Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Næsten lige siden jeg var lille har det været meget skadeligt for mit Helbred at spise eller drikke for meget. Derfor har jeg levet saa sparsommeligt og afholdende at mine Kammerater syntes jeg snarere lignede en gammel Mand end den Dreng jeg var. Jeg blev drillet for min Afholdenhed. Det er jo noget man sjældent ser blandt de helt unge; og jeg blev gal over Drillerierne, for jeg var en hidsig Natur. Men jeg holdt fast ved mit og ændrede ikke min Maade at leve paa. Jo ældre jeg blev, jo mere afholdende blev jeg. Som ganske ung drak jeg helst Vinen fortyndet; i min mere modne Alder skyr jeg den som Gift og Galde. For nogle Aar siden prøvede jeg at gaa endnu videre. Jeg syntes ikke det var nok at holde igen paa den sædvanlige Maade, saa jeg forsøgte at indskrænke mit 167 Forbrug af Mad og Drikke ved at indtage bestemte afvejede Mængder af begge Dele. Det gjorde jeg for at efterligne dem som til Gavn for deres Helbred havde fulgt en matematisk Kostplan. Det syntes mine Venner ikke var filosofisk; de fandt det bare aandssvagt. De skældte mig Hæder og Ære fra og sørgede over mig som over en Afdød, sagde det var idiotisk at holde sig fra al Selskabelighed naar man var i sin bedste Alder. De paastod at det at spise i Enrum var det samme som at lukke sig ude fra det menneskelige Samfund og at gøre sig selv landflygtig. Jeg svarede dem at Kammeratskab ikke bestod i at man aad og pimpede sammen; men jeg talte for døve Øren. Andre, som havde en grovere Tænkemaade, var ved at plage livet af mig med Floskler og misf orstaaede Bibelcitater. De sagde at det at afveje sin Mad og Drikke var hverken mere eller mindre end at tvivle om Guds Forsyn, og at der var Eksempler paa at Folk paa den Maade nok havde forlænget deres Liv, men samtidig havde paadraget sig Guds Vrede og Hævn. Jeg svarede at jeg aldrig havde hørt noget i den Retning - hvis der var nogen der kunde fremføre Eksempler, var det sikkert ikke andet end Kællingesnak. Jeg husker dog at man i sin Tid paa det ulovlige Kirkemøde ved Egen anklagede Johannes Chrysostomos for denne Forbrydelse. Men hvor meget denne Beskyldning var værd, det ser man af de øvrige Anklager der blev fremført paa dette Kirkemøde, som for Eksempel at han blev beskyldt for at gaa i varmt Bad alene l Jeg mener nu at man bør stræbe alt hvad man kan efter at have en sund Sjæl i et sundt Legeme. Ligesom man skal sørge for sin Sjæl maa man ikke negligere Kroppen, som er Sjælens Fundament. Disse og lignende Argumenter brugte jeg længe og tappert som Skjold mod de Kastevaaben der blev kylet imod mig fra alle Sider, men jeg kunde hverken opnaa Fred eller Vaabenstilstand, og jeg vilde ikke i al Evighed ligge i Krig med mine Venner, desuden var jeg træt af hver Dag at høre de samme Viser, saa jeg opgav til sidst min Plan.