Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Englænderne er ikke saa hurtige i Opfattelsen som Franskmændene, men de har bedre Dømmekraft. De er ikke meget talende; men man har Indtrykket af at det de siger er velgennemtænkt. De er fremragende Talere; for de er det eneste af de moderne europæiske Folkeslag som i Talekunsten følger i de gamle Grækeres og Romeres Fodspor - og indhenter dem. De Taler man hører i andre Lande er slikkede og veldrejede, men uden Saft og Kraft. Da man ikke har Talefrihed er der ikke andet godt ved dem end deres Elegance og Spidsfindighed. Men de engelske Taler der holdes i Parlamentet, har deres Forbilleder i Oldtiden; for de handler om vigtige Ting og behandler lige som de gamle græske og romerske hele Samfundstilstanden. De engelske Talere bringer ikke Uorden i deres Taler ved en Flom af Klingklang og overraffinerede Sætninger - den Slags er der ikke Brug for, da de ikke er magre i indholdsmæssig Henseende. Derfor er England det eneste Land i vore Dage der frembringer virkelige Talere. Denne Ret til at skrive og tale frit medfører ogsaa at Englænderne overgaar andre Folk i at skrive Bøger om Religion og Moral. I Historie regnes de for at være Franskmændene underlegne; ganske vist plages Englænderne ikke af den Frygt som tvinger andre til at vige fra Sandheden, men der er ingen Orden i deres

        

256 Bøger; deres Annaler er snarere Opremsninger af Begivenheder end veldisponerede Historiebøger. Hertil kommer at England er delt op i Partier, saa at Sandheden tit bliver undertrykt af Partiskhed.