Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

26. Fabel
Om Aben, som vil fiske.

✂ En Abe, efterat hun længe havde givet Agt paa hvorledes en Fisker med Angel trok en Fisk op efter en anden, tænkte hun ved sig selv: Mon du ikke ogsaa kunde giøre det samme? Saasom det Dyr er behændigt, og udi mange Ting søger at imitere Mennesker, søgte det efter en Angel, hvortil den hæftede en Madike, ligesom den havde seet Fiskeren at giøre. Men, saasom den første Fisk som beed paa Angelen, var en overmaade stor Gedde, saa trok den Aben ned udi Vandet. Aben, som saae sig i Fare for at druknes, raabte da Himmelen om Hielp og sagde: Redd den stakkels Morten, som er falden i Vandet! men da den ved Aabredden fik fat paa en Riis-Green, sagde den: Lad nu kuns blive Himmel! Nu kand Morten hielpe sig selv.

✂ Fabelen lærer, at de fleeste Mennesker ere ikke Gudfrygtige uden udi Nød og Fare, og at, naar Faren er forbi, henfalde de til deres forrige Ugudelighed igien.