Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Franskmændene lever ikke paa Smalkost, og Englænderne endnu mindre; men Franskmændene lever for at spise, Englænderne spiser for at leve. Franskmændene vil have Mad der er tillavet med Kunst; Englænderne vil have kraftig Kost lavet uden Raffinement. Naar Franskmændene skal lave Mad tager de Hensyn til Fantasien, mens Englænderne kun tænker paa Maven. Franskmændene drikker for at slukke Tørsten eller for at komme i godt Humør; Englænderne drikker bare for at drikke. Franskmændene tror før de undersøger Tingene; Englænderne undersøger Tingene før de tror. De franske Kvinder lever frit, fordi deres Mænd ikke er jaloux; engelske Kvinder lever endnu friere, selv om deres Mænd plages af en til Vanvid grænsende Jalousi. Begge Folkeslag har en frodig Fantasi; men Franskmændenes Fantasi er mere bunden, Englændernes gaar ud over alle Bredder.

        

261 Derfor er Franskmændenes Taler og Skrifter mere muntre og elegante, Englændernes mere overdaadige og righoldige. Franskmændene lever tit usselt og fattigt, men elsker alligevel Livet; Englænderne lever flot og rigt og hader dog Livet. Naar de skal henrettes lader de sig ikke føre til Retterstedet, men løber selv derhen, og de dør syngende og leende, mens de driller Tilskuerne. Og hvor der ikke er nogen Bødler, hænger de ofte sig selv. Af alt dette kan man jo nok forstaa at der bestaar et evigt Had mellem disse to Folkeslag, der er saa forskellige i Karakter og Væremaade. Og man ser at Englænderne er et ganske utroligt Folkefærd. Man møder meget hos dem som man næppe kan finde hos andre Folk, og der er meget som man maa undres eller ligefrem forbløffes over. Hvis der nu er nogen der mener at jeg har malet denne Nations gode og daarlige Egenskaber med alt for stærke Farver, saa maa man være klar over at man kun kan tale med stærke Ord om et Folk der saa stærkt overdriver alt og hader al Moderation.