Moralske Tanker
Noter
✂ Forkortelser:
✂ Bayle: Dictionnaire = Dictionnaire historique et critique par Mr. Pierre Bayle. III e Edition, Rotterdam 1720.
✂ Diogenes Laertios. Den græske Forfatter af dette Navn (3. Aarh. e. Kr.) skrev et Værk »Om berømte Filosoffers Liv, Meninger og Udsagn«.
✂ Peder Syv = Almindelige danske Ordsproge og korte Lærdomme ... Ved Peder Pedersen Syv MI, 1682-88.
S. 47.
✂ 8 Aar siden. Unøjagtig Angivelse, da Epigrammerne udkom 1737. - vitieuse, mangelfulde. - befatter, omfatter.
S. 48.
✂ Forberedelse, Indledning. - næst, (umiddelbart) efter. - Ethica, lat. Morallære. - Attention, Opmærksomhed. - Gamle Testamentes Skrifter. Holberg forveksler vistnok GT med Talmud. -Invention, Paafund. - Ebræer, Hebræer, Jøder. - Æsopus, gr. Aisopos (6. Aarh. f. Kr.), græsk Fabeldigter. - Phrygier, Frygien var i Oldtiden et Kongerige i det vestlige Lilleasien.
S. 49.
✂ Grund, Grundighed. - extenderet, udvidet. - Historier. Holberg tænker bl. a. paa en - indenfor Tidens Historieskrivning benyttet - Metode baseret paa Erotematik (Spørgekunst). -Mathesis, Matematik. - hensigte, har Tilknytning til. - Verderius. Ifølge Holbergs Kilde, D. G. Morhof: Polyhistor, 2. Udg. 1714, 1. Bind, S. 1071, hedder han Claudius Verdierius; denne er ikke identificeret. - deriverer, afleder. - Græske Romaner. Achilleus Tatios' Roman Leukippe og Kleitofon (fra o. 450 e. Kr.) og Heliodoros' Theagenes og Charikleia eller Aithiopika (fra 4. Aarh. e. Kr.). - Metamorphosis. Apulejus' Roman Metamorphoses, lat. Forvandlinger (ca. 175 e. Kr.). -Argenis, politisk Roman (1621) af Jean Barclay. - forestille, fremstiller. - Telemaqve, François de Salignac de la Motte Fénelons pædagogiske Statsroman: Les Avantures de Télémaque (1699). - solut Stiil, ubunden Stil, Prosa. - rar, usædvanlig.
S. 50.
✂ derhos, desuden; samtidig. - helst, især. - Factioner, Partier. -Pamelister etc. Der refereres til Samuel Richardson's Roman: Pamela or Virtue Rewarded (1740). - accordere, tilstaa. -Estime, Agtelse. - Character, Karakteristik. - devote, from. -udi Grund, grundigt.
S. 51.
✂ Hypocrisie, Hykleri. - Douceur, Blidhed. - Heroine, Heltinde. - Sentimens, Meninger, Tanker. - irritere til, ophidse til. -Caresser, Kærtegn. - Materialier, Stof. - heller, snarere. -qvintessentieret, rendyrket, udspekuleret.
269S. 52.
✂ bons sens, fr. sund Fornuft. - Affectation, Unaturlighed. -giøre... grimacieuse, gøre ... til en Karikatur. - Cervantes' Don Quijote udkom 1605-15. - Spectateurs. Det engelske Tidsskrift: The Spectator (Tilskueren), red. af Addison og Steele (1711-12, 1714), fik en Række Efterligninger i Europa. - beqvem, passende. - fornemmeligen, især. - Historie af de Severamber. Fejl for Sevaramber, af Denis Vairasse d'Allais (London 1675; udvidet fr. Udg. 1677-79). - Lukian (ca. 115-200), græsk Forfatter. Her tænkes paa dennes Menippos' Rejse til Himlen og Den sande Historie. - Bidermann. I Jacob Bidermann's latinske Anekdotesamling: Utopia (1640) er indlagt et Rejseafsnit. - Swift. Jonathan Swift's Travels by Lemuel Gulliver (1726). - censurere, kritisere, laste. - Naturalismus, Anskuelse der ikke anerkender noget højere Princip over Naturen. -Lys, Belæring, Oplysning.
S. 53.
✂ revelerede, aabenbarede. - Præcaution, Forsigtighedsregel. -Tyrkiske Spion. Jean-Paul Marana: L'Espion du Grand Seigneur et ses relations secrètes envoyées au Divan de Constantinople (1684), hvis Titel senere blev L'Espion turc dans les cours des princes chrétiens. - Ægyptiske Breve findes vistnok ikke. - Lettres persanes (»Persiske Breve«) af Montesquieu (1721). - under samme Titul. Antagelig Nouvelles lettres persanes, overs. 1735 fra Engelsk. - skiønne Hoveder, Skønaander. - heel, meget. - Argus. Olof Dalins Den Svenska Argus (1732-34).
S. 54.
✂ Patriot. Det hamburgske Tidsskrift Der Patriot (1724-26). -Pensees, fr. pensées, Tanker. - gemeenligen, almindeligvis. -affectere, lægger an paa, giver Skin af. - Politesse, Kultur, (ydre) Dannelse. - Afrisning, Skildring. - Montaigne, se Indl. - Pierre Charron (1541-1603), fransk Teolog og Filosof. - Nicolas Boileau Despréaux (1636-1711), fransk Forfatter og Kritiker. - Seculum, lat. Aarhundrede. - Philosophorum, lat. Filosoffers. - Zirath, Pryd. - Vanheld, Vansir, Misprydelse. - besværge sig over, beklage. - goût, fr. Smag. - Satyrer, Satirer. -Horats (65 f. Kr. - 8 e. Kr.), romersk Digter.
S. 55.
✂ Juvenal (o. 60-70 e. Kr. - o. 128 e. Kr.), romersk Digter. - een af mine ... Epistle, Holbergs 3. Levnedsbrev (1743). - Billighed, Rimelighed. - Satyricos, af lat. Satyricus, Satiriker. - tempererede, maadeholdne. - Character, Beskaffenhed, Væsen. - Aristofanes (ca. 448 - ca. 380 f. Kr.), græsk Komedieforfatter. -Menander (ca. 342 - 292 f. Kr.), græsk Komedieforfatter. -Plautus (ca. 254 - 184 f. Kr.), romersk Komedieforfatter. - Terents (195 ell. 185 - 159 f. Kr.), romersk Komedieforfatter. -u-forligelige, uforlignelige; mageløse.- u-gemeent, ualmindeligt.
S. 56.
✂ Literati, af lat. litteratus, Lærd, Kritiker. - u-beqvemme, uegnede. 270 - Maximer, Grundsætninger. - Attributa, af lat. attributum, Egenskab. - Aristoteles, i sin Poetik, som behandler Tragedien og Eposet. - ex. gr., lat. exempli gratia, for Eksempel. -helst, især. - promitteret sig, gjort sig Haab om. - derudover, af den Grund. - Anima Theafri, lat. Teatrets Sjæl. - Skiønsomhed, Forstandighed, Dømmekraft. - Artificium, lat. Kunst, Færdighed.
S. 57.
✂ Theofrast (ca. 371 - ca. 287 f. Kr.), græsk Filosof og Forfatter, hvis »Karakterer« er en Samling satiriske Typeskildringer. -Philosophorum præcepta, lat. Filosoffers Forskrifter. - Daarligheder, Daarskaber. - Øyenskalk, Hykler. - Tartuf, den hykleriske Hovedperson i Molières Karakterkomedie af samme Navn (1664). - Festin de Pierre (Stengildet). Molières Karakterkomedie benævnes nu oftest Don Juan (1665). Ved Gæstebudet hos den myrdede Svigerfaders Aand, Stengæsten, opsluges den troløse Don Juan af Helvedes Flammer. - Stadsmand, Statsmand. - Extremitet, Yderlighed. - Helte-Historie. Adskillige store Heltes sammenlignede Historier I-II (1739) er planlagt efter den græske Forfatter Plutark's (ca. 46 - 120) Parallelle Levnedsbeskrivelser. Se Bind VIII. - distingvere, adskille.
S. 58.
✂ Apparence, Ydre. - succederet, lykkedes. - Axioma, gr. egl. Værdi, indlysende Paastand. - opkaage, opkoge. - Oratores, lat. Talere. - Decouverter, Opdagelser. - confunderes, forveksles. - qvintessentierede, raffinerede, skarpsindige. - heller, snarere. - Bayle, se Indl. - L'Esprit. Jacques Esprit's (1611-78) La Fausseté des vertus humaines (1678). - Hofmod, Hovmod. - Hospitaler, Fattighuse. - Besynderligen, især. - Autor til ... Fabel om Bierne. Den engelske Moralfilosof Bernard Mandeville (o. 1670-1733), der 1714 udgav The Fabel of the Bees, or Private Vices Public Benefits. - plaidere for, forsvare.
S. 59.
✂ Republiqve, Stat. - Proprietarius, Ejer af større Landejendom. - finder sin Regning, ser sin Fordel. - Seneca (ca. 4 f. Kr. - 65 e. Kr.), romersk Filosof og Forfatter. Stedet her (De beneficiis 6, 38, 2-3) har delvis dannet Grundlag for den forudgaaende Passage: »Hvem har ikke Profit af en andens Skade? Soldaten ønsker Krig; Dyrtid giver Landmanden nyt Mod; Sagføreren tragter efter Fortjeneste ved saa mange Processer som muligt; for Lægerne er et Aar fuldt af Sygdom en Kilde til Velstand; hvis Husene ikke tog Skade ved Ild og Uvejr, vilde Haandværkerens Virksomhed ligge stille«. - Caroli 8. Billede. Karl 8.'s Billede (1470-98). - Frantzoser, »den franske Syge«, Syfilis. - Beroalde de Verville (1558-o. 1612), fransk Filosof og Matematiker, Forfatter til en Bog om at komme frem i Verden, Moyen de parvenir (1593; oftere optrykt). Holberg citerer 271 den her efter Bayle, Dictionnaire, Art. Pericles, Note K mod Slutningen. - Gylden, Guldmønt; hos Kilden: livres. - Rente, Indtægt.
S. 60.
✂ Adkomst, Berettigelse. - gisper, gaber. - Sympathie, Samstemthed, Vekselvirkning. - Infallibilitet, Ufejlbarlighed. - Chrysippos (f. ca. 280 f. Kr.), gr. Filosof af den stoiske Skole. - Application paa, Lyst til at beskæftige sig med.
S. 61.
✂ Qvis etc. Hvem beundrer ikke C's Lærdom? Han véd, hvad der findes i Havet, paa Jorden og i Luften. Og han véd, hvad Juno sludrer med Jupiter om. Men han aner ikke noget om sin Kones Nætter. - Øvelsen, Udøvelsen. - Hysteron proteron, »sidst først«; hvad der burde komme sidst, stilles først. -Creature, Væsener. - Zoroaster, ell. Zarathustra, parsisk Profet (o. 700 f. Kr.). - Oracler, Spaadomme; her vel Zendavesta (Avesta), Parsernes hellige Skrift. - jævnes, glattes. - planeres, om Papir: behandles med Limvand og presses. - Catechisation, Undervisning.
S. 62.
✂ Præjudicium, Fordom. - begyndte med Morale, dvs. med de religiøse Sandheder, som kan udledes rent fornuftmæssigt. -interessered, egennyttig. - Veritas localis, lat. begrænset Sandhed.
S. 63.
✂ Erindring, Paamindelse. - præparatorier, Forberedelser. - operere, virke. - Lectie, Klasse. - drives paa, arbejdes paa. - Præceptum, Forskrift. - Institution, Undervisning. - Fribytterie, Sørøveri.
