Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

I rene Skønssager regnes Franskmændene for at være deres Nabofolk underlegne. For den samme Aandsegenskab som hurtigt kan bringe Rede i noget der er i Uorden, kan ogsaa bringe Urede i noget der er i Orden; og de forvirrede Situationer Franskmændene ofte klarer sig ud af ved deres Aandsnærværelse, skyldes ofte deres egen Mangel paa Forudseenhed. Jeg beundrer dem der slipper helskindet fra at stige ned fra en stejl Klippetop; men jeg holder nu alligevel med dem der ikke stiger op paa den uden at det er strengt nødvendigt. Hvis Franskmændenes Behændighed og Spaniernes tøvende Væsen blev slaaet sammen, vilde alt gaa bedre; men de to gode Egenskaber forenes kun sjældent hos ét og det samme Folk. Franskmændene kan ikke holde ud at vente; hvad de vil have, vil de have lige med det samme. Deraf kommer den morsomme Talemaade: Hvis man vil pine en Franskmand til at bekende Sandheden, saa skal man ikke sætte ham paa en Træhest, men paa en sløv Krikke.