Holberg, Ludvig 173. Fabel. Junkeren og Sviinet.

173. Fabel. Junkeren og Sviinet.

En ung vel oppudset Cavalier snublede engang paa Veyen og faldt over en Soe, som nyeligen havde reyset sig op af en Dynd, saa at hans Klæder derved bleve besudlede. Han blev derover heftig fortørnet, og sagde: Den forbandede Soe, som saaledes fordærvede mine Klæder. Soen derimod sagde: Den forbandede Junker, som med Pudder saaledes overstænkede min eeneste og beste Kiole.

Fabelen viser, at en Soe kand udi en Philosophi Øyen være ligesaavel prydet som en oppudset petit Maitre, og at Dynd hos ham er i ligesaa stor Priis, som Pudder og Pommade, hvormed Haar og Klæder bestrøes og besmøres.