Holberg, Ludvig 227. Fabel. Dom over tvende Skippere.

227. Fabel. Dom over tvende Skippere.

Tvende Skippere vare paa Hiem-Reysen, hver med sit Skib. Den eene kom først til rette Havn: Den anden sildere, efterdi han havde taget feyl udi Cursen. Man tilskrev saadant efter Sædvane den førstes Hurtighed og den sidstes U-agtsomhed og slette Kundskab udi Seylads. Men, da begges Opførsel af Reederne blev examineret, fandt man, at den første havde brugt liden Forstand og Agtsomhed, saa at det var af puur Slumpe-Lykke, han saa vel og saa snart var kommen udi Havnen. Den anden derimod blev befunden at have opført sig som en agtsom og erfaren Pilot, saa at det var ikke uden ved særdeles Uheld, som af Taage, Strøm, etc. han var kommen af rette Curs. Herudover besluttede Reederne, at give den første Afskeed, og at betroe den sidste et større Skib.

Fabelen viser, at mange, som ere paa den rette Vey, og som udi Troen have antaget de rette Meeninger, ere mindre udi Guds Øyen end visse Vildfarende, naar de første troe ret af Hendelse, og de sidste troe galt efter nøye Examen.