Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

103. Fabel.
Ræven og Oxen.

✂ Ræven, efter at han var bleven gammel og affældig, saa at han ikke kunde være om Næringen paa den Maade som tilforn, tog sig for at agere Skolemester, og at holde Collegium politicum for Dyr og Fugle. Han erhvervede og Scholarer af alle slags Creatur, og alle betalede ved Collegii Slutning det betingede Salarium. Oxen eene veigrede sig ikke alleene ved at betale, men endogsaa fordrede tilbage hvad han forhen havde prænumereret. Aarsagen, hvi han veigrede sig derfore var denne, at han imidlertid intet havde lært. Herudover reysede sig Trette mellem Læreren og Discipelen. Oxen raadførte sig med en Skade, som tilbød sig at agere hans Sag for en billig Priis: Ræven derimod var sin egen Procurator. Sagen blev ageret for en Elephant, hvilken fældede saadan Dom: At, endskiønt Discipelen var ligesaa vankundig som tilforn, saa var det ikke Lærerens skyld, men Discipelens, som var en Oxe.

✂ Fabelen lærer, at, ligesom man giør Doctere ofte U-ret, efterdi de ikke kand curere visse Patienter, saa laster man ogsaa uden Føye Lærere, efterdi de af et hvert Træe ikke kand giøre en Mercurius. Hvis Ræven havde forlanget dobbelt Salarium for et Oxe-Hoved, kunde han saadant med Føye have giort.