Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

Niels Klims underjordiske Reise
Noter

S. 7.

Niels Klim. Om Navnet se Plancherne bagi.

S. 13.

Apologetisk Fortale, forsvarende Fortale, tilføjet af Holberg i den latinske anden Udgave 1745. - Academierne, Universiteterne. - Potu, vistnok dannet ved Omstilling af Stammen i Ordet Utopia (gr.-lat. »Ingensteds«). De senere forekommende Navne er - med nogle faa Undtagelser, der vil blive kommenteret - sikkert frit opfundne. - Firmament, Himmelhvælving. - Det femte Monarkie. Endnu ind i det 18. Aarh. inddeltes Universalhistoriens Stof i fire Perioder, Monarkier: det assyriske, persiske, græske (makedoniske) og romerske; sidstnævnte naaede til nyere Tid. Jfr. S. 247. - Abelin. Romanens fingerede Udgiver er en virkeligt eksisterende Person. Rasmus Christensen Abelin slog sig efter et eventyrligt Liv som Legationssekretær og Fremmedkorrespondent ned i Bergen, hvor han døde 1709.

S. 15.

Udraab, daarligt Omdomme; Vanry.

S. 16.

mpp., Forkortelse for lat. manu propria, med egen Haand. -den naturlige Troldom, Udnyttelse af Viden om Naturen til at frembringe Virkninger, der synes overnaturlige. - Byefoged, Politimester. - Recensent, Anmelder, Kritiker.

S. 17.

Hekkenfeld, Vulkanen Hekla paa Island. - Banke, Bakke. -Trefninger, Kampe.

S. 18.

Annaler, (historiske) Aarbøger. - ubillige, urimelige, uretfærdige.

S. 19.

begge Examener. Under Udarbejdelsen af »Niels Klim« har Holberg skiftet Mening om den akademiske Uddannelse, som Klim har faaet. Holberg har først ladet ham nøjes med de to Eksaminer, han selv havde bestaaet, henholdsvis Marts og April 1704: 1. Examen philosophicum, hvor han blev hørt i Latin, Græsk og Hebraisk, Etik og Metafysik, Geografi og Fysik. 2. Examen theologicum, eller Attestats. Holberg lader Klim faa 1. Karakter (laudabilis, dvs. rosværdig) ved begge Eksaminer; selv fik han ved den filosofiske Eksamen 2. Karakter (haud illaudabilis, dvs. ikke urosværdig), og 1. 269 Karakter ved den teologiske. Den filosofiske Eksamen var først indført 1675 og eksisterede derfor ikke 1664, da Klim bestod den! Klim staar da her med den ret beskedne Præsteeksamen, uden Prætentioner paa en videnskabelig Karriere. Men efterhaanden som Handlingen tager Fart, meddeler Romanforfatteren sin Helt en stigende akademisk Selvfølelse og tillægger Klim en Grad, som han selv ikke havde taget: Baccalaureus (S. 26) blev den Studerende, naar han efter Filosofikum ved en Række Disputatshandlinger aflagde Bevis paa sin Viden og Øvelse i Metodik (se Bind VIII, S. 321). Klim meddeler først, at han har disputeret 3 Gange (S. 43), senere (S. 95), at han har skrevet 5 eller 6 Dissertationer, dvs. Afhandlinger til Forsvar for Graden. Holberg har altsaa nærmet sin arbejdsløse Teolog og Naturforsker til Erasmus Montanus. - Testimonium, Eksamensvidnesbyrd fra Universitetet. - Forvandte, Paarørende.

S. 20.

Fløien. Hulen i Fløjfjeldet ligger i Rothaugen og kan beses den Dag i Dag. - Edvard. Magister Edvard Edvardsen (1630-95) efterlod en utrykt Bergensbeskrivelse, som Holberg benyttede til sin Bog om Bergen. - Conrector, Medforstander ved en lærd Skole. - fortvivlet, desperat. - Forretning, Handling.

S. 21.

Phaéton, Solguden Helios' Søn, der tiltvang sig sin Faders Samtykke til at køre Solvognen. Dræbt af Zeus' Lyn, da han ikke kunde styre Vognen. - Hovedkulds boltrende etc., efter Ovid, Metamorfoser II, 319 ff. - ti Aars Omtumlinger, i Slutningen af Bogen oplyses det, at NK's Fravær har varet 12 Aar. - Hans Munthe etc., Navne paa Personer, der virkelig har levet i Bergen paa den Tid. Borgmester Hans Munthe var saaledes Holbergs gamle, længst afdøde Grandonkel. - Daglønnere, Daglejere. - Sandvig, Sandviken ved Bergen. - fatale, skæbnesvangre. - stikke paa Rebet, fire, slække paa Rebet. -Pluto, gr. Rigdommens Gud med Bolig i Underverdenen. Identificeret med Hades, Herskeren over Dødsriget.

S. 23.

Sank i Afgrundens Bug etc., efter Ovid, Metamorfoser V, 423. Her fortælles, hvorledes Pluto udslynger sit Scepter og derved baner sig Vej gennem Jorden til Underverdenen. -Giganterne, eller Titanerne var Uranos' Sønner og Kronos' Brødre. Under Ledelse af Kronos bekæmpede de Zeus, besejredes og nedstyrtedes i Underverdenen.

S. 24.

Dunstkreds, Atmosfære. - Lig Fuglen etc., Vergil, Æneiden IV, 253 ff. - muskelklædte, muslingklædte. - Studiosus Philosophiæ, lat. Filosofistuderende. - fandt til Hunger, følte Hunger. - de sande Bevægelsers Love var efter Holbergs Mening ikke dem Newton opstillede, men Descartes' Hypotese, 270 som Holberg refererer, hvor han i Epistel 42 skriver om Solen, der drejer sig om sin Akse: »Dette store Corpus, som holdes for at være ti hundrede tusinde Gange større end Jorden, kan ved saadan circulær Bevægelse ikke andet end foraarsage en stor Hvirvel, hvorved Planeterne ikke allene holdes udi en vis Distance derfra, men bekomme ogsaa lige saadan en Cirkel-Gang om Solen, som den selv haver om sin Axin.«

S. 25.

Halvsphære, Halvkugle. - næst efter de udødelige Guder, dvs. næst efter i Rang. - tolv Himmeltegn, de tolv Stjernebilleder i Dyrekredsen. - Grif, Fabelfugl med Rovfuglehoved og fire Ben.

