Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Der er en Del Mennesker der mener at jeg nærer et intenst Had til Metafysikken. Det kommer af den saakaldte Lovtale jeg for nogle Aar siden holdt over denne Videnskab, og som man snarere ansaa for at være en Ligprædiken. Men ved Metafysik forstod jeg en Liste over Fagudtryk og subtile Distinktioner som Disputats 220 deltagere misbruger paa Katedrene for at faa deres Modstandere til at gaa i Vandet. Men hvis man tager Ordet Metafysik i en anden Betydning, saa mener jeg at det er et Fag som en Filosof nok kan være bekendt at beskæftige sig med. Selv læser jeg tit metafysiske Bøger, skønt jeg maa indrømme at jeg ikke har gjort ret store Fremskridt i den Videnskab. Jeg støder nemlig paa Mysterier som trods al anvendt Flid til evig Tid vil blive ved med at være Mysterier for mig. Men jeg er nok klar over at visse Teologer og Kristendomsfilosoffer ikke synes at det er en saa forfærdelig vanskelig Sag; for de definerer med største Sindsro Engles og Aanders Væsen. Derfor siger Tertullian: »En hvilken som helst kristen Haandværker kan finde Gud og vise andre ham«. Saa synes jeg Simonides var mere beskeden. Da Hiero, Tyrannen over Sicilien, engang befalede ham at beskrive Gud, forlangte han en Dag til at tænke sig om. Lidt efter bad han om to Dage, og da han flere Gange havde fordoblet Antallet af Dage undrede Hiero sig over det og spurgte ham om Grunden. »Jo,« sagde Simonides, »jo mere jeg spekulerer, jo mere vanskeligt synes jeg Spørgsmaalet er.« Det vilde være rart hvis Dyrkerne af det fornemste filosofiske Fag vilde efterligne den Beskedenhed og Forsigtighed som Newton udviser i Matematikken, det vil sige at de skulde afholde sig fra Demonstrationer a priori og lade være med at definere Sjælenes og Aandernes Natur. Gid de vilde holde op med at undersøge Aandernes Egenskaber og spekulere over hvordan Sjæle er formet, hvordan de fungerer, hvordan de opretholdes, om de forplantes ved Børneavl, hvordan de tænker naar de er uden for Legemet, hvordan de ser ud, om de er skabt saadan som Skoleeleverne ser dem i Orbis Pictus eller er udelelige, om de har Udstrækning, om de er tredimensionale og saa videre. Gid de vilde holde sig fra disse Spekulationer, som plager Sindet og som bevæger sig paa Omraader hvor vi famler i Blinde, og vilde holde sig til Kendsgerninger og konkrete Ting. Gid de vilde udtale sig mere beskedent om de mest indviklede

        

221 Sager, hvis Natur det ikke gavner Mennesker at efterforske, og som Menneskehjerner ikke kan fatte. De skulde hellere med Digteren sige: