Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

67. Fabel.
Æslet Bibliothecarius.

✂ Et Æsel søgte engang om at blive Bibliothecarius. Motiverne til Ansøgningen var, at han ofte havde ladet sig bruge udi Fløtte-Tider, til at bære Bøger fra et Sted til et andet. Han fremvisede sin Ryg, som af deslige Byrder var kommen til Skade, og havde foraarsaget, at han havde satt sin Helbred til ved Arbeidet, som henhørte til Respublica literaria. Men han fik, som venteligt var, Afslag, og blev haanligen afviset. Da dette rygtedes udi Skoven, dreve de andre Dyr Spot med ham, blant andre var Giøgen, som sagde: Meener du at man giør Æsler til Bibliothecarier? Meener du at det er nok at have baaret en Bog, eller at have seet Bindet deraf? Æslet svarede dertil: Jeg haver dog hørt tale om mange, der intet andet Beviis kand anføre paa deres Lærdom end deres store og tallrige Bibliotheker, som de bruge til Stats og ikke til Læsning, og efterdi saaledes er beskaffet, meenede jeg, at et firebeenet Æsel kunde i saa Maade være lige saa god som et tobeenet.

✂ Fabelen lærer, at ingen kand bevise sin Lærdom af sine Bibliotheker. Derfore sagde fordum en Philosophus da hånd kom ind paa et stort Bibliothek, hvis Ejere havde Bøgerne allene for Zirat: Salvete libri sine magistro.