S. 26.

Baccalaureus (lat. Ordet betyder vistnok Væbner), Indehaver af den laveste akademiske Grad, erhvervet ved offentligt Forsvar af en Disputats. Se Note til S. 19. - exipere Forum, dvs. forlange Sagen for en anden Ret. Paa Holbergs Tid stod Studenterne under Universitetets Jurisdiktion, ikke under det borgerlige Værneting; herfra undtoges kun grovere Forseelser. - Daarlighed, Taabelighed. - Jertegn, Varsler.

S. 27.

Mig lod med Fuglen etc., efter Ovid, Metamorfoser II, 202 og 320.

S. 29.

Fanøe, Pastoratet Fane ved Bergen.

S. 30.

Automater, Fænomener, der kan bevæge sig selv.

S. 31.

Afdeelinger, Kvarterer.

S. 32.

Rasphuset, Tugthuset. Navnet kommer af at Fangerne ofte sattes til at raspe Farvetræ til Indfarvning af Tøj. - Dannelse, Skikkelse. - selskabelige, Samfundsvæsner.

S. 33.

Byeknægtene, Vægterne, Politibetjentene. - Dictators Værdighed. De højeste Øvrighedspersoner i Rom havde til deres Raadighed offentlige Betjente, i Antal varierende efter deres Rang (24 for en Diktator, 12 for en Konsul). Som Symbol paa Embedsmandens Ret til at straffe bar disse Betjente Økser fæstnet til Stokkebundter. - vigtigt, betydningsfuldt. - Assessor, Medlem af en Ret bestaaende af flere Dommere.

S. 34.

kagstryges, piskes (bundet til en Pæl eller Støtte, der kaldtes Kagen). - Anseelse, Udseende.

S. 35.

Median-Aaren, midterste Vene i Albuebøjningen. - af bede, bede om Tilgivelse. - Huser eller Hæler, sjældnere Udtryk for det i Lovsproget almindelige at »huse og hæle«, skjule Tyvekoster.

S. 36.

Beqvemhed, Egnethed, Duelighed. - Betieninger, Embeder, Bestillinger.

S. 37.

Som Themis selv etc., efter Persius, Satirer IV, 10 ff. - Themis, gr. Rettens Gudinde. - Procurator, Sagfører. - vittig, forstandig, klog.

S. 38.

Uorden i Blodet eller Vædskerne. Ifølge ældre 271 Lægevidenskab var Forholdet mellem de fire Kardinalvædsker (Blod, Slim, gul og sort Galde) bestemmende for et Menneskes fysiske og mentale Tilstand. - Vundlæge, Saarlæge, Kirurg.

S. 41.

Vi efter øvet Pligt etc., efter Persius, Satirer V, 50 f.

S. 42.

Disputats. Paa Holbergs Tid dels en Form for Undervisning og Eksamen dels et selvstændigt Forskningsresultats offentlige Fremlæggelse ved Universitetet. Præses forsvarede sit Synspunkt (Tesis) - imødegaaet af Opponenten, der angreb de fremsatte Paastande. - Gaa ucf for Haanden, duellere. -Baxere, Boksere. - Liggendefæe, Løsøre, spec. Skat, Klenodie.

S. 43.

Distingver en, Skelnen mellem forskellige Ting. - Subsumeren, Antagelse, Formodning. - Limiteren, Afgrænsning. - artigt, kløgtigt, fornuftigt.

S. 44.

creeret, valgt, udnævnt. - Promotion, Forfremmelse, Udnævnelse til akademisk Grad. - fornemmelig, især, først og fremmest.

S. 45.

begraves inden i Byen. Københavns Kirkegaarde laa paa Holbergs Tid alle inden for Byens Porte. - med Cølns Vægt, dvs. betalte rigeligt igen. Kølner-Vægten brugtes som Enhed ved Møntvægt.

S. 47.

Forretninger, Bestillinger, Gøremaal. - Nærer, Ernærer, Forsørger. - Cymbler, Bækkener. - forhaanet Trældom. Trældommen er Genstand for Haan og Spot. - Afridsning, Skildring, Beskrivelse.

S. 48.

Daarekisten, Galehuset. - transcendentalske F remgranskninger, spekulative Undersøgelser af det hinsides Erfaringen liggende. - Durchlauchtighed, Ærestitel til (tyske) Fyrster: Højhed.

S. 49.

Skiønsomhed, Dømmekraft. - Begreb, Fatteevne, Forstand. -paa Barken, paa Overfladen, det rent ydre og uvæsentlige. -Tragt aldrig etc., Holberg har benyttet Horats, Epistler I, l, 34 ff., 47 ff., Juvenal, Satirer X, 56 ff. og 103 ff. Baggesens Gendigtning er meget fri.

S. 50.

grandseende, klartskuende, nøjeregnende. - Et meget usundt Land etc., efter Juvenal, Satirer X, 47 f.

S. 51.

Kurvevogn, Vogn med Kurvefading. - Karre, simpelt tohjulet Køretøj, oftest Arbejdsvogn. - modige, vilde, uregerlige. -utidig hurtige, alt for hurtige.

S. 52.

Amphitheater, Teater, hvor Tilskuerne sidder rundt om Skuepladsen paa Pladser hævet trinvis over hinanden.

S. 53.

z Skokketal, i Hobevis, i store Mængder.

