Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

82. Fabel.
Løvens Frierie.

✂ Løven beylede engang til en Borger-Dotter, som den gandske havde forelsket sig udi; Saadant Parti kunde, som 355 venteligt var, ikke staae Forældrene meget an; dog dristede de sig af Frygt for Løven ikke at give ham reent Afslag. De søgte derfore at opholde ham med Complimenter, foregivende, at hans Person stod Jomfruen vel an: Men, sagde de, at hans Tænder og Kløer havde jaget hende saadan Skræk ind, at hun dristede sig ikke at komme ham nær. Løven, som gandske var forhexet af Kiærlighed, sagde da: Hvis ingen anden Hinder er, skal jeg skille mig baade med Tænder og Kløer. Da han med de Vilkor havde faaet Tilsagn paa Jomfruen, lod han sine Tænder udrykke, og sine Kløer afskiære. Men Forældrene, da de saae at han nu var bleven ubevæbnet, og havde mistet sin Styrke, saa at de ikke frygtede sig meere for denne forskrækkelige Beyler, visede de ham med saadan Haanhed bort og sagde, at deres Dotter var ikke Parti for en lemlæstet Løve.

✂ Fabelen lærer, at man maa ikke lægge Vaaben ned førend Fred er sluttet, og Conditionerne ere opfyldte.