Holberg, Ludvig 231. Fabel. Om Bondens formeente sterke Troe.

231. Fabel. Om Bondens formeente sterke Troe.

Bonden, da han engang udi Kirken hørte Præsten sige: At hvo der haver Troen saa stor som et Seeneps-Korn, kand gaae paa Vandet uden at synke, sagde han ved sig selv: Et Seeneps-Korn er ikke ret meget stort, saa megen Troe kand du sagte have: Hvorudover han paa Hiem-Veven til Forsøg kastede sig af en Baad udi Vandet: men 455 sank til Grunde, saa at han med stor Nød blev reddet: Han sagde derpaa: Jeg tænkte nok forud at det vilde saa gaae mig.

Fabelen lærer, at mange indbilde sig at troe, da de dog ingen Troe have.