Holberg, Ludvig 88. Fabel. Apollinis Visitatz udi Skoven.

88. Fabel. Apollinis Visitatz udi Skoven.

Apollo giorde engang en Visitatz udi Skoven for at efterforske hvorledes Dyr forholdte sig, i sær hvorledes Studeringer og Videnskaber bleve dyrkede. Man visede ham tvende Deele af Skoven, som de Philosophiske Dyr beboede, hvilke udi Frugtbarhed overginge alle andre Skovens Parter, og som de andre Dyr formedelst deres Lærdom havde cederet dem. Saa snart han anlangede til den første Egn, fik han Opvartning af de fornemste Philosophiske Dyr, hvilke meddeelede ham de Materier, som samme Aar vare ved offentlige Disputationer forhandlede. Materierne vare disse: Om den Fugl Phænix Alder, om Paradiis-Fuglens Tegning, om Salamanderens Natur og om Aarsagen, hvi den kand ikke leve uden udi Ild, om Ægget er ældere end Hønen og mange andre af samme 360 Beskaffenhed. Apollo blev herover ganske taus, og sagde til den som gelejdede ham, at disse daarlige Dyr, som førte Navn af Philosophi, vare ikke værdige til at beboe saadant frugtbart Land, efterdi de disputerede om Ting, som ikke existerede. Ledsageren sagde da: Jeg haaber, at Hr. Doctor vil blive meere fornøyet, naar han kommer til den anden Philosophiske Egn, hvor man lægger sig efter vigtige Videnskaber, sær den naturlige Theologie. Apollo blev der med samme Høytiid modtagen: De Materier, som der bleve paa samme Tiid forhandlede, og de Spørsmaal, som med stor Møye arbeydedes paa at løse, syntes at være af meere Vigtighed, saasom de anginge Himmelske Sager: Som for Exempel, om de saa kaldede halve Guder: nemlig Hercules, Momus, Apollo, Mercurius spisede ved Jupiters eget Taffel eller ey. Om Ganymedes Gudernes Skænk tienede for Kost og Klæder alleene, eller om han tilligemed nød aarlig Gage. Om Jupiter spisede Froekost, eller fastede indtil Middags-Maaltid. Hvi det kommer sig at Juno udi saa lang Tiid ikke haver været i Barsel-Seng, etc. Da Apollo dette hørte, rystede han med Hovedet, gik bort og sagde, at de første vare galne, men disse reent rasende. Han lod sig derpaa underrette om de andre u-studerede Dyrs Forhold, og med Fornøyelse merkede, at hos mange af dem fandtes Arbeyde og Duelighed. Derpaa forlod han Skoven, og gav Jupiter en udførlig Beretning herom. Jupiter lod derpaa en Befalning udstede til Skov-Guden Pan, at de gode og frugtbare Egne skulde indrømmes til de u-lærde og fornuftige Dyr, og at de høylærde og galne skulde anvises Heeder og sandagtige Steder, saa at Nøden kunde drive dem til Arbeyde for Underholdning, og betage dem de unyttige Speculationer og selsomme Griller, som ere Dovenheds Frugter.

Fabelen lærer, at eet er at være lærd, et andet er at være klog, item at Lærdom og Galskab ere ofte foreenede sammen.

361