S. 55.

med smaa trykte Historier. Det var almindeligt i København at se Visekællinger falbyde Smaapjecer og Viser paa Byens Gader.

272

S. 57.

Forunderlige Syn etc., Juvenal, Satirer X, 157. - afsagt, erklæret, svoren.

S. 58.

Mit Navn er Klim etc., efter Ovid, Metamorfoser V, 651 ff.

S. 59.

Syncretismus, Kompromis, Mellemstandpunkt. Opr. Betegnelse for den tyske Teolog Jørgen Callisens Hævdelse af det Fælleskristelige overfor stridende Sekters Særforkyndelser.

S. 60.

Sindsprog. Omskrivning af Komediedigteren Terents' Sentens om Mennesket, at det i sin Kultur bevæger sig uden at komme af Stedet (movet, sed non promovet).

S. 61.

z Hensigt til, med Henblik paa.

S. 62.

ordentlige Hof-Løbere, Løbere, udnævnt ved (kongelig) Forordning, Bestemmelse. - min Bestalling. Senere oplyses det, at NK først fik sin Bestalling næste Morgen. - Ministerii Candidatus, teologisk Kandidat. Ministerium betyder her Præsteskabet.

S. 63.

slaae Spar-To til, føle sig overlegen over.

S. 64.

aabne Breve, Kundgørelser fra Øvrigheden. (Aabent, dvs. ikke forseglet). - Perpetuum Mobile, lat. Evighedsmaskine. -Philolog, Sprogforsker.

S. 65.

Huuskors, Plage. - dimitteres (lat. sendes bort), forlader Skolen med afsluttende Eksamen (som oftest til videre Uddannelse ved en højere Læreanstalt, Universitetet).

S. 67.

tydske Mile. En tysk Mil var ca. 7,4 Km. - konstige, kunstfærdige, sindrige.

S. 69.

Argus, gr. Argos, »den altseende«, Kæmpe med Øjne over hele Kroppen. - bryder denne Planet ... deres Hoveder, volder denne Planet dem Hovedbrud, Spekulationer.

S. 70.

ordentlige og overordentlige Skatte, ordinære og ekstraordinære Skatter. Sidstnævnte blev tit udskrevet, naar Kronen trængte til Penge f. Eks. i Krigstid. - Kopskat, Skat som blev udskrevet med et bestemt Beløb pr. Individ (Hoved, Kopf). -Menneskeligheden, Menneskeheden. - Bræk, Mangel, Ufuldkommenhed.

S. 71.

daarlige, dumme, taabelige. - denne Materie, dette Emne.

S. 72.

apostoliske Troesartikle, Trosbekendelsen menes formuleret af Apostlene i Fællesskab. - almindelige, offentlige. - henrykte, (i Tankerne) rykket bort fra deres Sted; fraværende.

S. 73.

omgikkes i Mørket, færdedes i en Tilstand af Uvidenhed, manglende Forstaaelse.

S. 74.

Rustkammer, Tøjhus, Vaabenkammer. - Afbigter, Undskyldninger. - fornemste, vigtigste.

S. 77.

sande Mærker, sande Kendetegn. - z fyrretive Dage etc. Den romersk-katolske Fastetid (fra Askeonsdag til Palmesøndag) omfatter 40 Dage til Paamindelse om Jesu 40 Dages Faste i Ørkenen.

273

S. 78.

Te Deum, lat. Begyndelsesordene af den katolske Kirkehymne Te Deum laudamus, vi lover dig, Gud.

S. 79.

det Rige er lyksaligt etc., Kritik af Platons Idealstat, hvor Vismænd regerer. - ansaae ham endnu derfor, dvs. ansaa ham stadig for deres Jævnbyrdige eller Undermand. »Ham« kan dog ogsaa være en Fejl for »dem«, dvs. »sig«.

S. 80.

ilde stillet, utilstrækkeligt nedkæmpet. - uryggelig, ufravigelig, uomstødelig.

S. 81.

efter Grundsætninger, og ikke blot efter Love. Den lat. Tekst har: ingeniis, non legibus, dvs. efter Fornuften, ikke (blot) efter Loven. - anordnede Stænder, officielt udnævnte Rangklasser.

S. 83.

Karakterer, Titler.

S. 84.

z offentlig Trang, naar det Offentlige var i økonomisk Trang.

S. 85.

Erkiendtlighed, Taknemmelighed.

S. 86.

Rodemester, Indehaver af forskellige offentlige Hverv (bl. a. Skatteopkrævning). - Skikkelighed, Sømmelighed, Ærlighed.

S. 87.

udlod mig med, udtalte.

S. 88.

oplagt, egnet, duelig. - besynderlig, særlig.

S. 89.

Vittighed, Forstand, Klogskab.

S. 90.

Befordringer, Ansættelser, Forfremmelser.

S. 91.

Betientere, Tjenestemænd, Funktionærer.

S. 92.

confirmere, stadfæste, bekræfte. - Fundationer, skriftlige Tilkendegivelser, hvorved et Legat, en Stiftelse ell. lign. oprettes. - det Selskab, hvoraf de ere Lemmer, det Samfund, hvori de er Medlemmer, Borgere. - Vomitiv, Brækmiddel. - Laxativ, Afføringsmiddel.

S. 93.

Polyhistorie, Kyndighed i mange Videnskaber.

S. 94.

Moralen, Moralfilosofien, Etikken.

S. 95.

merkværdige, bemærkelsesværdige. - Stikpenge, Bestikkelse.

S. 98.

lære, undervise.

S. 99.

en høiere Stiil, en mere ophøjet Stil. - Stavelsemaal, Versefødder. - Tonefald, Rytmer.

S. 100.

Øiesynet, Udtrykket i Øjnene. - gemeent, almindeligt, ordinært.

S. 101.

Hver med sin egen Alen etc., Holberg har benyttet Horats, Epistler I, 7, 98 ff. og Juvenal, Satirer XI, 27 ff. - kiend dig selv, Indskriften paa Apollontemplet, Orakeltemplet i Delfi.