S. 64.
✂ Clovis, Frankerkongen Chlodovech (481-511). Døbt 496. -Passions-Historien, Jesu Lidelseshistorie. - Convertisseurs, fr. Omvendere. - Vore Missionairer. Dansk ydre Mission organiseredes 1705 ff. (Trankebar, Lapland, Grønland, Dansk Vestindien). - et andet Sted, Sammenlignede Helte-Historier, Samlede Skrifter XI, 247-49. - brød ... over tvers, afbrød ... brat. - Conversionen, Omvendelsen. Indianske, (vest)indiske. - Ars critica, lat. Kritikerkunst. - Opinion, Omdomme. - Proselyter, Omvendte.
S. 65.
✂ conform, overensstemmende. - Billighed, (sund) Fornuft. -Velbehag, Forgodtbefindende. Hentydning til Calvinismens Prædestinationslære. - Notiones communes, lat. almene Kundskaber, Forestillinger. - Transsubstantiationen, Væsensforvandlingen. Katolicismens Lære om Brødets og Vinens Forvandling til Kristi Legeme og Blod ved den hellige Nadver.
S. 66.
✂ Pyrrhonismus, Skepticisme; efter Grundlæggeren, Pyrrhon (død o. 275 f. Kr.). - Dissertation, Afhandling. - Historier, den historiske Videnskab. - ansee, ser paa. - Hiemmel, Berettigelse. - Praxin, af gr. praxis. - Mechanica, lat. mekanisk Eksperimenteren. - gemeene Haandverker, ordinære Arter af Haand- 272 værk. - Nullius in Verba [magistri jurare], ikke at sværge paa nogen Læremesters Ord (The Royal Society of London's Devise.).
S. 67.
✂ Fundator, Grundlæggeren. - Philosophia carbonaria, lat. egl. »Kulsvier-Filosofien«. - Potamon, fra Aleksandria levede antagelig i 1. Aarh. e. Kr. - Philosophia eclectica, lat. en udvælgende Filosofi. - Orthodoxie, Rettroenhed. - Philosophorum, lat. Filosoffers. - habile, dygtige. - Philosophiæ naturalis Professores, lat. Lærere i Naturfilosofi, Naturvidenskab. - Academier, højere Læreanstalter. - excolere, dyrke.
S. 68.
✂ Copiist-Fejl, Afskriverfejl. - udi Comoedien, Erasmus Montanus IV, 4. - En vis Philosophus, Montaigne, Essais, 1. Bog, Kapitlet Om Ordenes Tomhed (vanité). - Lacedæmon, Sparta. - Antiqviteter, Oldtidens Kultur. - Homeri, lat. Homers. -Æneas, Hovedpersonen i Vergils Helteepos, Æneiden. -Romulus, sammen med Remus Roms mytiske Grundlæggere. - qvot etc., Hvor mange Aar A. levede, hvor mange Fade siciliensisk Vin han gav Frygierne (Juvenal 7, 235-36).
S. 69.
✂ Excés, Overdrivelse. - Archimedes, græsk Matematiker, dræbt v. Syrakus' Erobring 212 f. Kr. - Carneades, græsk Filosof fra ca. 150 f. Kr. - Eumolpus, i Satyricon, Kap. 109, Roman af den romerske Forfatter Petronius (død 66 e. Kr.). - Cajuten, Kahytten. - Rhetor, Taler. Satyricon Kap. 6-7. - Kierling, Kælling. - Agrippa, skal være Festus, Apostlenes Gerninger 26, 24. Anført hos Peder Syv I, 259-60. - rasende, gal. - somPoeten siger, Plautus, Trinummus, 1, 2, 170-71. - Commerce, Samkvem. - leve for at æde etc. Sentensen tillægges normalt Sokrates. Holberg synes at have lært den af Konfucius. - heder det da: Livet er behageligst, naar man ikke skal tænke. Sofokles, Ajax 554. Vistnok hentet hos Peder Syv I, 259.
S. 70.
✂ Ordsprog, Peder Syv smst. - kruset, forstyrret. - Athenen, Athen. - Maadelig, tilpas. - Ordsprog, Peder Syv I, 259. Forklaringen af 1. Linie er muligvis den, at Fedme, som Tegn paa Velnærethed og Velmagt, ikke opnaas ved at stoppe hvadsomhelst i sig.
S. 71.
✂ Furatur etc. A. stjæler, bedrager, drikker og horer, og samtidig anvender han bestemte Tider til Bøn. - stridige, indbyrdes modstridende. - Qvaliteter, Egenskaber. - Creature, Skabninger. - intermittent, ustadig. - Devotion, Fromhed. - Febricitant, Feberpatient. - rar, sjælden. - Simulation, Forstillelse.
S. 72.
✂ alternerer, veksler. - Hunde-Bønner, meget ydmyge Bønner. -Bias (ca. 570 f. Kr.), en af Grækenlands Syv Vise. - hos Terentium, frit efter Adelphoe 704-05. - Ludvig XI, fransk Konge (1423-83). - den Franske Poet, Boileau, Satire 9, 163-64 (»det 273 er en Mand af Ære og dyb Fromhed, og som vil skænke Gud det han fratager Verden«). - Regularitet, Regelmæssighed.
S. 73.
✂ Liqvidationer, Afregning. - Ballance-Regning, Opgørelse, hvor Debet og Kredit gaar lige op. - Pagina, Side. - forargelige, anstødelige. - in mente, lat. i Tankerne.
S. 74.
✂ særdeles, speciel. - Vincitur etc., En Kætter betvinges med Ord, en Fanatiker med (lægende) Urter, men en Ugudelig ved Pisk alene. - toe, vaske. - Erindringer, Paalæg, Formaninger. -Lectier, Klasser. - Mesterlectie, øverste Klasse (der var Mesterens, dvs. Rektorens Klasse). - conjugere Amo, bøje det lat. verbum amo, jeg elsker. - nedrige, underste. - Subjectum, Individ. - af en Hændelse, tilfældigvis.
S. 75.
✂ Oratores, lat. Talere. - uformelige, formløse. - Pomerantzer, Appelsiner. - Demosthenes (383-322 f. Kr.), athensk Taler og Politiker. - Qvintus Curtius (1. Aarh.), romersk Historiker. I hans Aleksander den Stores Historie er indlagt talrige fingerede Taler. - Genier, Begavelser. - Persvasioner, Overtalelser. - Hæretici judicii et voluntatis, lat. Kættere af Overlæg og af Frivillighed. - applicere, anbringe. - Uskiønsomhed, Uforstandighed.
S. 76.
✂ Syllogismer, logiske Slutninger. - Skak Abas, Abbas 1. den Store, Shah af Persien 1586-1628. Jøder forveksles her med Benjaner. - Petrus Alexiowitz, Peter den Store (Alexis' Søn), russisk Tsar (1672-1725).
S. 77.
✂ insinuere sig, indsmigre sig. - jeg for min Part anseer den; Holberg har herefter vistnok glemt: ikke. - consistere, egl. staa fast; bestaa. - Moscovien, Rusland. - Hubert Dovehouse, Huibert Duifhuis (1531-81), Præst i Utrecht. - Locke, John (1632-1704), eng. Filosof. L. skrev 1669-70 en Grundlov for Kolonien Carolina i Nordamerika.
S. 78.
✂ China Chinæ, Kinabark, Kinin. - illuminerede, som modtager Erkendelse gennem Aabenbaring, Inspiration. - den sorte Galde, antoges frembragt af Milten og at bevirke Melankoli eller Vrede. - Apotheker-Recepter, Lægemidler.
S. 79.
✂ Remise, remis, uafgjort (i Skak). - Corpora, lat. Legemer. -Statica, Statik, Læren om Kræfternes Ligevægt. - Udkomst, Udkomme, Udvej. - paa udveje, paa Vildspor. - lided, afholdt. - Vapeurs, fr. nervøse, hysteriske Anfald. - expresse, udtrykkeligt.
S. 80.
✂ ubilligt, urimeligt. - Paroxysmus, Anfald; voldsom Lidenskab. -gravere, rette Anklage mod. - Regiering, Styret. - Qvæker. Medlem af et i England i 17. Aarh. stiftet, kristent Samfund uden teologisk System, men baaret af intuitiv Mystik. P. Gr. a. Forfølgelser grundede Kvækerne Koloni i Pennsylvania 1682. -actionere, tiltale, sagsøge.
274S. 81.
✂ Jesuiter. Medlemmer af Jesuitterordenen, en katolsk Munkeorden stiftet 1534 af Loyola som Led i Modreformationen. 1624-1849 var Ophold her i Landet forbudt. - eendeel... eendeel, dels ... dels. - Besætning, Garnison. - Svenske Kriig, den store nordiske Krig 1700-21. - Objectioner, Indvendinger.
S. 82.
✂ Revelation, Aabenbaringen. - Poenitence, Bod. - Apologie, Forsvar. - Athens, Ateist. - specieuse, fr. tilsyneladende sande. -Bayle, i hans Dictionaire, Art. Epicure, Note D.
S. 83.
✂ rar, interessant, paradoksal. - daarlig, taabelig. - Superstition, Overtro. - clausulerede, sluttede. - exprimeret, udtrykt. -Epigramma, optrykt som VI, 45 i den samlede Udgave af Epigrammerne (1749): »En Troendes overdrevne Iver er dadelværdig, en Ateists Iver er dum og taabelig. For at frelse Sjælen stræber den første at nedbryde Legemet; den sidste lokker og frister, uden at love noget. Jeg sammenligner Ateisten som Omvender med en Spiller, som spiller om intet og dog er hed af Ængstelse.«
S. 84.
✂ consilium abeundi, lat. Tilraad eller Ordre at drage bort. -Anabaptist, Gendøber. - Docilitet, Lærvillighed. - Separatist, Person der ønsker at skille sig ud fra Helheden.
S. 85.
✂ Humanæ etc. Forskellen i menneskelige Kaar er ikke saa stor som den ser ud til: ingen kan kaldes lykkelig. - udi et Epigramma, Epigr. I, 83, af hvis 22 Vers her citeres de to første. -tredie Latinske Epistel. Det lat. Essay Felicitas et Infelicitas (Lykke og Ulykke) fra det tredie Levnedsbrev (1743); jf. Indledning ovf. - Kalluns-Suppe, Suppe kogt paa Indvolde. -Pasteter, Postejer. - Nam etc., Thi en fattig Mave forsmaar sjælden ringe Mad. Frit efter Horats, Sat. 2, 2, 38. - Dionysios den Ældre (eller den Første) (431-367 f. Kr.), Tyran i Syrakus.
S. 86.
✂ Darius, Dareios 1., persisk Konge besejret ved Marathon 490. -rørt, plumret. - Confiturer, Konfekt; Lækkerier. - Serail, Harem. - Pinguis etc., Magelig og lettilgængelig Elskov bliver mig til Lede, ligesom sød Mad er skadelig for min Mave. Ovid, Amores 2, 19, 25-26. - Valeur, Værdi. - Scholasticus, lat. Lærer (i Veltalenhed).
S. 87.
✂ Conservation, Bevaring. - Cantat etc., I Røverens Nærværelse synger en pengeløs Rejsende. Juvenal 10, 22. - Geleide, Følge. -subtile, snedige.
S. 88.
✂ Seneca, i Thyestes 452-53. - Egenmord, Selvmord. - Scyther, Oldtidsfolk i Sydrusland. - derhos, tillige. - Cicero, i Tusculanae disputationes 1, 34, 84.
