Holberg, Ludvig 115. Fabel af Bidderman. Ræven og Ulven.

115. Fabel af Bidderman. Ræven og Ulven.

Jeg haver tilforn fortaalt hvad List Ræven brugte til at besnære Bonden, i det at han stillede sig død an for Bondens Vogn, og udstod nogle Slag af Vogn-Kieppen. Han mødte strax derpaa en maver og sulten Ulv, hvilken han fortaalte med hvilken Snedighed han havde bemestret sig Bondens feede Vahre, og raadede Ulven at efterfølge sit Exempel; men, sagde han, du maa med Taalmodighed imodtage nogle Slag af Vogn-Kieppen for at bestyrke Bonden udi den Troe, at du er virkeligen død. Ulven takkede ham for god Underviisning, og med udstrakte Been lagde sig for 375 samme Bondes Vogn. Bonden, som havde Rævens Puds udi frisk Ihukommelse, da han saae Ulven udi denne Positur, sagde han, Jeg er eengang skuffet, jeg skal ikke lade mig oftere narre. Og, saasom han havde en stor Jern-Stang udi Vognen, gav han Ulven et saadant Slag, saa at det knagede udi hans Been. Ulven, som forud saadant ventede, udstod tvende saadanne Slag med en heroisk Bestandighed; Men, saasom Bonden blev ved at slaae indtil Ulven var gandske lemlæstet, merkede den eenfoldige Ulv, at han af Ræven var bleven bedragen, og derpaa med sønderknusede Lemmer slæbede sig bort.

Fabelen lærer, at man af Skade bliver viis.