Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

33. Fabel.
Om Tranen, som curerede med Gratia probatum.

✂ Leoparden var engang plaget med idelig Obstruction, og betienede sig af Storken, som var Hoff-Chirurgus, hvilken satte ham een Clysteer efter anden; men Svagheden blev dog stedse ved. Endelig giver sig Tranen an og siger sig at have et Arcanum, som han gav Navn af Gratia probatum, hvorved alle Sygdomme kunde fordrives. Recepten havde ogsaa den Virkning, at Patienten gandske blev cureret. Da dette rygtedes, strømmede alle til den nye Doc-tor, og havde hans Recept samme Virkning hos alle andre Syge. Men efter nogle Maaneders Forløb, tabte denne Medicine all sin Kraft, og Doctoren tilligemed sin Reputation. Da nu alle forundrede sig derover, sagde en gammel Katt, som længe havde practiseret udi Medicinen, skiønt han ikke var gradueret; forundrer eder ikke derover: Alle saadanne nye Recepter virke ikke uden til en Tiid, og saa længe Patienternes Imagination varer; Det samme haver jeg observeret med Tiære-Vand, hvormed alle Svagheder cureredes udi nogle Maaneder, men nu er af ingen Nytte meere end til at smørre Vogn-Hiul og Cabel-Tov med.

✂ Denne Fabel viser hvad Imaginationen kand udvirke hos Patienter, og at det er den alleene og ikke Recepten, hvoraf de cureres.