Holberg, Ludvig 174. Fabel. Ulvens Samtale med Hesten.

174. Fabel. Ulvens Samtale med Hesten.

Ulven, da han engang efter Sædvane havde giort sin Morgen-Bøn, listede han sig ind udi Bondens Gaard, hvor han giorde et stort Nederlag paa Faar og Lam, og derpaa gav sig paa Hiemreysen. Paa Veyen mødte ham en Hæst, som efter aflagde Hilsen, spurte hvordan han levede. Ulven svarede: Jeg takker Himmelen for god Næring; denne Dag haver været en velsignet Dag for mig. Saadan Virkning kand en Morgen-Bøn have, naar den skeer med rette Andagt. Jeg havde dog ikke tænkt, svarede Hesten, at en Ulvs Bønner kunde have saa god Virkning. Din Iver kand være stor nok i at bede, men jeg troer at den nok er end større i at stiæle.

Fabelen sigter paa dem, der med Bønner og Andagt præparere sig til Misgierninger.

420