Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

15. Fabel.
Duens Udenlands Reyse.

Duen, efter at den ofte havde været forfuldt af Høgen og andre Rovfugle, og udstaaet en Livs-Fare efter en anden, besluttede at forlade sit Fæderne-Land, og at sette sig ned paa et fremmet Sted, hvor den udi sin Alderdom kunde leve udi Sikkerhed, og blive befriet fra de Fortrædeligheder, som den udi Fædernelandet var underkastet: Efterat den havde taget kiærlig Afskeed med sine Venner og Paarørende, begav den sig paa Reysen, og efter nogle Dages idelige Flugt kom til en langt bortliggende Stad udi et fremmet Land, hvor den agtede at sette sig ned. Men den havde neppe opholdet sig paa samme Sted en halv Time, førend den blev en Høg vaer paa et Klokke-Taarn. Den sagde da: Est du ogsaa her? Hvis jeg det havde vidst, kunde jeg lige saa gierne have blevet udi mit Fæderneland.

Fabelen lærer, at man finder Fortrædeligheder paa hvilket Sted man kommer i Verden: U-leylighederne, skiønt de ved Scenernes Forandring ikke ere de samme, saa kand de dog være lige store.