S. 89.
✂ Poeten, Horats, Sat. 1 ,1, 4-7. Holberg medtager i Oversættelsen Satirens indledende Vers. - trekkes... for, foretrækkes for. -incommodere, plage. - rart, sjældent. - Tønder, egl. brændbart Stof; Tilskyndelse. - de Fattige lyksalige, Lukas 6, 20.
275S. 90.
✂ de Riges Salighed er vanskelig, Matthæus 19, 23; Markus 10, 23; Lukas 18, 24. - item, lat. ligeledes. - Hospitals Lem, Fattiglem. -beneficium paupertatis, lat. fri Proces p. Gr. a. Fattigdom. - Sententz, Dom. - sætte, antage for sandsynligt.
S. 91.
✂ Commerce, Samkvem. - Julian (331-63), romersk Kejser. -Qvi etc. Som, skønt de besidder saare meget, stræber at faa mere. Frit efter Holbergs eget Epigr. II, 130, Vers 2. - Inclinationer, Tilbøjeligheder.
S. 92.
✂ Cicero. Citatet næppe fra Cicero. - Antigonus, Antigonos Gonatas, Konge af Makedonien 276-239 f. Kr. Kilden er Ælian, Varia Historia 2, 20. - Epikur (341-270 f. Kr.), græsk Filosof. Udtalelsen er - som den følgende, der er Senecas Gengivelse af den epikuræiske Sætning (i Epist. 17) - laant fra Montaigne 1. Bog, Kapitlet: At ondt og godt for en stor Del beror paa vor egen Opfattelse. - artigen, kløgtigt. - kortsvilligt, lystigt, morsomt. - Dionysius den yngre (eller den Anden). Tyran i Syrakus, reg. 367-57 og 346-43.
S. 93.
✂ Aleppo, By i Nordsyrien. - Collegium, Forsamling. - underretted, belært. - Assessores, Meddommerne. - Mobilier, rørligt Gods. - Henrik 8. regerede 1509-47, Edvard 6. 1547-53.
S. 94.
✂ udi min underjordiske Reise, Niels Klim, Kap. IX (Provinsen Qvamso). - intermitterer, standser for en Tid. - sociable, omgængelige, selskabelige.
S. 95.
✂ Cicero, De finibus l, 12, 40. En Smerte der varer længe er let, en der varer kort, svær. - fældigt, faldefærdigt. - Seneca, Epist. 22, 3. - en vis Philosophus, Montaigne 1. Bog, Kapitlet: At filosofere er at lære at dø. Her staar ogsaa Cæsars Ord.
S. 96.
✂ med Lyst til Livet formindskes etc., naar Lysten til Livet formindskes, formindskes samtidig etc. - Der fortælles, Plutark, Pelopidas' Liv. - Antigonos (d. 301 f. Kr.), Aleksander d. Stores General; Konge over store lilleasiatiske Omraader. - Καλὸν etc. Det at dø er skønt for dem hvem det at leve bringer Overmod [for ved Døden undgaar de Nemesis]. - Seneca, De ira 2, 25, 3 frit citeret.
S. 97.
✂ endskiønt, selv om. - forfængelige, forgængelige. - Conditio etc. Epigrammets Slutningslinier: Saaledes er Stand og Kaar forskellige af Navn, men ikke af Gavn, og enhver bør være tilfreds med sin Lod. - Cur etc., Hvorfor er det ikke beskaaret Mestrene at erkende Kunstens Hemmeligheder, naar dog hver eneste af disse er aabenbar for de Uvidende (Vers 1-2 af 12). -daarlige, taabelige.
S. 98.
✂ Phaëton. Solgudens Søn, der i Overmod prøvede at køre sin Faders Vogn. Han bragte herved Solen ud af sin Bane og blev derfor dræbt af Zeus. - decidere, dømme. - Restitution, Helbredelse. - Assurance, Sikkerhed.
276S. 99.
✂ Chiffre, Lønskrift. - Decouverter, Opdagelser. - Ignoramus, lat. vi ved ikke. - den philosophiske Steen, de Vises Sten. Egl. det Stof der ifølge Alkymisterne forvandlede uædle Metaller til ædle. - Panaceum, Universalmiddel. - finde Longitudinem, finde et Steds Længdegrad. Fastlæggelsen af en alment accepteret Førstemeridian havde været Genstand for Drøftelse siden Antikken. - Ephesus, Efesos, græsk Oldtidsby ved Lilleasiens Vestkyst. - Phormio, Formio, Tilhænger af Aristoteles' Filosofi. (A. forelæste i Spadseregangene (Peripatoi) ved Gymnasiet Lykeion). - vanskelige Tings Ignorance, Uvidenhed om etc.
S. 100.
✂ Montagne, dvs. Montaigne. - profiterer, docerer. - Polymathie, Kundskab om mange Ting. - skiønsomme, klogt dømmende. -declamere mod, gaa voldsomt i Rette med. - merket, fremhævet. - udi andre mine Skrifter, Niels Klim, Kap. IX (Det fornuftige Land).
S. 101.
✂ Resolution, Beslutsomhed. - udien anden Dissertation, Libr. II. Epigr. l, ndf. S. 149. - Fermentum, Gæringsstof. - Salvolatile, »flygtigt Salt«, som man kom i Vin antagelig for at forstærke den berusende Virkning. - forekommer, hindrer. - Nos etc. Vi kan ikke med vor Forstand fatte hvad Gud er: af Virkningen alene ved vi, at Gud er til. Saaledes som den Blinde vel ikke kan faa Kendskab til Ildens Skikkelse, men dog véd, at det er Ild, eftersom det opvarmer Legemer. - Philosophus. Simonides fra Keos (556-468 f. Kr.) var af Fag ikke Filosof men Digter. - Hieron 1., Tyran i Syrakus 478-67 f. Kr.
S. 102.
✂ tilstandene, tilstaaede. - Pomponius Mela (1. Aarh. e. Kr.), romersk Geograf. Denne - som den følgende Passage af den romerske Kirkelærer Augustin (354-430) - citeres fra Bayles Dictionnaire, Artikel Simonide, Note F. - Angenemhed, Skønhed. - non plus ultra, lat. ikke udover dette. - qvicqvid est in Deo, Deus est, lat. hvadsomhelst der er i Gud, er Gud. - Concept, Opfattelse.
S. 103.
✂ formeeres, dannes. - subtilisere, drage spidsfindige Slutninger. -befalde, synes om. - Revelation, Aabenbaring. - Tertullian (ca. 160-ca. 220), romersk Kirkefader. Fra Bayle, Artikel Simonide, Note F. Herfra ogsaa Kritikken af »den gode T.« -Euklid (o. 300 f. Kr.), græsk Matematiker. - Serapion, Fører for en Gruppe ægyptiske Munke, som kaldtes Anthropomorphiter; de holdt fast paa, at Gud havde menneskelig Skikkelse (4. Aarh.).
S. 104.
✂ Origenes (ca. 181-ca. 251), græsk Kirkefader. - den Forordning, af Peter den Store, se Bind VIII, S. 236. - Providence, Forsyn. - Fortrydelse, Vrede. - accommoderet, tillempet. -nedrige, lave.
S. 105.
✂ Orbis pictus, lat. Verden i Billeder. Berømt illustreret Skolebog 277 (1657) af den tjekkiske Pædagog Johan Comenius. - fast, næsten. - fare ilde, abortere. - Præsumtion, Antagelse.
S. 106.
✂ en vis Helgen, Hellig Anders. - Perspectiver, Kikkerter. -Vortex, lat. Hvirvel. - befattes, indbefattes. - underholder, holder i Live. - Charron, Pierre (1541-1603), fransk Filosof. Citatet, som er udskrevet af Bayles Dict., Artikel Simonide, Note G, er fra Skriftet Om de tre Sandheder (1. Bog, Kap. 5) (1593).
S. 107.
✂ manieres, fattes. - efter Rigueur, strengt; bogstaveligt. - Expedient, Udvej. - Vacuum, Tomrum. - nogenledes, næsten.
S. 108.
✂ subsistere, eksistere. - anseer, tager Hensyn til.
S. 109.
✂ Missionen, se Note til S. 64. - Entretiens, fr. Underholdning, Samtaler. - Tolderen, Lukas 18, 13.
S. 110.
✂ Qvi etc. Den som har Trang til meget, er stadig i Trang, selv om han er nok saa rig. Den som er tilfreds med lidt er i al sin Fattigdom rig. - Væstand, Vestand, ulykkelig Tilstand. - skikker sig derudi, finder sig i det. - slet, almindeligt. - Lysander, (d. 395 f. Kr.), spartansk Feltherre. - Hiloterne, Heloterne, Spartas Underklasse og Livegne. - Agesilaos, Konge af Sparta 397-62 f. Kr. - Pittacus, Pittakos (6. Aarh. f. Kr.), Tyran i Mytilene; en af de 7 Vise. Der er muligvis Tale om en simplificeret Erindring om hans Brev til Krøsos hos Diogenes Laertios 1, 4, 81. - en moderne Philosophus, Montaigne 1. Bog, Kapitlet: At ondt og godt for en stor Del beror paa vor egen Opfattelse. - heder det, hos den romerske Historieskriver Sallust, De repub. ornanda 1, 1.
S. 111.
✂ Epictetus, Epiktet (o. 100 e. Kr.), græsk Filosof; i hans »Haandbog« Kap. 10. Holberg citerer det efter ovennævnte Kapitel hos Montaigne. - Seneca, i De providentia 4, 4. - Avida etc., lat. Dyden er begærlig efter Fare.
S. 112.
✂ indskrænket, indespærret. - Commoditeter, Behageligheder. -exponeret, udsat for. - Vindovn, alm. Trækovn, modsat Bilæggerovn. - rangerede, stillet op. - Seneca, Epist. 74, 4. -skiller sig ved, giver fra sig.
S. 113.
✂ Qvisqvis etc., det lat. Mundheld betyder: den der elsker en Frø anser Frøen for en Diana. - besværgede, besværede. -Inclination, Tilbøjelighed. - Seqvere naturam, Se Note til S. 164.
S. 114.
✂ A force etc., fr. ved (saa voldsomt) at elske mig, gør du mig ulykkelig.
S. 115.
✂ Octroy, Bemyndigelse. - Spølekumme, Skylleskaal. - Nabochodonosor, den babyloniske Kong Nebukadnezar (605-562) er bl. a. kendt som en stor Bygherre.
S. 116.
✂ Apicius, Lækkermund, efter en Person af dette Navn fra Kejser Tiberius' Tid. - Bilem etc. Med Rette har Kritikerens 278 hvasse Dom bragt din Galde i Bevægelse, og nu vil du drage din Pen mod Fjenden. Vent og se, hvad der bliver Bogens Bane og Skæbne. Maaske falder hin Kritik til Jorden ved Folkets Dom. - Lob, Løb.
S. 117.
✂ Apologie, Forsvarsskrift. - dubieuse, tvivlsomme. - replicere og duplicere, indgive første og andet Forsvarsindlæg. - Deduction, Fremstilling. - clausulerer, slutter. - anseer sig, underforstaaet: at besvares.
S. 118.
✂ Marius, fra Plutark, Apophthegmata Romanorum (Moralia 202 D) eller Marius' Liv. - Erasmus fra Rotterdam (1466-1536), hollandsk, humanistisk Filosof. - Grotius, Hugo (1583-1645), hollandsk Retslærd. - Scaliger, Julius Cæsar (1484-1558), italiensk Polyhistor og Digter. - Crescit etc., lat. en bevæbnet Sæd af Mænd voksede op. Ovid, Metam. 3, 110. - Lilleput, rettere Lilliput; Jonathan Swift's Travels by Lemuel Gulliver (1726), Part I. A Voyage to Lilliput. - infestered, angrebet. -giøer, bjæffer. - Qvippe etc., Hævn er jo altid et ubetydeligt, kraftløst og snævert Sinds Fryd. Juvenal 13, 189-91. - Constantinus den Store (274-337), romersk Kejser. - Ephori, Eforer, høje Embedsmænd i det gamle Sparta.
