Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

De hollandske Sprogmænd har længe svedt over Arbejdet med at opdyrke deres Sprog; men maaske er deres Ihærdighed løbet af med dem. De forsøger at rense det og gør det i Virkeligheden snarere mere uklart. De jager alle Fremmedord i Landflygtighed; og naar der saa mangler hollandske Ord til at erstatte de landflygtige, producerer de daglig nye. Alle kender de tekniske, filosofiske og grammatiske Fagudtryk, som er indlaant i Alverdens Sprog; men Hollænderne skaffer sig omhyggeligt af med dem for at undgaa at det hollandske Sprog bliver 264 besmittet af fremmede Gloser. Paa den Maade erstatter de kendte Ord med ukendte. Naar de for Eksempel vil gengive Præsens, Præteritum, Futurum, Nominativ, Genitiv, Subjekt og Objekt paa Hollandsk, opfinder de nye Ord og Udtryk, som gør at hele det hollandske Sprog bliver uforstaaeligt for Hollænderne selv. Med andre Ord: Grammatikerne dér i Landet er travlt beskæftiget med ingenting at udrette, eller rettere sagt med at opfinde sproglige Uhyrligheder. Vi har Grund til at undre os over denne Strenghed og Intolerance blandt Sprogmændene; for paa det politiske og kirkelige Omraade er Hollænderne saa tolerante at de ikke betænker sig paa at give Borgerret til næsten alle Trosretninger og næsten alle levende Væsener. Men Holland, der er hele Menneskehedens fælles Fædreland, gør de Ord, der er fælles for Alverdens Folkeslag, landflygtige.