Holberg, Ludvig 87. Fabel. Ræven Eed-svoren Dommer.

87. Fabel. Ræven Eed-svoren Dommer.

Ræven erholdt engang ved gode Venners Recommendation et Borgermester-Embede. Ingen tvivlede om hans Dygtighed, men faa vare forsikkrede om hans Ærlighed. Hvorudover man paalagde ham at giøre Eed, at han ingen Skienk og Gaver vilde modtage. Da denne Eed var aflagt, og alt dette kom Ulven for Øren, sagde han: Hvorledes vil du holde den Eed Mikkel? Saavidt som jeg kiender dig, vil det blive dig en puur Umuelighed. Ræven svarede dertil: Bekymre du dig ikke derom, hvis nogen kommer med Foræringer af Giæs, Høns, Kyllinger, eller med hvad det være kand, da haver jeg givet Ordre til RaadstueTiener at nægte mig inde, og alleene at sige dem, at, hvis de have noget Anliggende at andrage, saa maa de tale med min Hustrue: Thi jeg vil have min Eed fri.

Fabelen lærer, at Konen ofte maa tiene til Skiul for Mandens Misgierninger.