S. 119.
✂ Clazomeniske, fra Klazomenai, jonisk Oldtidsby paa Lilleasiens Vestkyst. - Arcesilaus, Arkesilaos (ca. 315-240 f. Kr.), gr. Filosof. - Anfægtning, Kritik. - haver jeg tiet stille. Holberg hørte nu aldrig helt op med at forsvare sig over for Kritik. -Oleum etc., lat. Jeg har spildt min Olie og Ulejlighed, Plautus, Poenulus 332. - N. N. fecit, lat. N. N. gjorde det. - Poltron, Kujon. - Bravoure, fr. Tapperhed. - Qvid etc., lat. Hvis et Æsel slaar bag ud efter mig - underforstaaet: skulde jeg derfor stævne det for Retten? Overfaldet paa Sokrates fortælles hos Diogenes Laertios 2, 5, 21.
S. 120.
✂ In etc. En hellig Skolelov byder, at Præses i Disputationen skal forlade Katedret som Sejrherre. Men den hvem ingen kan overbevise med Ord har tabt. Den der indrommer han er slaaet gaar som Sejrherre derfra. - Diaphorius. Holbergs Fejl for Diaphoirus. Fra Molière, Le Malade imaginaire II, 5. - Præceptum, Forskrift. - sette dig i Baroco, faa det sidste Ord. Baroco er Navnet paa en af den logiske Slutnings Former.
S. 121.
✂ Testimonium, Vidnesbyrd. - Certificatz, Attest. - Studium Morale, Menneskekundskab. - Præses, Disputatsdeltager, der forsvarer en Paastand. Modparten bestaar af Opponenter; begge Parter er Disputatorer. - Objectioner, Indvendinger. -Svadsighed, Snaksalighed.
S. 122.
✂ termineres, sluttes. - Uheld, uheldige Tilstande. - scholastisk, formalistisk; spekulativ. Den skolastiske Filosofi i Middelalderen søgte paa Grundlag af den aristoteliske Filosofi at forene 279 Kirkens Dogmer i eet sammenhængende System. - Terminus, Fagudtryk.
S. 123.
✂ provisionale, foreløbige.
S. 124.
✂ Examen, Undersøgelse. - Interesse, Egennytte. - Docilitet, Lærvillighed. - Assurance, Selvtillid. - Reformerede, Calvinister. - Prælat, den franske Teolog Bossuet (1627-1704). Histoire des Variations des Églises protestantes udkom 1688.
S. 125.
✂ Infallibilitet, Ufejlbarlighed. - Concilii Canon, Kirkeforsamlingsbeslutning. - Suiter, Følger. - Desertion, Frafald. - Judicium, Skøn, Dom.
S. 126.
✂ Malebariske, fra Malabarkysten, hvor Trankebar ligger. - Est etc. Intet er saa sørgeligt som Bymenneskets Lod; for den fattige Bonde staar store Goder til Rede. - U-leiligheder, Ulemper, Besværligheder. - Lemmer, Medlemmer. - den underjordiske Anordning, Niels Klim, Kap. VII.
S. 127.
✂ Exactioner, Opkrævninger; Afgifter. - daarlig, uklog.
S. 128.
✂ Mestecios etc. Spansk Mestizo, Mestiz er Blanding af Hvid og Indianer; tresalbo er Blanding af Mestiz og Indianer; cuatralbo af Mestiz og Hvid. - af particulis heterogeneis, lat. af uensartede Dele. - characteriserede, givet en vis Titel eller Værdighed. - Expectantz, Løfte; Krav. - Succession, Efterfølgelse i Rettighed. - designeret, forudbestemt. - entia in potentia, lat. Væsener med Muligheder.
S. 129.
✂ Sollicitationer, Ansøgninger. - delicate, sarte; forvænte. - giør lige, gør Gengæld.
S. 130.
✂ Ferle, Træstok med en rund Klump eller Plade i den ene Ende. - Præparatorier, Forberedelser. - præludia, lat. Forspil.
S. 131.
✂ disputere, nægte Retten til. - Miner, Minegange (anlagt for at skaffe sig Adgang til fjendtlige Befæstninger). - Stormstier, Stormstiger. - appliceres, anbringes. - paa Discretion, paa Naade og Unaade. - Plenipotentiarier, Befuldmægtigede. -rapporterer sig til, henholder sig til. - Tamperretten, Ægteskabsdomstolen. - flyde end nogle, kommer endog nogle Herligheder. - Lazaret, Hospital.
S. 132.
✂ Uxorem etc. Epigrammet oversættes af Holberg selv. Dog ændres de to sidste Linier, der opr. lød: jeg vil ikke vide af nogen Yderligheder, Middelvejen er min Lyst og midt mellem Yderpunkterne gaar en Mand sikrest med sin Ægtefælle. -solut Stiil, Prosa. - stiv, stædig. - for min Pande, dvs. kunde give mig Horn. - Qvæ etc., lat. Hun som er let, er tung; thi hun tynger ved sin Lethed.
S. 133.
✂ Poema, nemlig Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet. Se Bind II, S. 387 ff. - Vita etc., Mit Liv er ærbart, min Muse er kaad. Ovid, Trist. 2, 354. -særdeles, specielle. - allegerer, anfører. - forsyne, tilfredsstille. 280 - en vis Philosophus, Thales fra Milet (ca. 625-ca. 545 f. Kr.). Hos Diogenes Laertios 1, 1. 26.
S. 134.
✂ efterlade, undlade. - Provincier, Egne. - attrapere, fange. -Commoditeter, Behageligheder.
S. 135.
✂ Fermeté, fr. Fasthed. - Eqvivalent, Erstatning.
S. 136.
✂ Bankestok, Bedding. - Lycurgus, fra Sparta. Levede o. 600 f. Kr. Straffen er beskrevet Bind I, S. 252.
S. 137.
✂ limiteres, begrænses. - Politie, Samfundsindretning, Lovgivning. - Mobilier, rørligt Gods.
S. 138.
✂ Metamorphosis, Forvandling. - Rulle, Fortegnelse.
S. 139.
✂ Soliditet, Holdbarhed. - Parsetc. Epigrammet, der er en Versifikation af Seneca, Epist. l, l, oversættes i Essayets første Punktum. - Vindskibelighed, Foretagsomhed.
S. 140.
✂ item, lat. ligeledes. - Diogenes (d. ca. 323 f. Kr.), gr. Filosof af den kyniske Skole. - forsette, dvs. mildne Virkningen af. -Tautologi, dobbelt Udtryk for samme Begreb. - Regal Papiir, dvs. af meget stort Format. - Phoebus, lat. Apollons Tilnavn. -Gudinder, dvs. Muser. - Darius, Dareios 3. (reg. 336-30 f. Kr.), persisk Konge. - Nomina etc., lat. Navne mere end Tropper. Frit efter Quintus Curtius 4, 14.
S. 141.
✂ Vielgeschrey, i Den Stundesløse. - Ophævelser, Stejlen. -Seculum, lat. Aarhundrede. - Voluntaire, Frivillig. - Klinte, Ukrudt (af Nellikefamilien). - Hejre, Ukrudt (af Græsslægten). - Sneemoos, en Dessert af opblødte Tvebakker med Flødeskum over.
S. 142.
✂ In Folio, i meget stort Format. - Chrysippos, se Note til S. 60. Fra Diogenes Laertios 7, 7, 181. - giør ... Present, giver ... en Gave. - Adresse, Behændighed. - Anniceris, fra Ælian, Varia Historia 2, 27. - for Alexandro Magno, hos Quintilian 2, 20 og derfra hos Montaigne 1. Bog, Kapitlet Om overflødige Behændigheder. - bestrider, bekæmper.
S. 143.
✂ Poët, Martial 2, 86, 9. - Coiffure, Frisure. - Dum etc., lat. Mens de anstrenger sig for at komme afsted, mens de bliver pyntede, gaar der et Aar. Terents, Heautontimorumenos 240. - Antiqvitæter, Oldtidskultur. - faciliteres, lettes. - Non vitæ etc., lat. Vi studerer ikke for Livets, men for Skolens Skyld. Seneca Epist. 106, 12, antagelig citeret efter Montaigne 1. Bog, Kapitlet Om Skolemestergerning (Du pédantisme).
S. 144.
✂ Viderlighed, Væmmelse. - operere, virker. - in rerum natura, lat. i Virkeligheden. - Basilisk, Fabeldyr med dødbringende Blik. - Salamander, en Elementaraand, der behersker Ildens Element. - Extracter, Udtog. - Circumference, Omkreds. -skandsede, forskansede - laborerede af, led af.
S. 145.
✂ Potu, Niels Klim, Kap. VIII. - Skiønsomhed, Dømmekraft. - 281debiteres, afsættes. - Blackmore, Sir Richard (d. 1729), Læge og Digter. - Spectacler, Skuespil. - censurered, kritiseret; lastet.
S. 146.
✂ Maaneds Due, Due, der yngler hele Aaret igennem. - Prænumerationer, Forudbestillinger; Subskriptioner. - Comptoir, Kontor. - Lagie, dvs. Agio, Opgæld. - Insinuation, Meddelelse. Manufacture, Fabriksvirksomhed. - underholde, holde i Tjeneste. - Bodmerier, se Bind I, S. 219. - Prænumerationers Indførsel. Paastanden vistnok rigtig; 1729 og 1730 lod Holberg trykke Subskriptionsindbydelser paa henholdsvis Danmarks og Norges Beskrivelse og Komedieudgaven af 1731.
S. 147.
✂ hic Rhodus etc., lat. her er Rhodus, spring her, dvs. vis her hvad du kan. Efter Fabel af Æsop, hvor en Pralhals fortæller at have udført et mægtigt Spring paa Rhodos. Sentensen er da en Tilhørers Svar. - tvende Nationer, Mikrok og Makrok i Niels Klim, Kap. IX. - lavere sig, krydser. - Omsvøb, Omvej. -Skarnagere, Skraldemænd. - giøre Munstring, foretage Undersøgelse. - Præsides, Præsidenter, af lat. Præses, Formand.
S. 148.
✂ mulctere, idømme en Bøde. - Actioner, Søgsmaal. - Hospodi etc. Transskriberes bedre: Gospodi pomiluj; betyder ordret: Gud forbarm. - Omne etc., lat. for meget af alt skader.
S. 149.
✂ confunderes, forvirres. - Theophrastus, se Note til S. 57. Anekdoten berettes dels i Ciceros Tusculaner 3, 28, 69, dels i La Bruyères Discours sur Théophraste, som indleder Les Caractères. - Seneca, i De brevitate vitae 1-2. Holberg udvælger og oversætter frit. - Epigramma, nemlig II, 142. Mange sukker over Tidens Korthed; men en stor Del gaar tabt ved vor Fejl. Livet er langt nok, hvis blot Livets Stunder af os blev tilbragt og anvendt paa rette Maade. - Solum etc. De Gamle siger, at kun den Vise er lyksalig. De tager fejl. Hvem kan vel være lykkeligere end en Nar?
S. 150.
✂ gaae ud af, gaa bort fra. - Axioma, (indlysende) Grundsætning. - af Cicerone, i 5. Bog af Tusculanae quæstiones. - fast, næsten. - Tantalos, den lydiske Konge, der af de græske Guder straffedes med evig Tørst og Sult. - Crantor, Krantor (3. Aarh. f. Kr.), gr. Filosof, hvis Skrift »Om Smerten«, der er gaaet tabt, bl. a. kendes gennem Cicero (Tusc. 3, 6).