S. 102.

Anstalt, Foranstaltning. - Bemærkninger, Iagttagelser. - Ak! Dyden roses etc., Juvenal, Satirer I, 73.

S. 103.

Kiøn, Art, Æt. - Archipelagus, Arkipelag, Øgruppe.

S. 104.

fordrage, taale.

S. 105.

historisk Orden, kronologisk Orden. - Artighed, Finhed i Optræden, Levemaade. - mærkelig, i høj Grad.

S. 106.

Godlidenhed, Elskværdighed. - Hvor hist en Bæk etc., fri 274 Omdigtning af Ovid, Metamorfoser I, 111-112 og 101-102. -Cyperviin, egl. Hedvin fra Cypern.

S. 107.

Jaspis, stærkt farvet Kvarts; Halvædelsten. - Deviser, Sukkergodt i Figurform. - Gotgot, Lækkerier, Godter. - døe for Tiden, dvs. dø før Tiden.

S. 108.

Den smager intet etc., Horats, Satirer II, 7, 107. - fortvivlede, desperate. - Polyphemus, menneskeædende Kyklop (eenøjet Kæmpe), som i sin Hule blev blindet af Odysseus og hans Mænd med en glødende Træpæl.

S. 109.

døvede, bedøvede.

S. 110.

orthodoxe, rettroende. - Kirkeværger, alm. Kirkeværge, Person, der fører Tilsyn med en Kirke, fører dens Regnskaber. -naturlig, medfødt, naturgiven.

S. 111.

Der ingen Dag etc., Holberg har benyttet Juvenal, Satirer XIII, 23 ff. og Ovid, Metamorfoser I, 144-145; 148-150. -Astræa, Jomfruens Stjernebillede; identisk med Dike, der personificerede Retfærdigheden. - ansee med skeele Øine, se skævt til, misbillige.

S. 112.

Der trænger til gientagne Dask etc., Horats, Epistler I, l, 22. - lege Høi (Høg) og Due, en gammel Tagfatleg. - Hist bygged' een etc., Horats, Satirer II, 3, 247 ff. - buse, fare hovedkulds afsted. - trilled' Æg, en Leg (med farvede, haardkogte Æg), der især var almindelig ved Paasketid. - spilled' nærmeste til Væg, en Form for Klink, hvori det gælder om at kaste en Mønt, Metalknap ell. lign. saa nær op til en Væg som muligt. Vinderen beholder da Mønterne.

S. 113.

Hyldesprøite, udhulet Hyldegren, som kunde anvendes til at sprøjte Vand paa Folk med. - vripped', foretog smaa, urolige Bevægelser. - Hyldebøsse, Legetøj af udhulet Hyldegren, som lades med to Propper af f. Eks. Blaar. Den ene skydes ud med et Knald, naar den anden med en Pind drives ind i Røret. -spille Skorsten, hoppe i »Paradis«, i en Figur, hvis øverste Felt kaldtes Skorstenen. - Strips, Klø, Smæk. - Subordination, Underordning, Lydighedsforhold.

S. 115.

tilforladelig, sandelig, minsandten. - Een stod i Vasken etc., Juvenal, Satirer XIV, 60. - Vaaning, Bolig. - zidske, hvisle. -z Buegangene, Baggesen tænker paa Buegangene ved Christiansborg, der var et yndet Spadsere- og Stævnemødested.

S. 116.

Smaaherre, (petit-maitre), Levemand, Laps. - koldsindig, ligegyldig. - Consistorium. Ægteskabssager blev afgjort ved den saakaldte Tamperret (Kapitelsret), der indkaldtes 4 Gange om Aaret. Konsistorium ved Universitetet udgjorde 1681-1771 Hovedbestanddelen af Tamperretten for Sjællands Stift. -formelige Vidnesbyrd, Vidnesbyrd i Overensstemmelse med vedtagne Love; lovformelige Vidnesbyrd.

275

S. 117.

- Frygt gav mine Fødder Vinger, Vergil, Æneiden VIII, 224. -Middelpunkfen, Midtpunktet. - Een eneste uoverseelig Have etc., Manilius, Astronomicon, V, 256 ££.

S. 118.

slu, snu, kløgtig. - Dannelse, Skikkelse, Ydre.

S. 119.

rasende, vanvittig, gal. - Omstændighed, overflødige Formaliteter; Dikkedarer.

S. 120.

Mikkelsdag, kat. Festdag for Ærkeenglen Michael, 29-9. Paa Landet ofte brugt som Flyttedag, Skiftedag eller Betalingstermin. - thi meer og meer etc., Petronius, Satyricon, Kap. 121, Vers 4 f.

S. 121.

smagtet, vansmægtet. - artig, dannet, kultiveret. - Stadsphysicus, den øverste Embedslæge i en By. - »Du Fingren stikke maa etc.«, frit efter Vergil, Æneiden IV, 39.

S. 123.

løslades, rigtigere: ryddes af Vejen, ekspederes. - Artighed, Tjeneste.

S. 124.

Den nylig elskovsyge etc., Ovid, Metamorfoser VIII, 106 ff. -Spartansk, udholdende, taalmodig. - artige, høflige, belevne.

S. 125.

Grundighed, Forstandighed, Rigtighed. - treradaaret, med Aarer anbragt i tre Lag, Rader over hinanden. - billig, rimelig. - Akkord, Aftale om Betaling.

S. 126.

Catoner. Den romerske Statsmand Cato d. Æ. (234-149 f. Kr.) er kendt for sin enkle Levevis, strenge Selvtugtelse og sin haardnakkede Kamp mod Sædernes Fordærv. - satte ... ud fra hinanden, forklarede. - Betieninger, Embeder.

S. 127.

Uleiligheder, Ulemper. - Daarlighed er i Selskabet, Taabelighed er i Samfundet. - Maximer, Grundsætninger, Leveregler.

