Holberg, Ludvig Uddrag fra Tredie Brev til en højvelbaaren Herre. 1743

Jeg er i den Grad ukendt med Lægevidenskaben at jeg ikke har saa meget som snuset til den. Jeg forsømmer dog ikke at passe mit legemlige Helbred. Kroppen er jo Sjælens Støtte. Men jeg vil hellere følge mine egne Fornemmelser end Lægernes Raad; for jeg kender mere til min egen Konstitution end andre, selv om de er Mestre i Lægekunsten. Jeg anerkender ganske vist Lægeurternes Kraft, og jeg har megen Ros tilovers for Lægernes Forsøg paa at finde frem til Medikamenternes helbredende Egenskaber; men Menneskelegemets Konstitution er, som en berømt Læge siger, et ukendt sydligt Land, hvis Kyster vi ikke engang kender. Alene dette gør Lægevidenskaben løs og upaalidelig. Derfor giver jeg ikke - og kan jeg ikke give - Raad til andre syge Mennesker, selv om jeg mener at jeg er dygtigere end selveste Hippokrates naar det drejer sig om at kurere mig selv. Næsten fyrre Aars evindelige Svagelighed har givet mig en Viden som andre ikke har. Jeg ved af lang Tids Erfaring hvad der kan hjælpe mig. Men jeg tror at det der gavner mig kan være til Skade for andre, selv om de lider af den samme Sygdom; for det er ikke nok at kende til Sygdomme, man maa ogsaa have et indgaaende Kendskab til de ædlere Dele i det Legeme Sygdommen har sat sig i. Ja, hvis jeg skulde optræde som Læge, vilde jeg ikke ordinere bestemte Diæter eller Lægemidler. Jeg vilde for Eksempel spørge

        

278 de syge, hvad de plejede at befinde sig godt efter at have spist eller drukket. Hvis de saa svarede at de plejede at spise Kalk eller Grus og drikke Blæk, og at de befandt sig udmærket ved det, saa vilde jeg sige at de skulde holde sig til deres sædvanlige Mad og Drikke.