Holberg, Ludvig Uddrag fra Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Tekstgrundlag. Holbergs Breve udgivne af Verner Dahlerup, 1926, der tillige omfatter Facsimiler af samtlige Breve. Som i Dahlerups Udgave følges her Holbergs Skriveform i alle dens Ejendommeligheder, herunder manglende Prik over i'er eller ø'er, ufuldstændig Tegnsætning, o. lign. Det bemærkes, at f. Eks. m var almindelig Forkortelse for mm. Her er endvidere respekteret Holbergs Brug af de to Skriftarter, Fraktur og Antikva. Den første, »danske« eller »gotiske« Skrift var Hovedskriften; den anden, latinske Skrift benyttedes jævnligt ved Ord af romansk Oprindelse. I Holbergs egenhændige Skrivelser kan vi saaledes følge hans Vekslen mellem de to Slags Skrift, og den latinske er her gengivet ved Kursiv. I Holbergs trykte Skrifter bestemtes Variationen ikke af Forfatteren, men af Bogtrykkeriets Tradition. Den er derfor ophævet i alle andre Dele af nærværende Udgave.