S. 128.

Hof-Fourerere, Hoffunktionærer, der passer Regnskabsvæsenet. - Besoldning, Løn, Gage. - Begreber, Forstand, Fatteevne.

S. 129.

en sand platonisk Republik. Platons Idealstat, fremstillet i Dialogen »Staten«, har som vigtigste Formaal at opdrage Borgerne til Dyd, Bevidsthed om »det Godes Idé«.

S. 130.

Steen-Ege, Ege fra Middelhavslandene, som har særlig haardt Ved. - Sindslidelser, Lidenskaber. - Frie, langt fra Tvang etc., Ovid, Metamorfoser I, 89. - gravet, indgraveret.

S. 131.

kielne, kærlige. - Menneskeligheden, Menneskeheden.

S. 132.

Polyhistor, Person med Kyndighed i mange Videnskaber. -Apathi, Ufølsomhed, Sløvhed. - de fare vild, som troe, at Lasterne etc., Hentydning til Bernard de Mandevilles kendte Fabel om Bierne (1714 f f.), der fremstiller Lasterne som nødvendige Drivkræfter i Kulturen. - ondt Æg, daarligt Æg.

S. 133.

uformodentlig, uventet.

S. 134.

Ziir, Pryd.

S. 135.

knubbede, vrede, udskældende. - see nogen under Øinene, møde uforsagt, uden Frygt.

S. 136.

Herkules. Den græske Sagnhelt Herakles maatte - til Straf 276 for Rovet af den delfiske Trefod - tjene som Slave i tre Aar hos den lydiske Dronning Omfale - klædt i Kvindeklæder og udrettende husligt Arbejde. - gemeenlig, sædvanligvis. - Frak, Jakke. - Religions-Bekræftelse, Bekræftelse af Udsagn med religiøs Edsformel. - formelig, ifølge Vedtægterne. - Selskabet, Samfundets Medlemmer.

S. 137.

Stavre, Stav. - kunstig, kunstfærdig. - stærblind, nærsynet, svagsynet.

S. 138.

Natstoel, Stol med en under Sædet anbragt Beholder, der fungerede som Kloset. - Lenitiv, Undrende Lægemiddel. - tempererende, afdæmpende, modererende. - Koglerier, Taskenspillerkunster, Gøgleri. - seks sedes, seks Afføringer.

S. 139.

Stolegang, Afføring. - forvirre, forveksle. - een af Poeterne, nemlig Holberg selv (Epigrammer III, 6). - Sinddigt, Tankedigt.

S. 141.

skikkeligt, passende, egnet.

S. 142.

Foliant, stor Bog (i Folioformat). - Kobbere, Kobberstik.

S. 143.

Lycurgus, Lykurgos (7. Aarh. f. Kr.), Spartas mytiske Lovgiver.

S. 144.

Apollos eget Tempel. Apollon dyrkedes bl. a. som den helbredende Guddom, der bragte Sundhed og Trivsel.

S. 145.

udgravet, udhugget. Billedet fremtræder altsaa som Relief.

S. 147.

opdage, ytre, komme frem med. - Øienskalke, Øjentjenere, religiøse Hyklere. - utidige, som falder paa et upassende Tidspunkt. - treen han ind etc., Juvenal, Satirer V, 67 ff. - betale, betale dyrt.

S. 148.

Lader, Gebærder, Manerer. - af en Hendelse, ved et Tilfælde.

S. 149.

Bogtrykkerkunsten, kendtes i Kina allerede i det 11. Aarh. Uafhængig heraf opfandt Gutenberg Støbning af Metaltyper 1440. - tynde Skiønsomhed, ringe Dømmekraft, Forstand. -daarligen, taabeligt, dumt.

S. 151.

Anseelse, Udseende. - fyndigste, vægtigste. - Skiont til Vennens etc., Ovid, Metamorfoser II, 397.

S. 152.

Udslag, Afgørelse, Kendelse. - 5r., fr. seigneur, Herre. - opbringes, blive opbragt, fortørnet. - Subjekter, Emner til Embeder. - Forretninger, Arbejder, Sager.

S. 154.

ordentlige, regelmæssige. - Varlighed, Forsigtighed, Omhu.

S. 155.

hildede, fangne, fastholdte. - forvirrer, sammenblander.

S. 156.

knuget, sammenpresset.

S. 157.

Pul Asser. I Nordmanden Anders Christensens »Journal over en lykkelig og ulykkelig Rejse« (1728) fortælles om »Pulton Assers Land« et Sted ved Persien.

S. 158.

gemeen, almindelig. - havde Sproget inde, havde lært Sproget.

S. 159.

bestaae med, forenes med. - Republiken, Staten. - Søe-Arsenal, Bygning, hvor Krigsflaadens Materiel opbevares.

277

S. 160.

Bukler, Haarlokker af Form som Ruller. - illuminere?, farvelægger, kolorerer. - allene, kun. - Kiendelser, Erkendtligheder; Bestikkelse. - Betientere, Tjenere; Funktionærer. - Ja, før han havde hørt efc., Persius, Satirer III, 86 ff.

S. 161.

I Dumheds Land etc., Juvenal, Satirer X, 50. - bruge, have Brug for.

S. 162.

Jaddren, taabeligt, indholdsløst Sludder. - besynderlig, særlig. -Porteur, Bærer af Bærestol. - bevægeligste, mest bevægende. -Folk, Godtfolk.

S. 163.

meget mærkelige, tydelige at iagttage.

S. 164.

i ordentlig Rad, i Række efter en vis Orden. - InauguralDissertation, Doktorafhandling. Disputatsens Tesis er laant fra Aristofanes' Komedie »Skyerne«. Se i øvrigt Note til S. 42. -opløses, løses.

S. 165.

aftoe, afvaske. - skikkelige, dannede. - Smaus, overdaadigt Gilde.

