Holberg, Ludvig 90. Fabel. Om Ræven og Æslet.

90. Fabel. Om Ræven og Æslet.

En Ræv blev engang satt fra sit Embede formedelst Utroeskab og listig Opførsel: Løven faldt derfore paa de Tanker, at det tienede ikke at bruge listige Embeds-Mænd, det er saadanne, som forstode Embeder alt for vel, men at man bedre kunde være tient med en eenfoldig Embeds-Mand, som ikke havde Hoved til at ophitte Intriguer; Han beskikkede derfore et Æsel udi den afsatte Ræves Sted. Æslet, som ikke kunde forrette noget selv uden Medhielp, antog strax samme Ræv til sin Fuldmægtig. Frugten heraf var denne: Hvad Æslet ikke kunde ophitte, det ophittede Fuldmægtigen, af hvilken han maatte lade sig regiere, og giorde Fuldmægtigen all U-ret dristigere end tilforn, efterdi det skeede nu paa Principalens Bekostning og Risko, saa at derfor Embedet blev slettere betient under den sidste, end det havde været under den første.

Fabelen lærer det Principium at være falskt, nemlig at et Embede er bedre betient med et Æsel, end med en Ræv.

362