Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Af disse Grunde lever jeg som Ungkarl; og det bliver jeg nok ved med, hvis jeg ellers faar Lov til at leve ret meget længere. Jeg planter Træer for at det i det mindste skal se ud til at jeg har bidraget lidt til Jordens Grøde. Jeg skriver ogsaa Bøger, da jeg ikke kan lave Børn, og gør paa den Maade en Del af min Pligt, da jeg ikke kan gøre den fuldt ud. Vi kan ikke allesammen klare det hele. Jeg priser den Borger der til Gavns kan udøve begge disse Pligter; for den ene skal gøres, det andet maa ikke forsømmes. Jeg har fortalt hvorfor jeg lever dette ensomme Liv, for at man skal holde op med at plage mig af den Grund. Der er ogsaa andet som mine Venner bebrejder mig; men hvis de kendte Grundene til det holdt de nok op med at være paa Nakken af mig. Saa vilde de indrømme at jeg som Regel gør hvad jeg gør efter moden Overvejelse, ikke af et tilfældigt Lune. Jeg strør om mig med Vittigheder og udgiver humoristiske Skrifter som en Medicin til Sindets Lægedom, naar jeg er deprimeret. Jeg spiser kun lidt, fordi en beskeden Levevis er det sundeste for mig. Jeg lever tilbagetrukkent og ser ikke mange Mennesker, fordi Ro er Næring og Lise for min Sjæl - jeg er aldrig mindre ensom end naar jeg er alene. Jeg har ingen Tjener, for saadan én betragter jeg som et husligt Onde og et ubekvemt Stykke Inventar. Jeg gaar til Fods for mit Helbreds Skyld, og endelig lever jeg som Ungkarl fordi jeg har paa Fornemmelsen at jeg ikke vilde kunne holde Ægteskabets Ubehageligheder ud. Den der faar sig en Kone har de

        

237 Besværligheder alle andre har, plus dem der plager hans Kone og øvrige Familie; hans Sind og Tanke kan jo ikke fjerne sig fra hende som han er forenet med ved Ægteskabets snærende Lænke.