S. 151.
✂ Cicero, Pro Marcello 3, 8.
S. 152.
✂ supprimeres, holdes tilbage; skjules. - Virgilius etc. Fortælles af Servius (4. Aarh.) i Indledning til hans Kommentarer til Æneiden (G. Thilos Udgave af Servius, I, 1881, S. 2). - med Alexandro, Plutark, Alexanders Liv. - Cleanthes, Kleanthes (ca. 330 - 233 f. Kr.), gr. Filosof. Fra Diogenes Laertios 7, 5, 171). - Calumnie, Chikane; Sofisteri. - give de ingen efter, bøjer de sig for ingen. - Poeten, Juvenal 7, 39. - propter mille282annos, lat. p. GR. a. tusind Aar. - Livius, Titus (59 f. Kr. - 17 e. Kr.), rom. Historieskriver.
S. 153.
✂ Possession, Besiddelse. - den syge Mand; den Atheniensiske Giek, fra Montaigne 2. Bog, Kapitlet: Forsvar for Raymond de Sebonde. - Præcepta, Forskrifter.
S. 154.
✂ Posidonius (ca. 135 - 51 f. Kr.), gr. Filosof. Hos Cicero, Tusc. 2, 25; genfortalt af Montaigne I, 14. - Arria etc., da hendes Mand Caecina Poetus af Kejser Claudius blev dømt til at begaa Selvmord. Fra Plinius, Epist. 3, 16. - Spidsrod, tynd Kæp brugt til at prygle med. - Canarie-Sek(t), sød Vin fra de kanariske Øer. - rare, sjældne. - Historier, Historien.
S. 155.
✂ Philosophus, Simonides. Se Note til S. 101. Anekdoten hentet hos Bayle, Dictionnaire, Art. Simonide, Note K, hvoraf Holberg har formet Epigr. III, 55, hvoraf sidste Halvdel citeres her. - Anstød, Uheld.
S. 156.
✂ mest Stræge, flest Streger. - Chrysippos, se Note til S. 60. -Sixtus 5., Pave 1585 - 90. - Keiser Claudius (10 f. Kr. - 54 e. Kr.) efterfulgte Caligula, der regerede 37-41. - Daarlighed, Daarskab. - sensus communis, lat. almindelig Menneskeforstand.
S. 157.
✂ Stivmoder. Eksemplet hentet hos Samuel Pufendorf: De Jure Naturæ et Gentium (Udg. fra 1694) 1, 3, 10, hvor ogsaa det græske Citat findes: Det tilfældige i os raader til det som er smukkest (raader os bedst). - Naturens Lys, dvs. den menneskelige Fornuft. - haanligt, vanærende. - Hunc etc. Let ændret Citat af Persius 2, 37-38. Meningen er sikkert denne: Kongen og Dronningen ønsker sig ham som Svigersøn; Pigerne rives om ham. Hvorhen han end træder, skyder en Rose op.
S. 158.
✂ in rerum natura, i Virkeligheden. - besynderlig, særlig. - Contrarium, lat. Modsætning. - Thesin, lat. gr. thesis, Synspunkt. -Horatius, Epist. 2, 2, 126-28.
S. 159.
✂ gaae videre fort, har større Fremgang. - inverteres, vendes om.
S. 160.
✂ Mille etc. Den rige Natur frembringer tusinde Farver. Jorden glæder sig ved vekslende Sædarter. - Direction, Forvaltning. -aptere, tilpasser. - Forretningerne, det, der skal forrettes, udrettes. - Beqvemhed, Egnethed. - immatriculeres, indskrives. -designere, udser. - Unterweilen etc., ty. undertiden stemmer det dog fint.
S. 161.
✂ er suurøjet, har betændte, syge Øjne. - ved Pennen, paa Kontor, gaa Handelsvejen. - Palmer, Haandsbredder. - Oxe, Frugtbarhedsguden Apis.
S. 162.
✂ Republique, Samfund. - Inclination, Tilbøjelighed. - Lineamenter, Ansigtstræk. - naturlige Qvaliteter, medfødte Egenskaber. - Iislændere, egl. Irlændere; se Bind II, S. 192.
S. 163.
✂ Matricul, Register. - Poltron, Kujon. - Aridæus, Arrhidaios, 283 uægte, aandssvag Søn af Filip af Makedonien. - Bion (3. Aarh. f. Kr.), gr. Filosof og Digter. Fra Diogenes Laertios 4, 7, 46-47. - Antigonos, se Note til S. 92. - Horekippe, Bordel. - Antisthenes (f. ca. 450 f. Kr.), gr. Filosof. Fra Diogenes Laertios 6, 1, 4.
S. 164.
✂ Publicum, det Offentlige. - Education, Opdragelse. - Misgeburt, Misfostre. - Monstra, Vanskabninger. - Skiønsomhed, Dømmekraft. - seqvere naturam, Apollonoraklets Svar til Cicero. Plutark, Ciceros Liv.
S. 165.
✂ Affection, Forkærlighed, Yndest. - Maneuvres, egl. Arbejde udført ved Hjælp af Haanden. - Metamorphosis, Forvandling. -An histrio etc., lat. Skal en Skuespiller paa Scenen have Øje for det som den Vise ikke kan se i Livet? Cicero, De officiis 1, 31, 114. - Antisthenes, fra Diogenes Laertios 6, 1, 8.
S. 166.
✂ bliv Lys, 1. Mosebog 1, 3. - Anseelse af, Hensyn til. - Mihi etc., Saadan er jeg nu nødt til at gøre; gør som du maa. Terents, Heautontimorumenos 80. - superficielle, overfladiske. - applicere sig paa, uddanner sig til.
S. 167.
✂ Oleum etc., Vi har spildt vor Olie og Ulejlighed. Se Note til S. 119. - Persiske Love, fremstillet hos Xenophon, Cyropædia l, 2, 2ff. - Obscoenum etc. Hvad der ikke er usømmeligt i Gerning, er det ejheller i Tale. Thi Handling plejer at være værre end Ord. - de Lacedæmonier, Spartanerne. - Epaminondas (d. 362 f. Kr.), thebansk Statsmand og Feltherre. - Themistokles (d. ca. 460 f. Kr.), athensk Statsmand.
S. 168.
✂ nihil etc., lat. intet bliver uanstændigt uden gennem Tvang. -handledes om, drøftedes. - Leeg, Musik. - Materien, Emnet.
S. 169.
✂ Cicero, De legibus 2, 9, 22. - Senecæ Vidnesbyrd, De tranquillitate 17, 4. - Scipio, Africanus den Ældre (d. 183 f. Kr.), romersk Konsul og Feltherre. - Scipio triumphale etc., lat. Scipio bevægede hint Triumf- og Militærlegeme i Rytme. - Sallustius, i Catilinas Liv 25, 2. - Sempronia, gift med D. Junius Brutus, Konsul 77 f. Kr. - Philippus, fra Plutark, Perikles' Liv. - særdeeles, udprægede. - Jakob I (1566-1625) fra Rapin, Histoire d'Angleterre, VII, 1725, 119. - Sabbathen, Hviledagen. -Rigueur, Strenghed. - Cicero, De officiis 1, 35, 127. Frit Citat; Cicero anfører iøvrigt ikke andres Udsagn, men taler i eget Navn. - Fortrydelsen, Vreden.
S. 170.
✂ exprimeres, udtrykkes. - offendere, støder. - censureret, kritiseret. - de Cretenser, hos Valerius Maximus 7, 2, Ext. 18, cit. Montaigne 1. Bog, Kapitlet Om Vanens Magt etc. - Spartæ etc., lat. Hvad der kaldes »Gravitet« (dvs. Værdighed) i Sparta, kaldes »Hovmod« i Athen; hvad der er Ære hos Grækerne, er Vanære hos Ausonierne (dvs. Italienerne). Holbergs Epigr. II, 96, Vers 3-4. - Fripostighed, Frimodighed. - Peenhed, 284 Knibskhed. - et vist Land, Jubo; fortælles af den portugisiske Jesuittermissionær Lobo (d. 1678) i dennes bl. a. til Fransk oversatte Rejseskildring: Voyage historique d'Abissinie du R. P. Jérôme Lobo (Amsterdam 1728, 8°) I, 29. - Civilitet, Høflighed.
S. 171.
✂ Montagne, Montaigne, Essais 2. Bog, Kapitlet: Forsvar for Raymond de Sebonde. - afritze, afbilde. - offerere, tilbyde.
S. 172.
✂ salva venia, lat. med Forlov. - alamodisk, moderne. - Modestie, Ærbarhed. - Sentencer, Domme. - Clemens fra Alexandria (d. ca. 200), kristen Lærer. - Lactantius (o. 300), lat. Apologet. - Chrysostomus (d. 407), gr. Kirkefader.
S. 173.
✂ Fontanges, Hovedpynt af vifteformet, opstaaende Kniplinger og Baand. - Guerre des Capuchons, Strid inden for Fransiskanerordenen i Beg. af 14. Aarh. - den Tartariske Regiering. Den mongolske Stamme Tatarerne, der under Djengis Khan ca. 1200 erobrede Kina og Centralasien. - haanligere, mere vanærende.
S. 174.
✂ Olympias (d. 316 f. Kr.), Moder til Alexander den Store. -Lucretia, overført om en kysk Kvinde. - Culta etc., Citat og Oversættelse fra Peder Syvs Ordsprog, I, 1682, 230.
S. 175.
✂ Urbs etc. Hvadsomhelst Staden tror paa, det tror ogsaa A. blindt paa; derfor kaldes han en sanddru og paalidelig Mand. Du, Th., tror ikke paa noget uden efter foretagen Undersøgelse; derfor kaldes du en Løgner og Kætterhøvding. -det Romerske Sæde, Pavemagten. - Examen, Undersøgelse.
S. 176.
✂ for Reformationen, før R. - endda, endnu. - tilligemed, samtidig.
S. 177.
✂ Infallibilitet, Ufejlbarlighed. - Confessioner, Trosbekendelser. -selvsomme, sælsomme. - Reformatorum Meriter, Reformatorers Fortjenester. - fornemmeligen, først og fremmest.
S. 178.
✂ offereret, tilbudt. - Persvasioner, Overtalelser, Argumentationer. - Øyenskalke, Hyklere. - Qvinden, fra Selden, Table Talk, Kap. Clergy, Stk. 2. - paastaaes, staa paa. - il credere é di cortesia, ital. Troen er af Høflighed.
S. 179.
✂ l'Abbé de St. Pierre (1658-1743), i Ouvrajes, Bd. XII, 1737, 248-51. - som sagt, det, som er sagt. - Missionariers Foretagende, se Note til S. 64. - confunderes, forvirres. - begegnede, mødte.
S. 180.
✂ Fidecommiss, Gods eller Kapital der arves efter særlige Regler. - Education, Opdragelse. - Convertisseur, Omvender. -særdeles, speciel.
S. 181.
✂ G. Arnold. Holberg sigter til den pietistiske Kirkehistorikers Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhistorie (1699-1700). -laborerer, plages. - underforsket, udforsket. - heterodoxe, stridende mod den rette Lære. - horreur, Rædsel.
285S. 182.
✂ Præcaution, Forsigtighed. - Hendelse, Tilfældighed. - Philosophus, John Locke (1632-1704) i Essay on Human Understanding (1689). - Naturens Lys, den medfødte Evne til Indsigt (i Modsætning til den aabenbarede).
