Holberg, Ludvig 202. Fabel. Om Grønlænderen.

202. Fabel. Om Grønlænderen.

En Grønlænder, som blev bragt til en stor Hoved-Stad, og blant andre Curiositeter, som man visede ham, saae paa Ridebanen en Berider at tumle en Hest, og at øve den i at giøre Krumspring, sagde: Den Nar vil have Bestet til at flyve, skiønt han seer at det ingen Vinger haver.

Historien viser, at de saakaldede Barbarer ikke dømme anderledes om polerede Folks Ziirligheder.