S. 166.

votere, stemme. - naturlig Billighed, ufordærvet Retfærdighed.

S. 167.

Formelighed, Iagttagelse af Formaliteter. - Perioder, Sætningskæder.

S. 168.

Blev end Udfaldet slet etc., Ovid Metamorfoser II, 328.

S. 169.

Vov en Ting etc., Juvenal, Satirer I, 73.

S. 171.

Blot i denne Betragtning, dvs. af denne Aarsag alene.

S. 172.

Maaneden Astral, »Stjernemaaneden«.

S. 173.

Hensigt, Henblik. - Overdaadigheds Forordninger. Forbud mod overdreven Pragt i Klædedragt og Overdaadighed ved Gæstebud hos Samfundets nederste Klasser var alm. i det 17. og 18. Aarh. - nobiliteret, ophøjet i Adelstanden.

S. 174.

Herligheder, Privilegier. - egner og anstaaer, sig hør og bør. -Klienter es Smigr erie, Hentydning til romersk Sædvane, hvor »Klienten« stod i et vist Afhængigheds- eller Beskyttelsesforhold til sin Velynder. - ophøie, berømme.

S. 175.

glimrende, straalende. - faldt mig ufordrageligere, var mig mere utaalelig.

S. 176.

At stundom, naar i lyse Smil etc., efter Ovid, Metamorfoser IX, 535 ff.

S. 177.

Hav Medynk med etc., efter Ovid, Metamorfoser IX, 561 f.

S. 178.

E. S., Efterskrift. - »Betænk den store Synd etc.«, Ovid Metamorfoser VII, 70 ff. - Omsonst den ellers stærke Tunge etc., Ovid, Metamorfoser VI, 583 ff. - Furie, lat. kvindelig Hævnaand. S. 179. Fabel, løs Snak, Løgn. - indklædt, indhyllet. - Indier, dvs.Vest- og Ostindien.

S. 181.

Jeg fylder ei min Bog etc., efter Persius, Satirer V, 19. - Stads, Pryd. - billigere, mere retfærdige. - Hvo studser ved en Hals278etc., Juvenal, Satirer XIII, 162 ff. - en Hals saa tyk etc., paa Grund af Struma. - Meroé, ætiopisk Oldtidsby.

S. 182.

Cherusk, Keruskerne var et germansk Folk; standsede Romernes Fremtrængen ved Slaget i Teutoburgerskoven (9 e. Kr.). - Pygmæe, Pygmæerne var et sagnagtigt, afrikansk Dværgfolk. -Scythien, Omraade nord for Sortehavet. - Arimasper, sagnagtigt Folkeslag, hvis Navn skulde stamme fra Skytherne og betyde eenojet. - Albanien, » Albinolandet«; hele Afsnittet efter Verset har Holberg fra den romerske Kompilator Aulus Gellius' Noctes Atticae IX, 4; herunder Henvisningen til Plinius. - Sauromater, Sarmater, Barbarfolk i det sydrussiske Steppeland. - Illyrien. I Oldtiden Navn paa den nordvestlige Del af Balkanhalvøen. - Hindosfan, egl. Lavlandsomraadet omkring Ganges i Forindien. - Plinius d. Ældre (23-79), romersk Lærd. Hans »Historia naturalis« blev for Middelalderen Hovedkilden til Naturvidenskab.

S. 183.

Vinden i spilede Seil etc., Vergil, Æneiden III, 191. - Seilene faldt etc., Vergil, Æneiden III, 207 ff.

S. 184.

overflødig, til Overflod, rigelig. - Hævede nye Gestalter etc., Catul 64, 14. - Gestalter, Skikkelser. - Menneske-Næser etc., Vergil, Æneiden III, 426 ff. - anstaaer, passer for. - Snart du vorder en Helt etc., Vergil, Æneiden III, 97. - Picardania. Lat. pica betyder Skade.

S. 185.

Op z den tyndere Luft etc., efter Jacob Bidermanns Utopia III, 4. - Dannelse, Skikkelse. - Visiterer, Toldvisitør. - forstukket, bortgemt.

S. 186.

Superkargo, Person, der følger med et Handelsskib for at føre Tilsyn med Ind- og Udlosning af dets Ladning (cargo). -Musen-Almanakker. Paa Baggesens Tid aarligt udkommende, smaa tyske Digtsamlinger; Holberg siger calendaria, Almanakker. - Octav, Duodez, Bogformater. Octav er nærværende Bogs Format, hvor hvert Ark er foldet, saa der bliver otte Blade. Duodez faar 12 Blade pr. Ark og er et lille Format.

S. 187.

Kramsfugl, Drossel. - af Naturen, fra Naturens Haand. - en Stoel, et opretstaaende Træstykke, hvorover et Musikinstruments Strenge er udspændt.

S. 188.

ordentlig, rigtig, regulær. - Adagio, presto, grave, ital. Musikudtryk: langsomt, meget hurtigt, alvorligt. - Dissonantser, Disharmonier. - Kolofonium, Fyrreharpiks.

S. 189.

Pyglossia, dannet efter gr. pygé, Bagdel og glossa, Sprog.

S. 190.

Specerier, Krydderier. - Mundart, Udtryksmaade. - Galte-Siele, svinske Sjæle. - Sote-Sigere, grovmundede Karle. Germanisme dannet af Zote, Gemenhed. - Er lydende Stank og stinkende Lyd etc., Kilde ubekendt.

S. 191.

fordrage, taale. - Selskaber, Samfund.

279

S. 192.

Floden, Flaaden. - Stervboe, Dødsbo. - Rentemestere, Embedsmænd, der (i Enevældens Tid) ledede Statens Regnskabsvæsen.

S. 193.

Beqvemhed, Egnethed. - Befordring, Forfremmelse.

S. 195.

spraglet, broget.