S. 183.
✂ jeg profiterer, bekender mig til. - Attributa, Egenskaber. -Transsubstantiationen, se Note til S. 65. - Demonstrationer, Beviser. - plaidere for, tale for. - Contradictioner, Modsigelser. - desarmerer, afvæbner. - absolutum Decretum, lat. den uforanderlige Dom; Kalvinismens Dogme om Prædestinationen.
S. 184.
✂ fingere, forestille. - Manichæisk Gud. Manikæerne, en religiøs Sekt stiftet 3. Aarh. e. Kr., antog at der fra Begyndelsen bestod et ondt Væsen uafhængig af Gud, det ondes Ophav. - Fornøjelse, Tilfredshed. - Cæsar, vistnok efter Plutark, Apophthegmata Romanorum (Moralia 206 F). Brutus og Cassius var Hovedmænd bag Cæsars Mord Aar 44.
S. 185.
✂ slibrig, vanskelig. - Naturalister, Deister. - Prætext, Paaskud. -paa et andet Sted, se S. 108-09. - reglerede, regelmæssige. -exercere, uddanne. - Metaphysicus. Person der beskæftiger sig med det, der ligger udenfor den for Erfaringen tilgængelige fysiske Verden. - Forbindelse, Forpligtelse.
S. 186.
✂ Præjudicia, Fordomme. - bona fide, lat. i god Tro. - Pilot, Styrmand; Lods. - Tertullianus, se Note til S. 103.
S. 187.
✂ Inter etc. Blandt Folk ved samme Bord er almindeligvis den lærdest, paa hvis Bekostning det anrettede Maaltid gives. -betydes, tilkendegives. - det femte Monarchie, en utopisk Fantasistat (egl. følgende efter det assyriske, persiske, græske og romerske Rige). - Et genus etc., lat. Dronning Penge giver baade Byrd og Skønhed. Horats Epist. 1, 6, 37. Dette samt de danske Vers er fra Peder Syvs Ordsprog. - proponerer, fremsætter Forslag. - Obligation, Taknemlighedsgæld. - Vejrglas, Barometer.
S. 188.
✂ ex abrupto, lat. fra Afbrydelsen. - Assessores, Meddommere. -Commissarier, Opmænd, Voldgiftsmænd. - Characteer, Rang, Titel. - vittig, klog. - tie qver, tie stille.
S. 189.
✂ Erudition, Lærdom. - Lectionibus, af lat. lectio, Forelæsning. -Luven, Vindsiden, Luvart. - Objectioner, Indvendinger. -moxen, næsten. - Præceptis, af lat. præceptum, Forskrift, Læresætning.
S. 190.
✂ malo etc., lat. Jeg vil hellere være end synes. - Scire etc., lat. Det at du véd er ikke noget værd, hvis ikke en anden véd, at du véd det. Persius 1, 27. - discourere om, diskutere. - exponerer sig til, udsætter sig for. - Client, Person, der staar i et vist Afhængighedsforhold til en anden. - en vogue, fr. paa Mode. -Postdag, den Dag Posten ankommer eller afgaar.
286S. 191.
✂ Médisance, fr. Bagtalelse. - Gradus ad Parnassum. Egl. Titlen paa en Lærebog i latinsk Versifikation. Gradus betyder Stie, Stige. - daarligt, taabeligt. - Tyrken omtales kun i den ældste Version af Gert Westphaler (5-Akt Stykket), IV, 10. - holtes for en lærd Mand etc., Holbergs Ironi; i Komedien er ingen imponeret af G. W.'s Viden. - Arcanum, hemmeligt Lægemiddel. - en eeneste Bog, som f. Eks. Erasmus' Adagia, der svarer til vore Dages Bevingede Ord. - Mestermanden, Bødlen. - compendieuse, korte og nemme.
S. 192.
✂ giorde en Hoved-Erindring til, opfordrede kraftigt. - Annotationer, Anmærkninger. - Mirweis, Afganistans Befrier (død 1715). Forveksles vist med Sønnen Myrr-Maghmud, Persiens Erobrer. - Schirwan, persisk Omraade i Østkaukasus, som 1723-24 blev besat af Tyrkerne.
S. 193.
✂ Judæos etc. Naar du fordømmer Jøder og Tyrker, fordømmer du dem oftest for de Kaar og de Omgivelser de fødes i. - Jeg haver... viset, ofr. S. 183. - Temperament, Maadehold. -conciliere, forbinde. - Oeconomie, egl. Husbestyrelse; Styrelse.
S. 194.
✂ characteres indelebiles, gr. lat. uudslettelige Mærker. - Uheld, Vanskæbne.
S. 195.
✂ Caligula (12-41), rom. Kejser. - Characterer, Bogstaver. -Consideration, Betænkning. - Tillotson, John (1630-94), eng. Ærkebiskop. Forfatterskabet forelaa i det væsentlige samlet i The Works of T., London 1728, I-III, Folio. - Plato siger, formodentlig i Begyndelsen af Kritias (106B). - arbitraire, vilkaarlig.
S. 196.
✂ u-overvindelig, uundgaaelig. - extenderer, udvider. - Cholericus, lat. Koleriker; hidsigt og varmblodigt Temperament. -Complexion, Natur. - Poenitentze, Bod. - Raserie, Vildelse, Forrykthed. - henrykkes, rykkes bort. - Superieur, Overordnet.
S. 197.
✂ moraliserede, oplyste. - Pyrrhonismus, Se Note til S. 66. -ingen Salighed etc., antagelig efter Apostlenes Gerninger 4, 12.-hvo som ikke troer etc., Markus 16, 16. - conservere, bevare.
S. 198.
✂ Værer barmhiertige etc., Lukas 6, 36. - Alexandri Sverd. Aleksander den Store løste den gordiske Knude ved at hugge den over.
S. 199.
✂ Non etc. Den Vantro mener, naar han ser Verden tynget af saa mange Laster og Onder, at Gud ingen Omsorg har for Menneskene. - en habile Philosophus, dvs. Bayle. - Uheld, Ulykker. - af... Magis, Magere, Persernes Vise og Præster. -Manichæerne, Se Note til S. 184. - opkaaget, genoptaget.
S. 200.
✂ Alfonsus d. 10., Konge af Castilien 1252-82. Fra Bayle, Dictionnaire, Art. Castille (Alphonse), Note H. - daarlig, taabeligt. -recommenderes, gør sig fortjent.
S. 201.
✂ besværge, besvære.
287S. 202.
✂ incommode, ubehagelige. - Æquinoctial-Linien, egl. Jævndøgnslinien, Ækvator. - u-ordentlige, uregelmæssige. - udimine andre Skrifter, Niels Klim, Kap. IX (Landet Qvamso). - Delicatesse, Skrøbelighed. - subtile, fintmærkende (Organer); s. Operationer, skarpsindige O. - beqvemmere, mere egnet. -Chryssippos, se Note til S. 60. - Εἰ etc., Om Menneskenes Sygdomme opstaar i Overensstemmelse med Naturen. Fra Gellius 7, l eller (snarere) fra Bayles Citat derfra i Dictionnaire, Art. Chrysippe, Note T.
S. 203.
✂ Cleanthes, se Note til S. 152. - Epicurus, se Note til S. 92. -Hans Order disse, i Lactantius' Referat citeret af Bayle, Dict., Art. Pauliciens, Note E.
S. 204.
✂ imponerer, paalægger. - Necessitet, Nødvendighed. - habileste, dygtigste. - impeccabilis, lat. fri for Synd og Forseelse. -Contradiction, Modsigelse. - Wholaston. William Wollaston: The Religion of Nature delineated, Section V, Proposition VII (1722). - møde, indtræffer. - dependere, afhænge.
S. 205.
✂ supponerer, forudsætter. - Herforuden, desuden. - Figt-Skole, Fægteskole.
S. 206.
✂ Pagina, lat. Side. - Persvasion, Overbevisning. - á priori, lat. fra det tidligere. - disse Argumenter. Holberg mener ikke Wollaston's, da Bayle døde 1706, men enten lignende Argumenter fremsat af Bayles Samtidige eller Argumentationen umiddelbart foran Citatet. - bestride, bekæmpe. - jeg... haver viset, i det lige foregaaende Kapitel. - den Roterdamske Philosophus, Bayle var bosat i Rotterdam fra o. 1680. - Velbehag, Forgodtbefindende. - merkeligen, betydeligt. - Origenismus, Lære om de Fordømtes indskrænkede Straf, modsat en evig Fortabelse. Efter den aleksandrinske Kirkefader Origenes (o. 185-o. 251).
S. 207.
✂ Sexte etc. Du, Sextus har længe været plaget af samme Sygdom som jeg: skarpe Vædsker plejer at pine os begge. Da min Sygdom sidder »udi Maven og for Brystet« (S. 208), bliver jeg kaldt hadefuld, gnaven og vanskelig. Men Vennerne beklager, ynker dig, du syge Mand, fordi hele Sygdommens Kraft sidder i dine Fødder. - U-leiligheder, Ubehageligheder. -heller, snarere. - Dionysii Giest, Damokles, Hofmand hos Tyrannen Dionysios d. Y. i Syrakus. - Qvid etc., lat. Hvad Glæde har man af at se [Tingene], hvis Brugen ikke tilstedes [os]. Ordsprog. - Aspectus etc., lat. Synet [af Tingene] er en Pine, hvis Brugen ikke tilstedes [os]. Ordsprog.
S. 208.
✂ graveres, tynges. - Hypocondriacus, eller Miltsotig. Hos Holberg betyder Hypokondri Mismodighed, nervøs Depression, med Tilbøjelighed til sur Kritik af Omverdenen. - Podagricus, Person der lider af Podagra, Gigt i Fødderne. - besværget, besværet. 288 - Eftertale, Bagtale. - Morositet, Gnavenhed; Lunefuldhed. - giver intet Qvarteer, giver ingen Pardon. - meriterer, fortjener. - Haanhed, Skam.
S. 209.
✂ censurerer, kritiserer. - Vanheld, Skavank. - casus, lat. Tilfælde. - Experiencer, Erfaringer. - Capsun, egl. Grime til Hestedressur. - Febricitant, Person der har Feber. - raser, taler i Vildelse. - simpliciter, simpelthen.
S. 210.
✂ artige, kvikke. - fornemmelig, først og fremmest. - Rejection, ikke at bestaa Eksamen. - laborerer, lider.
S. 211.
✂ Inclination, Tilbøjelighed. - Suite, Følge. - Reproche, Bebrejdelse. - Bassesse, Simpelhed. - Dum etc. Naar et Menneske vender sig fra nogle Laster, forfalder det til de modsatte. Det er blot Fejlenes Ansigt der bliver et andet her i Verden. -Societeter, Samfund. - Republiqver, Stater.
S. 212.
✂ Recepterne, Lægemidlerne.- Delicatesse, Varsomhed. - violente Remedia, voldsomme Hjælpemidler. - præcipitante, hovedkulds, overilet. - Qvartan- [Feber], lat. quartana febris, Fjerdedagsfeber.
S. 213.
✂ succederer, afløser. - Fra Scylla ... udi Charybdin, iflg. Odysseen 2. Sang var Scylla et Uhyre, der opholdt sig i en Hule ved Malstrømmen Charybdis. Undgik de Søfarende den ene, var de udsat for den anden Fare. - moriuntur etc., lat. de dør, for at de ikke skal dø. Frit efter Martial 2, 80. - Horatius (d. 8 f. Kr.), romersk Forfatter. - Rigueur, Strenghed. - Insani etc., lat. En vis Mand vil faa Navn af afsindig og en retfærdig af uretfærdig, hvis han efterstræber selve sin Dyd i mer end rimeligt Maal. Epist. 1, 6, 15-16.
