Holberg, Ludvig 132. Fabel. Rævens Morale, hvorom han i Skoven holdt Collegium Privatissimum.

132. Fabel. Rævens Morale, hvorom han i Skoven holdt Collegium Privatissimum.

Ræven, efterat han paa sin Lærdom havde viset mange Prøver, og erhvervet jus publice docendi, forfattede et Systema Politico-Morale, som han tre gange om Ugen forklarede for Dyr og Fugle. Han havde derforuden en vis Time, hvorudi han holdt Collegium Privatissimum, for hvilket han tog dobbelt Betalning, og som ingen veigrede sig ved, efterdi de Præcepta, som han derudi forklarede, vare betydelige, og af stor Nytte for den, som agtede at komme frem i Verden. Deraf vil jeg ikkun anføre nogle faa Article, hvoraf man nogenledes kand dømme om de øvrige:

Art. 1. Hvis du geraader udi Trette, da maa du agere offensive mod din Undermand, defensive mod din Ligemand, lade noget falde mod din Overmand, og give dig paa Naade og U-naade mod en Hierophit eller Helgen.

Art. 2. Tag til Takke et Ørefigen af et mægtigt Dyr, at du kand give to til et ringe igien: Lad dig ride af de Store, at du kand ride paa de Smaa.

Art. 3. Saasom Sandhed allevegne er forhadt, og den haver styrtet mange i U-lykke, da maa du give den Dyd Afskeed.

Art. 4. Vend Kaaben efter Veyret, og vær som en Mølle, der saaledes er indrettet, at den kand male med alle Vinde.

Art. 5. Hvis du merker nogen Samvittigheds Anstød eller Nagg hos dig, da søg i Tiide at dæmpe den, at den ikke rodfæstes; thi, hvis den fæster Rødder i dit Hierte, bliver den til en Hectica, som siden ikke kand fordrives. Samvittighed er en tung Byrde at bære, og hindrer mange paa deres Vey til verdslig Ære og Lykke.

388

Art. 6. Skyd ikke, hvor du peeger, siig ikke hvad du meener, og beflitt dig paa at Hiertet ikke allierer sig med Munden.

Art. 7. Leg Vind paa at erhverve de Qvaliteter, som du merker at hielpe til Forfremmelse, og at være paa Moden.

Art. 8. Dyder, som ikke er gelejdet med det, som kaldes utile eller nyttigt, er heller Laster end Dyder.

Art. 9. Lad Egen Kiærlighed være Grundvold og Motiv til alle dine Gierninger.

Art. 10. Beflitt dig heller paa Apparence end Realitet, heller paa at synes end at være; thi at være uden at synes, er til ingen Nytte, saasom Folk see ikke længer end til Tænderne.

Art. 11. Lad dit Mundheld idelig være dette, nemlig: Jeg er en ærlig Mand, og naar nogen saadant ikke vil troe, da kræv Fanden til Vidnesbyrd derpaa. Det er: Beseil det med en Kiød-Eed.

Art. 12. Hvis du vil stiæle, saa stiæl saaledes, at du kand kiøbe dig frie; thi man henger ikke gierne uden smaae Tyve.

Art. 13. Beflitt dig paa at smigre for dem, som kand giøre dig Tieneste, og spar ingen Titler; thi man kand ikke forsee sig ved at giøre dem for store.

Art. 14. Naar en Værdighed bliver dig tilbuden, saa skiul dig blant Buskene, thi derved baner du dig Vey til fleere og større.

Art. 15. Tag selv ikke mod Skiænk og Gave; men lad din Hustrue det giøre, paa det at du kand have din Samvittighed og Eed frie, og sige, dig at have reene Hænder.

Art. 16. Forman din Hustrue til Kydskhed, og lad din Port være tillukket for Almuen; men, hvis nogen stor Patron vil giøre dit Huus Ære, saa lad alle Dørre staae aabne; thi, om du i saa Maade bliver Hanreder, saa kand du lade dine Horn forgylde.

Art. 17. Scrupuleer ikke udi Religionen; men holdt dig blindt ved den herskende Troe, saalænge som den er 389 paa Thronen, thi det er anstændigst og sikketst at rette sig efter Moden, saavel derudi som udi Klædedragt.

Art. 18. Bemøye dig ikke med at efterleede Sandhed; men troe hvad dig befales at troe; thi det første er baade farligt og besværligt, det andet derimod sikkert og mageligt; ja ofte baner Vey til Canonisation.

Art. 19. Beflitt dig paa at samle Rigdom, og bekymre dig ikke om paa hvad Maade det skeer, thi et Pund er et Pund, enten det er staalet eller fortient.

Art. 20. Hvis du intet haver, søg at giøre dig Credit, og lad dine Creditorer bekymre sig om Betalningen.

Art. 21. Hvis du forærer noget bort, saa lad Foræringen skee til dem, af hvilke du kand vente dobbelt saa meget igien.

Disse ere de fornemste Article af Rævens Morale, hvorudi han undervisede de fornemste Dyr, helst dem, som kunde vel betale hans Collegium Privatissimum. Han lod det i Pennen føre ved en Abe, som var Skoleholder for den gemeene Almue udi Skoven, og som lod sig bruge til at udskrive saadanne Verker. Han vilde dog ingen Udskrift deraf give, paa det at Verket ikke skulde blive for ge-meent, og tabe sin Priis. Dog meenes der at Fanden ved List engang tilpractiserede sig en Copie deraf, eftersom man merker, at han forplanter den selvsamme Lærdom blant Mennesker.