S. 196.

Galan, Tilbeder, Elsker. - Mellembud, Sendebud. - Elegier, Klagesange. - »Du, efter hvem min Siel etc.«, efter Ovid, Metamorfoser XIII, 846 ff. - med Horn... vil true, vil true med Utroskab. - Omtuskning, Udveksling, Ombytning.

S. 197.

drages til Minde, huske paa, hvad de her havde set (saa de senere kunde vidne). - klamredes, skændtes, kivedes. - lide Skade for Hiemgield, egl. have Skaden som et selvforskyldt Tab, dvs. ingen Oprejsning eller Erstatning faa. - Auscultanter, lat. Tilhørere. Saaledes kaldtes unge Dommere, som uden Stemmeret overværede Retsmøderne. - Hurtig til Flugten etc., Vergil, Æneiden III, 518.

S. 198.

Drybende vaade etc., Ovid, Metamorfoser III, 683 ff. - Drybende, drivende. - Forretning, Gøremaal, Arbejde. - Den lyse Dag etc., Vergil, Æneiden III, 197 ff. - forsøgt, prøvet, oplevet. - Mesans-Masten, den bageste Mast, der bærer Mesansejlet, et Gaffelsejl.

S. 199.

Som alt har tabt etc., Horats, Satirer II, 7, 84. - Angest, Nød, Fare.

S. 201.

udyrket, uciviliseret.

S. 202.

Der bare dræbte Dyrs etc., i Originalen skildres Folket ved et Vers af Vergil, Æneiden VIII, 313 ff. - næste Flod, den nærmeste Flod.

S. 203.

kildrede, behagede, smigrede. - Begreb, Forstand.

S. 204.

Ufortrøden Flid etc., Horats, Epistler I, l, 39 ff. - Naar hist en Stud etc., Horats, Epistler I, 7, 86.

S. 205.

bemærker, betyder. - ophøiede, lovpriste.

S. 210.

Det femte Monarkie, se Note til S. 13. - Stadens Ynglinger etc., Vergil, Æneiden VII, 162 ff. S. 211. strække Gevær, kaste Vaabnene paa Jorden som Tegn paa Overgivelse. - blevne færdige, havde opnaaet Færdighed.

S. 212.

vittigt, forstandigt, klogt. - Centaur, Fabelvæsen; en Hingst, der i St. f. Hestehals og -hoved bærer en Mands Overkrop.

S. 213.

End tvivlsom etc., Ovid, Metamorfoser VIII, 11 ff.

S. 214.

Halvsphære, Halvkugle.

S. 215.

fast, næsten. - Besætninger, Garnisoner; Okkupationstropper.

S. 217.

det Romerske Rige, Das heilige romische Reich deutscher Nation eller Det tysk-romerske Rige har sin Oprindelse i Otto d. Stores Kroning til romersk Kejser 962 og opløstes først 1806 af Frans II.

S. 219.

Ungkarl, ung Mand. - Paa den første Dag i Aaret. Der tænkes paa Nytaarsopvartningerne, som man især inden for 280 Rangklasserne følte sig forpligtet til at aflægge hos Foresatte og Overmænd.

S. 220.

imod andres høire, den fornemste af to spadserende Personer gaar til højre. - stemplede Blade, Holberg tænker øjensynlig paa Rangbestallinger. - Karakterer, Bogstaver, Typer. - Talismaner, lykkebringende Genstande, Amuletter. - strøe Aske etc., Karnevalstiden afsluttes Askeonsdag; efter katolsk Skik bestrøs Hovedet paa denne Dag med Aske. - Communion, lat. Deltagelse i den hellige Nadver i katolske Lande. - afbede, bede om Fritagelse for.

S. 221.

kiende i denne Sag, dømme herom. - bæres... nogle Kager omkring, paa Kristi Legemsdag (Torsdag efter Trinitatis Søndag) bæres i de katolske Lande den indviede Hostie i Procession gennem Gaderne.

S. 222.

Bemærkelse, Betydning. - Foreenede, dvs. Nederlandene (de vereenigde Nederlanden). - ængstlig, nøjeregnende.

S. 223.

Guder og Gudinder, Helgener. - Amphibier, Dyr, som kan leve baade i Vand og paa Land. - Moradser, Sumpe, Moser. -færdes nok saa godt etc., Holberg benytter frit Vergil, Æneiden I, 133-34. - Saaledes sælger man etc., Holberg hentyder til den katolske Syndsforladelse, de schweiziske Lejetropper (Schweizergarden) og til Polen.

S. 225.

at lægge... op, udgive, forlægge. - Kobbere, Kobberstik. -Parnassus. Bjerget Parnassos i Mellemgrækenland var viet Apollon, i dennes Egenskab af Gud for Musik og Digtning, samt de ni Muser, Gudinder for aandelig Virksomhed. - Minerva, lat. for Athene, Visdommens og Kunstens Gudinde.

S. 226.

Seneca, romersk Filosof og Forfatter fra 1. Aarh. e. Kr. Paastanden om Aarsagen til hans Rigdom er uhistorisk. - affarvede, brogede, kulørte.

S. 227.

Som Philosopher etc. Udtalelsen er hentet fra Montesquieus Lettres persanes (1721), 66. Brev. - Journaler, Tidsskrifter. -Encyclopædier, Konversationsleksika.

S. 229.

pakke ind, pakke sammen. - i de fleste Stykker, paa de fleste Punkter. - Arctonierne, Kispusianerne og Alectorianerne. Navnene er dannet til gr. arktos (Bjørn), alektryon (Hane) og dansk Kispus (Kælenavn for en Kat). - løbe med, følges med, »klare«.

S. 230.

formelig Krig, lovformelig Krig; Krig i Overensstemmelse med vedtagne Regler. - Daarlighed, Taabelighed. - brække op, bryde op.

S. 231.

Nederlag, Mandefald.

S. 232.

slibrige, farlige, prekære. - Flintekugler, Kugler til Flintebøsser. - See da kaldte jeg etc., Vergil, Æneiden XI, 234 og 241 ff.