S. 214.
✂ Chiragra, Gigt i Hænderne. - Aliter etc., lat. paa en anden Maade, ikke noget andet. - Per star etc., ital. for at blive bedre er jeg død. - en vis Poet, Holberg selv i Peder Paars, denne Udgave Bind II, S. 150.
S. 215.
✂ Domestiquer, Tjenestefolk. - dimittere, afskedige. - Pegu, By i Burma; tidligere Kongerige. - incommoderet, besværet. -pousseret, drevet. - Mediocritet, Maadehold. - metamorphosered, forvandlet. - Confucius, Kung-fu-tse (d. 478 f. Kr.), kinesisk Statsmand og Moralist. - maadeligt, maadeholdent.
S. 216.
✂ entreprenere, foretage. - Compendia etc., lat. [For store] Besparelser er Udgifter. - Gante, Taabe, Nar. - Maxima etc. Størsteparten af Folk priser gamle Dage, anser ældgamle Tider for mindre dadelværdige. - Saturni Alder. Den lat. Gud Saturnus identificeredes med den gr. Gud Kronos, hvis Tid kaldtes Guldalderen (Ovid, Metamorphoses I, 89 ff.).
S. 217.
✂ Digt, Opspind, Fabler. - Antiqvarii, Oldtidsforskere. - Kag, Skampæl.
S. 218.
✂ desperate, haabløse. - Poltrons, Kujoner. - Rusland. Under 289 Peter d. Store iværksattes et gennemgribende Reformarbejde; se Bind VIII.
S. 219.
✂ Politesse, dannede Manerer. - Ingermanland, erobret 1702 af Peter d. Store, som her allerede 1703 begyndte Anlæggelsen af St. Petersborg. - Difficilis etc., lat. Vanskelig, gnaven, den svundne Tids Lovpriser. Horats, Ars poetica 173. - Joab dræber uden videre Ceremonier Abner (2. Sam. 3, 27), men Amasa efter at have hilst ham med Kys (ib. 20, 9-10).
S. 220.
✂ Tenui etc., lat. Med en Frøs tynde Lunge [som regnedes for giftig]. Juvenal 6, 659. - Avec etc., fr. Med Ærbødighed at støde Dolken ind. Boileau, Sat. 9, 166. - hysteron proteron, gr. retorisk Figur, der stiller det tidsmæssigt eller logisk sidste først. - Gevær, Vaaben. - Kong Darius, Perserkongen Dareios 3., der mistede sit Rige til Aleksander d. Store. - Cingiskan, se Note til S. 173. - Tamerlan, Timur Lenk (1336-1405), tatarisk Hærfører.
S. 221.
✂ Multa etc., lat. Mange [Ord], som forlængst er gaaet af Brug, genfødes, og de [som nu æres] skal gaa af Brug. Horats, Ars poetica 70. - moraliserede, oplyste. - Fortrydelse, Vrede. -Præludier, Forspil. - Bienseance, Sømmelighed.
S. 222.
✂ Eenekamper, Tvekampe. Disse omtales ikke i de danske Provinslove, men hos Saxo. - gloende Jern, Jernbyrdbestemmelserne i Skaanske Lov. - gildede, kastrerede. - tilholdet, krævet. - Dansk Anordning, Erik Glippings nyborgske Forordning for Sjælland af 1284, § 16. Tilføjet Eriks sjællandske Lov. - Sachsenspiegel... Schwabenspiegel, to tyske, middelalderlige Retsbøger. - 6 Verdener, der omtales 7 Verdensaldre. - en 10 Aars Krig, Grækernes Tog til Troja.
S. 223.
✂ helst, især. - det gemeene Beste, Almenvellet. - høyre Haand, den fornemme Side.
S. 224.
✂ Galanterie, fine Manerer. - Haanhed, Skam. - Velkomst, Fest, der holdtes i det nygifte Pars Hjem. - Formue, Evne. - Satyres, Satirer. - heller, snarere.
S. 225.
✂ Jus Majoratus, Majoratsret, den ældste Sons Arveret til Godset. - Fontenelle (1657-1757), fr. Forfatter. I Indledningen til Digression sur les Anciens et les Modernes, 1688. - facile etc., lat. Det er let at lægge noget til Opfindelser. - Clitus, Kleitos den Sorte, Aleksander den Stores General og Ven. Frit efter Plutark, Aleksanders Liv. - Cleanthes, se Note til S. 152. -om ... Democrito, Demokrit (ca. 460-ca. 370 f. Kr.), gr. Filosof. Fra Diogenes Laertios 9, 7, 42. - Jertegn, Under, Mirakel.
S. 226.
✂ Acatalepsie, Pyrrhons Betegnelse for Skeptikerens Indstilling; Umuligheden af at vide, erkende nogen Ting. - Pyrrhonismus, se Note til S. 66. - Apparitioner, Fremtoninger. - Standard, 290 Standart, Fane. - Genii, af lat. Genius, Skytsaand. - stimer, støjer; spøger.
S. 227.
✂ ageres, fremføres. - Commissarius, Opmand, Voldgiftsdommer. Nonetc. Du véd, det er ikke saa meget om Studierne, men om Studeremaaden, at Stridigheder med de Lærde ofte paaføres mig. - Exercitier, Øvelser. - Vanheld, Vansir, Skavank. - høje Skoler, Universiteter.
S. 228.
✂ Apparence, (ydre) Skin. - Dissertationer, Afhandlinger. -Programmata, Aarsskrifter; Indbydelsesskrifter (v. Universitetet). - uniforme, ens. - Præjudice imod, Skade for. - Gothisk, ogsaa: barbarisk, raa. - ubehændige, ubekvemme, upraktiske. -Scholastiske Lærdom, se Note til S. 122.
S. 229.
✂ divertissement, Underholdning. - Spectacler, Skuespil. - Censure, Kritik. - De nye Academier, f. Eks. Royal Society fra 1660, Académie des Sciences fra 1666 og herhjemme Videnskabernes Selskab fra 1742. - curieuse, mærkelige, interessante. - resolvere, løse. - raa, udannet, umoden. - anrettede, oprettede.
S. 230.
✂ driftet, drøftet. - præstere præstanda, yde det, der bør ydes. -fac etc., lat. gør din Pligt saa godt som muligt. Munkeordsprog, hvis udeladte, anden Del lyder: et sta bene cum Domino Priore, og hold Venskab med Abbeden i Klosteret. - Præcaution, Forsigtighed. - til Trykken. Siden 1732 var det dog ikke nødvendigt at lade disse mindre, latinske Afhandlinger, »Disputatser«, trykke. - vis Leilighed, muligvis i den Tale, Holberg holdt, da han nedlagde Rektorværdigheden 1736; Bind VIII, S. 329 ff. - remedere, raade Bod paa. - Theses, Betragtninger, som skal bevises.
S. 231.
✂ videant etc., lat. Censorerne [indsat for Konsulerne] skal se til, at Staten ikke lider Skade. Optegnet hos Cicero, Sallust, m. fl. - Erindring, kritiske Bemærkning. - insinuere, fremkomme med. - Lectiones publicæ, lat. offentlige Forelæsninger. - Lectores, Lærerne. - recitere, forelæse. - Responsores, lat. »Svarere«. - moed, moden.
S. 232.
✂ excolere, dyrke. - profiterede, gav (offentlig) Undervisning i. -respondere in Jure, give Svar i Jura. I Kejsertidens Rom var Undervisningen i Retsvidenskab delt i en abstrakt-teoretisk og en mere konkret-praktisk Skole. Om den første Undervisning brugtes Verbet docere, om den anden respondere. - docendo discere, lat. at lære ved at undervise. - Stiftelse, Foranstaltning. - Æmulation, Kappelyst.
S. 233.
✂ propter panem lucrandum, lat. for at tjene til Brødet. - Approbationer, Godkendelser. - Axel Thorsens Viise. Lang, folkelig Kærlighedsvise fra det 16. Aarh. - Doct. Fausti Historie. Den fra tysk oversatte Folkebog »Historia om D. Johan Fausto den 291 widtberyctede Troldkarl«, Kbh. 1588 og oftere optrykt. - Rolands og Holger Danskes Krønike, dvs. Folkebogen Olger Danske Krønike, der handler om Karl den Stores Kæmper Roland og Holger Danske. - Litibus etc. Vi adsplittes ofte ved Trætter og Skændsmaal: men hvis ingen Stridigheder gaves, fødtes deraf Sløvhed (Dumhed). - Idretter, Virken. - Symbolum, Valgsprog. - Concordia etc., fra Sallust, Jugurtha 10, 6.
S. 234.
✂ conserveres, bevares. - Sertorius (d. 72 f. Kr.), romersk Statholder i Spanien. Fra Plutark, Sertorius' Liv. - rykke, rive løs. - Hesterumpe, Hestehale. - i Grund, til Bunds. - Poeten, Ennius (239 - 169 f. Kr.), citeret af Horats Sat. 1, 4, 60-61: »Efter at den hæslige Tvedragt har sprængt Krigens jernbeslaaede Stolper og Porte.« - Limitation, Begrænsning.
S. 235.
✂ Gangræna, Gangræn, Koldbrand. - Naturens Lys, medfødt Fornuft. - Examen, Undersøgelse. - Carolus Magnus, Karl den Store (ca. 742 - 814), frankisk-romersk Kejser ligesom Sønnen Ludovicus Pius, Ludvig den Fromme (778 - 840). - lidt, dvs. lidet. - brutal, dyrisk, fæisk.
S. 236.
✂ Divide et impera, lat. del og hersk. Politisk Grundsætning, især fulgt af Romerne. - gemeene, almindelige. - befodret, befordret. - Ansee vi, Ser vi paa. - Triumviratet, det andet T., Aar 43 f. Kr., bestod af Octavian, Antonius og Lepidus. - Petronius, Kap. 44. Se Note til S. 69. - Cato den ældre (d. 149 f. Kr.), romersk Politiker og Skribent.
S. 237.
✂ forekommet, kommet ... i Forkøbet. - Ridefoget, Forvalter. -aabenbare, aabenlys. - incommoderer, besværer. - underholde, opretholde. - Præsumtion, forudfattet Forestilling.
S. 238.
✂ uryggelig, urokkelig. - invertere, vende om.
S. 239.
✂ Est etc. Skræk er ikke altid Tegn og Kendemærke paa en frygtsom Mand. Sindsindtryk staar ikke i Menneskers Magt. - overkommende, indtræffende. - overvettes, overvældende. - Fermentation, Gæring. - Alteration, Sindsbevægelse, Forskrækkelse. - Paroxysmus, pludselig og voldsom Sindsbevægelse. -violente, voldsomme.
S. 240.
✂ Mens etc., lat. Sindet forbliver urokket, Taarerne rinder forgæves. Vergil, Æneiden 4, 449. - Complexion, Natur, Karakter. - Aratus, Aratos (3. Aarh. f. Kr.), gr. Statsmand. Fra Plutark, Aratos' Liv. - aabet Liv, Afføring. - remitterer, formindskes, slappes.
S. 241.
✂ Character, Egenskab. - Philosophus, Skeptikeren Pyrrhon (d. o. 275 f. Kr.); hos Diogenes Laertios 9, 11, 68. - Julia. Hos den rom. Grammatiker Macrobius, Saturnalia 2, 5, som mest handler om Julia, fortælles til Slut denne Anekdote, men om Populia Marci filia. - forestillede, gjorde ... opmærksom paa. - Beest, Dyr. -Contra etc. Naar du bruger Mund imod Menneskenes fordærvede 292 Smag, saa véd du ikke, hvor klogt Naturen handler. (Agit muligvis Fejl for agat). - ordineret, indrettet.
