livet af mig med deres liderlige Snak, deres Klovnestreger og deres sjofle Viser. Jeg selv gik rundt i Mørke midt paa Dagen, for deres Tobaksrøg laa i saa tykke Taager at det ikke var til at se noget som helst. Man skulde tro det var Ætna eller Vesuv der var i fuld Brand. Alt dette bar jeg dog med en Spartaners Højmod; men da jeg hørte at man havde holdt Passagerraad og truffet den Beslutning at ingen maatte sove paa noget Tidspunkt den ganske Nat, rejste Haaret sig paa Hovedet af mig. Jeg haabede ganske vist at denne Folkebeslutning, som jo var truffet over diverse Glas, vilde blive erklæret død og magtesløs naar Rusen var dunstet af; men de blev ved med at pimpe Genever hele Natten, saa Loven blev strengt overholdt. Hver Gang jeg var ved at døse hen var der en Albue der puffede mig vaagen. Jeg var derfor sløj paa Sjæl og Legeme da jeg kom til Rotterdam. Her fortalte jeg blandt andre en fransk Oberst ved Navn Caneau om hvad der var overgaaet mig. Han var lige kommet fra Spanien og havde tilbragt en lignende Nat i samme Baad. Jeg slog Følgeskab med ham paa Resten af Turen. Han var et

        

134 tolerant, aabent og kultiveret Menneske, som gjorde alt for at hjælpe mig.