Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Naar man ser hvad jeg har beskæftiget mig med i den seneste Tid, vil man nu forstaa at jeg har sagt Farvel til Digtning og muntre Skrifter og nu kun beskæftiger mig med Arbejder som efter min Mening passer sig bedre for en gammel Mand. Det syntes jeg var mest i Overensstemmelse med min Alder og de alvorlige Tider vi lever i. Derfor prøvede jeg helt at undertrykke min Niels Klim, dette vidtberømte Værk der nu læses paa flere forskellige Sprog. Jeg havde skrevet denne Roman flere Aar i Forvejen; og selv om mine Venner syntes at den var baade harmløs og morsom og ustandselig prøvede paa at faa mig til at udgive den, var jeg ikke til at rokke; trods alle Opfordringer kunde man ikke overvinde min Stædighed. Til sidst var der en Forlægger der hørte at jeg laa inde med et Manuskript som man uden Tvivl kunde tjene gode Penge paa at udgive. Han meldte sig som Køber og plagede mig med sine evige Bønner indtil han endelig fik vristet det fra mig. 192 Dog solgte jeg ham det paa den Betingelse at han skulde indhente kyndige Folks Bedømmelser inden han udgav det, og at Forfatterens Navn skulde holdes hemmeligt. Selv om Bogen ikke bestaar af andet end harmløs Spøg og et helt moralfilosofisk System (dog krydret med Vid som saadan en Bog skal være), saa vilde jeg dog ikke, da jeg nu engang var gaaet over til at skrive om mere vægtige og seriøse Emner, udsættes for ny Kritik fra visse strenge Dommeres Side - Folk af den Slags der faar Kvalme af alt hvad der er morsomt og kønt, taler nedsættende om det og paastaar at det staar under et kristent Menneskes Værdighed. Jeg var bange for at det skulde se ud til at jeg i disse alvorlige Tider da Alderdommen nærmede sig var blevet kaad og begyndt at gaa i Barndom. Jeg var bange for de taabelige og urimelige Fortolkninger som man plejer at underkaste moralske Fortællinger og vittige Historier. Den Slags er irriterende og utaalelige for alle, men især for en ældre og svagelig Mand som mig. Og det gik som jeg ventede. Det eneste trykte Eksemplar som blev bragt hertil fra Tyskland gik hurtigt hele Byen rundt; overalt hørte man Folk kværulere og komme med Vrangfortolkninger -især dem der ikke havde læst Bogen. Historien blev udvidet med alle mulige Kommentarer og Tilføjelser; den blev i den Grad lavet om at man skulde tro det var en helt anden Fortælling af en helt anden Forfatter. Saa oprørte var Folk, indtil Bogen kom i Hænderne paa nogle som bedømte den fornuftigt og nøgternt. Saa lagde Stormen sig efterhaanden, og de fleste fik deres Fornuft igen. Men ogsaa kun de fleste, for der er en vis Slags Mennesker som tror der er skjulte Hentydninger i selv de klareste Ting, og som leder efter Nøgler. Disse Væsener der leder efter Nøgler til alting er de mest plagsomme Insekter i den litterære Verden, for de leder efter Vanskeligheder hvor der ingen findes og skyder Forfatterne deres eget Hjernespind i Skoene. For dog paa en Maade at glæde dette mystikglade Folkefærd udleverer jeg hermed i fuld Aabenhed Nøglerne til Værket.