S. 242.
✂ anden Leilighed, se Side 100 med Note. - Societeter, Samfund. - Species, Ting, Varesorter. - Volusi Annales, Cacata charta, Toiletpapir. Catul 36, 1 og 20. - Maculatur, kasseret Papir, Indpakningspapir. - reputeerligen, respektabelt. - klaae, klø. -O tempora etc., lat. Sikke Tider, sikke Sæder! Cicero, In Catilinam I, I, 2.
S. 243.
✂ delicat, forfinet. - Jephtæ Dotter, Dommernes Bog, Kap. 11, 34 ff. - ankommen, fordærvet. - Debit, Afsætning. - desperere, miste Haabet. - Promotion, Forfremmelse. - Ordsproget. Begge Ordsprog citeres frit efter Peder Syv. - in rerum natura, lat. i Verden. - Goût, fr. Smag. - redresserer, afhjælper.
S. 244.
✂ Syndicus, juridisk Raadgiver. - lad af, hold op. - Omnia etc. Du bør ikke gøre alt, hvad Vennen forlanger: det vil være Sammenrottelse, men intet Venskab. - rarere, sjældnere. -Amicus etc., lat. En sikker Ven lærer man at kende under usikre Forhold. Fra Cicero, De amicitia 17, 64. - Væstand, Tilstand af Ulykke og Modgang. - Ordsprog, fra Peder Syv. -Vennehuld, Venskab. - prøver, fastslaar Lødigheden, Ægtheden af. - Tarqvinius 2., Roms sidste Konge, styrtet af Brutus 509 f. Kr. Fra Cicero, De amicitia 15, 53.
S. 245.
✂ Æsopi Fabel, Se Note til S. 48. - Gellius, Aulus (2. Aarh.), rom. Forfatter. Fra Noctes atticæ 2, 29, 2 - 17. - moed, modent. - Erindring, Formaning. - daarligt, uklogt.
S. 246.
✂ Timon fra Athen (ca. 400 f. Kr.), gr. Original, hvis Menneskehad bl. a. beskrives Plutark, Antonius' Liv. - Præcaution, Forbehold. - Senecæ Formaning, Epist. 3, 4.
S. 247.
✂ Conjuration, Sammensværgelse. - Idretter, Gerninger. - Cicero, De amicitia 5, 18. - en anden Autor, Sallust, Jugurtha 31. -Faction, Klike, Parti. - gemeene Mand, Menigmand. - sætter Farve paa, besmykker. - forbinder, forpligter. - Cartouche, nægtede trods Tortur at udlevere sine Medskyldige i Haabet om at blive befriet af dem. Da dette ikke skete, røbede han dem og henrettedes 28.11. 1721.
S. 248.
✂ Chilon (620 - 550 f. Kr.). Fra Gellius 1, 3, l - 9. - Assessores, Meddommere. - persvadere, overtale. - conjungeret, forbundet. - Vir bonus etc., Epigr. III, 141. - Duas etc., lat. han holdt de to mest uregerlige Følelser inden for rette Grænser. - Cicero. Fejl for Theofrast. Gellius 1, 3, 21 - 23. - Tenuis etc., lat. Dels en lille Vanære dels Skændsel maa man underkaste sig, hvis herved stor Nytte kan erhverves for Vennen. - Cai Blosii Venskab etc., Fra Montaigne 1. Bog, Kapitlet om Venskab.
S. 249.
✂ posito, lat. antaget. - Perikles (d. 429 f. Kr.), athensk Statsmand. Fra Gellius 1, 3, 20. - ombeden, bedt om. - Simonides, se 293 Note til S. 101. - Themistokles, se Note til S. 167. Fra Plutark, Themistokles' Liv. - Rutilius Rufus, fra Valerius Maximus 6, 4, 4. - Cicero, De amicitia 12, 40.
S. 250.
✂ Miraris etc. Du undrer dig over der ingen Lovlydighed gives, mens Folk plejer at følge de ujævne og bugtede Stier. - Tønder, egl. let fængende Stof; Tilskyndelse.
S. 251.
✂ kortzvillig, lystig. - Debit, Afsætning. - synderlig, sær. - Nitimur etc., Vi higer mod det forbudne. Ovid, Amores 3, 4, 17. -Quintilian, Marcus Fabius (ca. 35-ca. 95), rom. Retor. Fra Declamationes [der fejlagtig tillagdes Q.] 3, 15; laant fra Montaigne I, 43, dvs. Kapitlet om Love mod Luksus.
S. 252.
✂ En Forordning af 16. April 1736. - den første Classe, Rangstigens øverste Trin. - A ... B. svarer til Epigrammets Vers 3-6. - 7 slets Prædiken, Prædiken Kl. 7 om Morgenen. - Dobbel, Hasardspil, især med Terninger. - Manufactur, Virksomhed. -Salvie. Afkog af Salvieblade brugtes mod Halssygdomme. -Congo (Congu), Pecco, sort, kinesisk Te. - Keiser-Thee, grøn, kinesisk Te. - Asiatiske Compagnie, dvs. Det ostindiske K. -Hertugens af Ossuna Historie. Vita di Don Pietro Giron, Duca d'Ossuna, Vicere di Napoli, scritta da Gregorio Leti, I - III, Amst. 1699. Anekdoten om Giacomo Morelli: II, 319 - 21. Holberg kan ogsaa have benyttet den franske Oversættelse I - III, Amst. 1701 (II, 344 - 46).
S. 253.
✂ Diogenes, se Note til S. 140. Fra Diogenes Laertios 6, 2, 32. -persvaderet, overbevist. - Regularitet, Regelmæssighed; Ordentlighed. - indskrænkede, begrænsede. - Seneca, Epist. 20, 5; her med fordrejet Betydning. Seneca mener, at Visdommen bestaar i at bevare sin Lyst til visse Ting og Ulyst til andre. -Sapientia etc., lat. Menneskets Visdom bestaar i at ville det samme og ikke at ville det samme. - stridige, indbyrdes modstridende. - Inclinationer, Tilbøjeligheder. - Grimacer, Optræden; Manerer. - divertere, underholde.
S. 254.
✂ lade, undlade (at gøre). - Sparrer, Tømmerstokke. - Alamodiske, moderne. - Daarligheder, Daarskaber. - udi Frankerige, jfr. S. 54. - Advocater, Forsvarere. - Censores, Kritikere. -Politesse, Belevenhed. - promittere sig, gøre sig Forhaabning om.
S. 255.
✂ Spectateurs, se S. 53-54 med Noter. - Skuespil, jfr. S. 54. -Devinctus etc. Giver du til en, der staar under dig, vil han være dig forbunden; giver du til din Ligemand, bliver han hemmeligt din Fjende. - forbinder, bringer i Taknemlighedsforhold. -Gratior etc., Epigr. I, 140, Vers 2, fra Seneca, De beneficiis 1, 7, 2. - Tardè etc., genkalder baade Epigr. I, 141, og især De benefic. 2, 1, 2. - Bis etc., findes hos Publilius Syrus, Sententiæ, ved Edv. Woelfflin, Lpz. 1869, Nr. 235.
294S. 256.
✂ Artaxerxes, fra Plutark, A.'s Liv. - den fattige Qvinde, Markus 12, 41 - 44; Lukas 21, 1 - 4. - Gudskiste, Fattigblokken. -Seneca, De benefic. 1, 6, 2. - Dronningen af Ungarn. Maria Theresia modtog under den østrigske Arvefølgekrig (1740-48) aktiv Støtte fra England og Holland. 1741 gav Private uopfordret anselige Pengesummer. - Subsidier, Understøttelse; Hjælp. - gier ubeden, fri Oversættelse af Epigr. I, 175; fra De benefic. 2, 2, 1. - exponeres til, udsættes for. - Solicitant, Ansøger. - Dandi etc., Epigr. III, 129. [Din] Maade at give paa gør ofte, at dine Gaver og Velgerninger er mere trykkende for os end Afslag.
S. 257.
✂ Eudamidas, fra Lukians Dialog Toxaris, sandsynligvis laant over Montaigne 1. Bog, Kapitlet Om Venskab. - beneficere, begunstige. - helst, især. - Æstime, Agtelse. - to andre Gudinder. Hera og Athene (Juno og Minerva) støttede, som skildret i Homers Iliaden, Grækerne i deres Kamp mod Trojanerne. - Aristippos fra Kyrene (ca. 400 f. Kr.), gr. Filosof. Fra Diogenes Laertios 2, 8, 67 eller over Montaigne 2. Bog, Kapitlet Om Grusomhed. - Kong Dionysius, se Note til S. 85. -særdeles, specielle. - Client, Person i Afhængighedsforhold til en anden.
S. 259.
✂ Affection, Hengivenhed. - jus qvæsitum, lat. erhvervet Rettighed.
S. 260.
✂ Mentis etc. Du tror, at Sindets Bedrøvelse er Ærefrygt for det højeste Væsen og Vejen til Salighed. - Rapport, Forbindelse. -sminked, besmykket, hyklerisk. - Øjenskalk, Hykler. - metaphysisk, dvs. ikke tilgængelig for Erfaringen. - mechanisk, dvs. alene forklaret ved fysisk-kemiske Love. - alamodisk, modebestemt eller vanemæssigt begrundet.
S. 261.
✂ Poeten, Terents, Andria, Prologus, Vers 17. - Devotion, Fromhed. - Qvietister. Kvietismen er en mystisk-meditativ Retning inden for den katolske Kirke. - Amphibium, egl. Dyr, der kan leve baade i Vand og paa Land. - insociable, asociale. -Superstition, Overtro.
S. 262.
✂ Capricer, Luner, Indfald. - Rigeur, fr. rigueur, Strenghed. -Woolston, Thomas (1670-1733), eng. Teolog, der tolkede de kristelige Mirakler som Allegorier. - Buskampe, af ty. Busskampf, da. Bod(s)kamp. Tilstand af ekstatisk Syndserkendelse, der ifølge Pietisterne maatte gaa forud for kristelig Genfødelse.
S. 263.
✂ intermitterende, periodiske. - virtutes chronicæ, lat. tidsbestemte Dyder. - Acidum, Syre. - Kræbsøjen, Krebsøjne anvendtes som Lægemiddel.
S. 264.
✂ in Nomine Domini, lat. i Herrens Navn. - Pietas vulgaris, lat. almindelig, gængs Fromhed. - Acter, Handlinger.
S. 265.
✂ solut Stiil, Prosa. - Paulus Jovius, Paolo Giovio (1483-1552), 295 ital. Historiker. - Leo X, Pave 1513-21. Citatet laant paa anden Haand, hos Bayle, Dictionnaire, Art. Léon X, Note P og især Q. - Keiser Otto 3. (980-1002), ty.-rom. Konge og Kejser. Fra Bayle, Dict., Art. Othon III, in fine. - Aristobulus den yngere (d. 35), jødisk Ypperstepræst. - Kaars, Kors, Modgang; Prøvelser. - reflectere paa, tage i Betragtning, stole paa.
S. 266.
✂ drive ... paa, paaberaabe sig. - heller, snarere. - slavisk, slaveagtig. - taalige, tolerante. - Publius (Publilius) Syrus, Sententiæ, ved Edv. Woelfflin, Lpz. 1869, Nr. 165.
S. 267.
✂ Paroxysmi, extatiske Tilstande; lidenskabelige Udbrud. - Liggendefæe, Forraad; Skat. - Hinc etc., Horats, Sat. 1, 1, 120-21. - Huuspostill, Prædikensamling til Husandagt.