Holberg, Ludvig 137. Fabel. Abens ugrundede Klagemaal.

137. Fabel. Abens ugrundede Klagemaal.

Beveren forfattede engang et Skue-Spill, hvorudi han paa en skiemtsom Maade afmalede Dyrs og Fugles Fejl og Daarligheder i Almindelighed; Alle rosede Verket, saa-som de holdte det at være ikke mindre uskyldigt end nyttigt. Aben alleene besværgede sig heftigen derover, sigende, det heele Verk at sigte paa sig: Han agtede derfore at indgive Klagemaal over Autor, og raadførte sig med en Biørn om hvad Satisfaction han skulde paastaae: Biørnen sagde da: Kiære Morten! Jeg tør sværge paa, at Autor aldrig haver tænkt paa dig. Betænk kiære, at det er fast en Umuelighed at giøre nogen Comædie uden man i alle Scener treffer en Abe. Aben svarede da: Hvis jeg ingen Ret kand faae, skal jeg selv forfatte et Skue-Spill, for at hevne mig over Beveren. Ach, achl sagde Biørnen, en Comædie kand lettere skrives om en Abe, end den kand forfattes af en Abe.