Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Den litterære Smag har ændret sig med de skiftende Tider. Om Smagsforandringen siger Blackmore: I gamle Dage læste mine Landsmænd først fantastiske Beretninger om Kæmper, Uhyrer og vandrende Riddere, snart efter Brandere, senere igen Svulstigheder, saa yndige Ord og elegante Sammenligninger, og nu paa det sidste har de kastet sig over den rene Lærdom uden Falbelader. Der er nok noget om det, for de Skønord engelske Prædikanter for ikke saa længe siden var saa begejstrede for, undgaar de nu, og beskæftiger sig kun med at udgranske Teksternes sande og egentlige Indhold. Denne vældige Fremgang i de litterære Sager skyldes de Belønninger og Ærestitler som man paa denne Ø overdænger Forfattere og Videnskabsmænd med. Rigets fornemste Mænd, Hærførere og selv Konger, finder ikke at det er under deres Værdighed at skrive Bøger og forøge Forfatternes Antal. For ikke ret længe siden saa vi den berømte Newton blive begravet med næsten kongelig Pragt, Rigets fornemste Mænd bar hans Kiste; og kort Tid forinden havde Burnet, da han havde afsluttet sit Værk om Reformationens Historie, faaet en højtidelig Tak af hele Parlamentet. Naar det videnskabelige Arbejde bliver hædret i saa høj Grad, er det ikke saa underligt at Englænderne gør Krav paa Førstepladsen i Videnskab og Kunst, og at Muserne tager Ophold paa deres Ø. Hertil maa føjes, at Englænderne er det Folkeslag der er mindst tilbøjeligt til at blive hængende i Fordomme. For deres Hjerner er som ubeskrevne Blade, hvorpaa man let kan skrive alt hvad der ikke strider imod Logikken og den sunde Fornuft. Hos de fleste andre Folkeslag er det i den Grad Skik og Brug der hersker, at man kan tale om et Tyranni eller en anden Natur. Hvis man vil overbevise en Spanier om ét eller andet Dogmes Sandhed, er man nødt til først at afskaffe hans gamle Fordomme. Det er dobbelt Arbejde, fordi man maa

        

258 glatte de gamle Folder ud før man lægger de nye. Naar Englænderne hører noget uvant, tager de det til sig, undersøger det, tilegner sig det og docerer det aabenlyst. Det er derfor der er saa store Meningsforskelle baade paa det religiøse, politiske og moralske Omraade. Englænderne tror ikke andet end hvad de fatter; og det som de fatter bekender de frit. Og da Tænkefriheden er ubegrænset, finder man lige saa mange Ateister i England som man finder Hyklere i andre Lande. Maaske er der i Virkeligheden flere Ateister i Italien; men der ser ud til at være færre, fordi de gemmer sig under Fromheds Maske. I England kan man skelne de fromme fra de ugudelige; for de der ser ud til at være religiøse er det ogsaa i Virkeligheden. Det er vanskeligt i de fleste andre Lande, hvor man af Frygt for Straf ikke siger sin Hjertens Mening. I England kan man ogsaa nemt skelne gode Borgere fra ondsindede Undersaatter. Derfor er de der ser ud til at være gode det ogsaa i Virkeligheden, og Øvrigheden kan have Tillid til dem. Saadan er Virkningerne af denne Frihed, der nok afføder visse Ubehageligheder, men flere Goder.