Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Der er ogsaa meget andet at glæde sig over i Paris, især for en Litterat. Der er en vældig Mængde Biblioteker, mange offentlige lærde Selskaber og ogsaa mange private, som man let kan blive optaget i, da de parisiske Videnskabsmænd er meget ivrige efter at hjælpe fremmede. Jeg besøgte kun faa Videnskabsmænd, men de var til Gengæld blandt de kendteste. To Gange var jeg hos den berømte Montfaucon. Begge Gange sad han begravet i Bøger, men alligevel var han imødekommende, spøgte og opførte sig som om han ikke havde andet at bestille end at snakke med mig. Vi kom ind paa at tale om Udtalen af Latin. Jeg udtrykte min Undren over at Bogstavet m 140 med forudgaaende Vokal altid blev udskudt i latinsk Poesi. Han svarede at de gamle Latinere ogsaa udelod dette Bogstav i Prosa, og sagde at han havde latinske Inskriptioner ved Haanden hvor der stod »factu« i Stedet for »factum«, »Romanoru« i Stedet for »Romanorum«. Men mens han sad og forklarede mig dette kom der nogle nye besøgende og afbrød ham. Pater Hardouin viste sig at være knap saa nem at kontakte. Ham kan man kun faa Lov at besøge hvis man siger at man har et Tvivlsspørgsmaal man gerne vil vide hans Mening om. Det blev jeg advaret om af en anden Pater. Jeg var i Tvivl om hvilket Problem der kunde skaffe mig Adgang til Pater Hardouin; men saa kom jeg i Tanker om at jeg for nylig havde læst et Citat af Biskop Victors Krønike, som var anført hos Forfatteren af Tankens Frihed. Det lød saaledes: »Under Messalas Konsulat blev de hellige Evangelier paa Kejser Anastasios' Befaling rettet og forbedret ud fra den Forudsætning at de var skrevet af ukyndige Evangelister«. Jeg lod som om jeg troede at dette var et ondsindet Opspind af Forfatteren. For at befri mig for min Tvivl tog Pater Hardouin Victors Krønike frem af sit Bibliotek og udpegede med skælvende Oldingehaand Stedet for mig, idet han forklarede, at denne Befaling ikke havde gjort noget Skaar i Religionen, men kun i Anastasios' gode Navn og Rygte. Han kunde ganske vist, da han var Kætter, nemt nok faa forvansket nogle Eksemplarer af Evangelierne i Byzanz, men ikke dem der var i Hænderne paa de rettroende. Jeg erklærede mig tilfreds med denne Forklaring. Men da han tilføjede at han med Lethed kunde bevise at Kejser Anastasios i Virkeligheden aldrig havde levet havde jeg svært ved at holde Masken. Jeg kunde nok høre at den ærværdige Fader stadig hang ved sine gamle Synspunkter og sin Skepticisme, selv om han forlængst havde taget sine Ord i sig igen. Pater Hardouin havde næsten naaet Nestors Alder, men alligevel vilde han ikke blæse Retræte; han fortalte den kendte Historie om Milon fra Kroton, der som

        

141 gammel ved Synet af Sportsmændenes Øvelser paa Banen havde set paa sine Arme og udbrudt: »Jamen disse her er jo allerede døde!« Det var efter Pater Hardouins Mening en slap og ynkelig Udtalelse.