Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 9: Niels Klim

146. Fabel.
Tvistighed mellem Medicinen og Chirurgien.

✂ Medicinen lod en gang stævne Chirurgien for at svare til de Beskyldninger, som skulde giøres mod den sidste, efterdi den indfaldt udi den førstes Forretninger, betog dens Næring, og ved voldsomme Remedier bragte utallige Patienter i Graven. Chirurgien lod sig af disse Beskyldninger ey skrække, men tog Contra-Stævning mod Medicinen, som den beskyldte at have meer dens egen Nytte end Patienternes Frelse for Øyen, og at dens Methodiske Curer sigtede til intet, uden til at forlænge Sygdommer, og at forøge Salaria. Alting kom herpaa udi heftig Bevægelse. Begge Parter havde stort Anhang, sær Medicinen, hvilken var understøttet af alle Apothekere, som funde deres Regning ved mange Recepter og Methodiske Curer. Da denne 398 Tvistighed kom Naturen for Ørne, lod den til sig kalde de stridende Parter og formanede dem at lade falde en Trette, som vilde forspilde Begges Næring. I vide jo Selv, sagde Hun udi eders Samvittighed, at det er jeg, som cu-rerer de fleeste Svagheder, og at I gemeenligen intet andet bestille end at forvirre mig udi mit Embede: Hvis I fremture udi eders Stridighed, lægger jeg saadant til eders Beskæmmelse for Dagen, og giør af heele Nationers Ex-empler min Beskyldning beviislig: Da de stridende Parter dette hørte, toge de deres Stævninger tilbage, og sluttede saadant Forliig, at den eene skulde see igiennem Fingre med den anden, hvorved det er forblevet indtil denne Dag.