Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Breve og Aktstykker
Indledning

Med Lyst udarbejdede Holberg Epistler, paa Dansk og Latin; det var uden Lyst, han skrev Breve. Holberg formede Sprog og Tanker for Offentligheden, ikke for den Enkelte. Han havde ikke Glæden ved den personlige, brevlige Kontakt, som f. Eks. Leibniz (1646-1712), der elskede at udkaste Tanker og drøfte videnskabelige Problemer i Bogform: Korrespondance med mere end 1000 Personer er bevaret. Holberg drev heller ikke i noget Omfang personlig Propaganda for sine Ideer og Interesser i Breve saaledes som Voltaire (1694-1778): Udgaven af dennes Breve omfatter 18000 Stykker. Fra Holbergs Haand findes kun op mod halvandethundrede Meddelelser, hvoraf de fleste er korte Paategninger til Universitetssager, og de er næsten alle besørget uden Omhu for Skrift, Retskrivning og Tegnsætning. Det hører da med til Billedet af Holberg, at han øjensynlig gør alle Brevskaber af i yderste Korthed og med et Hastværk, der grænser til Sjuskeri. Holbergs Brevstil er praktisk, direkte, effektiv. Han gaar lige til Sagen og finder i sit Jag ikke sjælden lykkelige Udtryk, som i det her anførte Brev til Krigsbogholder Hagen i Trondhjem eller den fulminante Skrivelse fra 1753 til Aktørerne ved Den danske Skueplads.

Der er intet skarpt Skel mellem Holbergs private Breve og hans Skrivelser til Myndigheder o. lign. Den Skrivendes Temperament og Øjeblikkets Humør slaar igennem ogsaa i de officielle Dokumenter. Se saaledes hans Bemærkning om Danseundervisningen i Brevet af 18. 342 August 1749 til Grev Reuss eller den meget personlige Slutning paa »Holbergs sidste Vilje«.

Tekstgrundlag. Holbergs Breve udgivne af Verner Dahlerup, 1926, der tillige omfatter Facsimiler af samtlige Breve. Som i Dahlerups Udgave følges her Holbergs Skriveform i alle dens Ejendommeligheder, herunder manglende Prik over i'er eller ø'er, ufuldstændig Tegnsætning, o. lign. Det bemærkes, at f. Eks. m var almindelig Forkortelse for mm. Her er endvidere respekteret Holbergs Brug af de to Skriftarter, Fraktur og Antikva. Den første, »danske« eller »gotiske« Skrift var Hovedskriften; den anden, latinske Skrift benyttedes jævnligt ved Ord af romansk Oprindelse. I Holbergs egenhændige Skrivelser kan vi saaledes følge hans Vekslen mellem de to Slags Skrift, og den latinske er her gengivet ved Kursiv. I Holbergs trykte Skrifter bestemtes Variationen ikke af Forfatteren, men af Bogtrykkeriets Tradition. Den er derfor ophævet i alle andre Dele af nærværende Udgave.

Som det var almindeligt i Tiden, naar man skrev, brugte Holberg oftest smaa Begyndelsesbogstaver i Substantiverne. Typograferne indsatte derimod næsten altid store Bogstaver i Stedet. Inden for Holbergs trykte Forfatterskab danner Dannemarks og Norges Beskrivelse (1729) en Undtagelse (se Bind I, S. 26).

Blandt de her medtagne Dokumenter er Brevet af 10. April 1751 til Konsistorium tillige trykt blandt Holbergs egenhændige Vota som Universitetsprofessor, ved Eiler Nystrøm (1928), S. 72.