Holberg, Ludvig 190. Fabel. Ulvens devote Paroxysmus.

190. Fabel. Ulvens devote Paroxysmus.

En Ulv blev engang slagen af en heftig Devotion, saa at han skyede andre Ulve, anseende dem som Misdædere, og med Bitterhed prædikede mod deres samt andre Dyrs og Fugles syndige Levnet, raabende ideligen: Ach du onde Verden! Naar vil du engang tænke paa din Omvendelse. Men, da han engang var udi den stærkeste Iver, fandt han paa Veyen en Dynge af Seneps-Blade, som han i en Hast opslugede. Disse Seneps-Blade foraarsagede hos ham et stærk Tarmeløb, hvis Virkning var denne, at hvad som nyeligen syntes ham skievt, blev igien ret, og at han fik Lyst til Verden igien, øvende sit gamle Haandverk uden ringeste Samvittigheds Nag.

Fabelen giver Afridsring paa u-ægte Devotion, som kommer ved Paroxysmer, og viser, at der er en vis slags Nidkiærhed, som ved Clysteer og Piller kand bortdrives.

434