281

S. 233.

vanskeligere, mindre tilbøjelig.

S. 234.

Folkets Føreres Sind etc., efter Vergil, Æneiden XII, 238.

S. 235.

affærdigede, afsendte. - Blomstred' etc., Vergil, Æneiden VII, 52.

S. 238.

Tyrerne og Sidonerne, Fønikerne (Tyros og Sidon var Fønikernes to vigtigste Handelsbyer).

S. 239.

Trudsler uden Magt etc., efter den romerske Historiker Livius (I, 10, 4).

S. 240.

Hvad Hensigt dem førte etc., Vergil, Æneiden VII, 197 f. -Ei forvildende Stierner etc., Vergil, Æneiden VII, 213 f. -Toning, Landtoning, Landkending.

S. 241.

Fuldmagt, nemlig til at fortsætte Forhandlingerne om Fred. -billigere Vilkaar, rimeligere Vilkaar. - bøgede, (om Kreaturer) smaabrølede.

S. 242.

Omsonst, o Borgere etc., Vergil, Æneiden XI, 305 og 335. -Tykke, Skøn, Mening. - O bort med Krig etc., Vergil, Æneiden XI, 362. - signe, velsigne; lovprise.

S. 244.

Brandere, Skibe fyldt med brandbare Materialer, der sendes mod fjendtlige Skibe for at antænde dem. - Tz'Z Flugt etc., Vergil, Æneiden I, 137 ff.

S. 245.

De skialv etc., Vergil, Æneiden XI, 423. - Nederlag, Nedslagtning. - hin Borgemester, Bypræsidenten i Martinias Hovedstad.

S. 247.

egen, særskilt. - Cyrus, Kyros d. Ældre (d. 530 f. Kr.), Grundlægger af det persiske Verdensherredømme.

S. 248.

forsøgte, gennemprøvede, erfarne. - Grundfæstet stod etc., Ovid, Metamorfoser III, 131 ff.

S. 249.

Pasqviller, anonyme, politiske Satirer. - man lastede paa en bidende Maade etc., dvs. man lastede NK, at han havde fornærmet Prins Timuso ved at forbigaa ham i Arvefølgen.

S. 250.

Mord, Blod og Brand etc., Petronius, Satyricon, Kap. 123, Vers 215 f. - Erindringer, Advarsler, Formaninger. - For alt fra Grunden etc., efter Vergil, Æneiden I, 563 f.

S. 252.

forekom, kom i Forkøbet. - Alle væbnede sig etc., Vergil, Æneiden I, 361 f. - See! da styrter etc., Vergil, Æneiden XI, 447 ff. og VIII, 494.

S. 253.

rebellerende, som gør Oprør.

S. 255.

En tyk, uveisom Skov etc., Vergil, Æneiden IX, 381 f. -Som naar igiennem etc., Vergil, Æneiden VI, 270 f. - Dunst-kreds, Atmosfære.

S. 256.

poetiskt, fantastisk, usandsynligt. - O almægtige Fader! etc., Vergil, Æneiden X, 667 ff. - opirred', opvakte. - Nabucodonosor. Ifølge Profeten Daniel (Kap. 4, 31 ff.) mistede den babylonske Storkonge Nebukadnezar sin Forstand, blev udstødt af Menneskenes Samfund og levede som Dyr blandt Dyrene.

282

S. 257.

Famulus, Medhjælper. - Soelblomstret, Solsikken. - til Ende paa min Plage etc., den latinske Original har et Citat af Vergil, Æneiden X, 680. Saul styrtede sig i sit Sværd, da han saa sig besejret af Filistrene (1. Samuels Bog, Kap. 31). - Tregange proved' jeg etc., Vergil, Æneiden X, 685. - for Tiden, før Tiden.

S. 259.

afbrudte, løsrevne. - Jerusalems Skomager, Ahasverus, nægtede ifølge Legenden Kristus at hvile paa Trappen til sit Hus. Til Straf skulde han vandre hvileløs omkring uden at maatte dø. - opkaagt, bragt frem igen, genopfrisket.

S. 260.

Hvor er du fød? etc., Vergil, Æneiden I, 369 og VIII, 114. -med Suk etc., Vergil, Æneiden I, 370 ff. - Hvad mig er hendt etc., Juvenal, Satirer XIII, 6 ff. - Tilfælde, Tildragelser.

S. 261.

Tiber Regiering. Tiberius var romersk Kejser 14-37. - Kobberstykke, Kobberstik. - for tolv Aar siden, se S. 21, hvor der staar 10 Aar. - Særsyn, mærkværdige Syn. - Som den der truffen etc., Ovid, Tristia I, 3, 11 ff. - Saa strakte han etc., Vergil, Æneiden III, 490 ff. - stykkeviis, Punkt for Punkt.

S. 262.

rasende, gal, vanvittig. - de elysæiske Marker, lat. Elysium, i den antikke Mytologi Heroers og gode Menneskers Opholdssted efter Døden.

S. 264.

Antipode, Menneske, der lever paa diametralt modsat Sted paa Jordkloden. »Kætteren« tror altsaa, at der findes Mennesker, som vender deres Fødder mod os.

S. 265.

tillyste, bekendtgjorde (ved offentlig Lysning). - intet giør Menneskene latterligere end Fattigdom, efter Juvenal, Satirer III, 152 f. - Polygamie, Flerkoneri.

S. 266.

sex Aar etc. Tillempet Citat efter den senromerske Digter Ausonius (o. 310-O. 395) Idyll. II, 37: I et Digt under sin Faders Portræt lader han denne bl. a. sige: »jeg levede ni lustra (dvs. 9x5 Aar) uden Dadel samdrægtigt med én Hustru; vi satte fire Børn i Verden etc.« - Christian etc. Fortalens Thomas Klim figurerer mærkeligt nok ikke blandt de her nævnte Sønner.