Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Om Bergens Herlighed og Fordeel for andre Danske
og Norske Stæder, item om dens Uleyligheder.

✂ Naar man betragter Bergens Situation, saa kand man sige, at den er ikke mindre fornøyelig, end beqvem; thi den ligger omkring en dyb Bugt udi Form af en halv Circul eller rettere en Hæste-Skoe, saa at, saa snart man kommer ind paa samme Bugt, seer man den heele Stad med dens Fæstninger paa begge Sider at stille sig for Øyene. Bugten er undertiiden saa fuld af Skibe og Baader, saa at man med Møye kand komme der igiennem, og erindrer jeg mig ikke at have seet saadan Vrimmel af Fartøy udi nogen Havn, uden i Rotterdam, endskiønt Skibenes Tal meget har formindsket sig siden min Barndom. Og haver jeg tilforn viiset, at i Henseende til de Søe-Boder, som ere udlagde ved Huusene paa Bol-Verke, de største og dybeststikkende Skibe kand lægge sig ligesom for hver Kiøbmands Stue-Dør. Den store og behagelige Vrimmel af Fartøy, som findes paa Vaagen, foraarsages saa vel af Stadens egne og fremmede Skibe, som af en stor Mængde Baade, der ideligen ligge og forvente paa Fragt; thi det er her fast ligesom udi Venedig, at de fleeste Visiter saa vel af Mand-Folk, som Qvinder, giøres til Baads, saasom man meget hastigere over Vandet kand komme fra den eene Side af Byen til den anden; og bekymrer man sig ikke om videre, end, naar man har klædet og pyntet sig, at gaae ned paa Broen fra sit Huus, og raabe: Fløtt. Thi saa snart det er 14 skeed, seer man de Bergenske Gondoliers eller Fløtmænd at kaproe med hinanden for at komme først, og nyder den, der ligger nærmest ved Haanden eller stærkest kand roe, Fragten, som gemeenligen er 2. Skilling. De som intet Ærende have paa den anden Side eller langt ind udi Byen, gaae til Fods, og det heel beqvemmeligen, saasom den heele Strand-Gade er belagt med store flade Steene, saa at man ogsaa udi vaadt og fugtigt Veyer kand gaae tørskoed, hvilket jeg udi faae Stæder har fundet. Man er ey heller bange for at blive overstænked, saasom der holdes kun gandske faa Carosser og ingen Arbeyds-Vogne med Hiul; thi Arbeyds- og Brygger-Vogne, som i sig selv ere kun faa, have Sledder i Steden for Hiul, og det meste Fløtte-Gods bortføres fra et Sted til et andet ved Bærere eller Dragere, saa at det er med dislige Folk Staden er opfyldt, og de fleeste Sager blive bortførte, som ey føres til Baads.

✂ Intet kand være meere behageligt, end at see sig udi nogle Minuter ligesom bragt fra et Land til et andet; thi, saa snart man kommer fra Staden til Contoret, finder man andre Folk, andre Sæder, og hører et andet Sprog, hvilket skal viises udi den anden Part, hvor der handles om den saa kaldne Brygge.

✂ Omendskiønt Staden ligger omringed af høye Bierge, er dog alt det yderste deraf, som ligger omkring Vaagen, paa en gandske slet Plan, men, naar man vil videre op i Staden, maa man op ad Bakken; saa at den halve Deel af Stadens Almændinger er temmeligen bradte. Disse Almændinger, hvorved Staden er deelt udi mange Parter og Qvarteerer, ere anlagde for at standse Ildens Magt. Deres rette og ordentlige Indrettelse kand henføres til det Aar 1582. da Hans Lindenov var Lehns-Herre paa Bergen-Huus, hvilket sees af hans Anordning, dat. Bergen den 28. Augusti samme Aar. Derudi tales om 6. Almændinger, item hvor viide og breede de skal være. De tiene ellers Ungdommen om Vinteren til Divertissement, naar de ere belagde med lis og Snee, og seer man da Børn og halfvoxne Drenge, ja undertiiden gamle Karle, een Deel udi Sledder, 15 een Deel paa deres Fødder med Kieppe imellem Beenene at glide sig ned, og det med saadan Fart, at man maae forundre sig derover. Fiske-Torved er meget levende i Henseende til den store Vrimmel af Folk, som der findes, eftersom Fiskerne med deres Fiske-Baade lægge dertil; og er den idelige Skrigen og Raaben, som der høres, saa stor, at den eene ikke kand høre, hvad den anden siger.

✂ Bergen haver saa stor Forraad paa fersk Vand, og saa herlige Spring-Kilder, som nogensteds er at finde. De samme have deres Oprindelse af høye og hosliggende Klipper, og ved Gange og Aarer igiennem Jorden til visse Steder fremtrænge, een Deel nedflyder ogsaa udaf Klipperne. Og holdes af nogle saadan Klippe-Vand for det beste, hvorvel andre meene, at hvad som ved lange Gange flyder igiennem Jorden, bliver meere reent og reensed fra jordiske Partikler, som det udi Farten efterlader sig. De fornemste Kilder ere den udi Fine-Gaarden, Ramskilden oven for Kaars-Kirken, den som er strax ved Dom-Kirke-Risten, Kongs-Kilden ved Lunggaards Vandet og Piineskaaret. Ved den sidste er dette merkeligt, at Vandet opspringer af det haarde Bierg, og samler sig udi et lidet Skaar af Bierget, hvilket er ikke større og Vandet ikke meere, end det kand paa en Gang udøses med en maadelig Skaal; Men det er ikke saa snart udtømmet, at det jo strax er fuldt igien. Og er dette Aarsagen, at det har faaet Navn af Piineskaaret.

✂ Hvad Regn-Vand angaaer, da haver man deraf fast for meget; thi saasom Staden er indsluttet af høye Bierge, der indslutte Skyer meer end paa andre Steder, saa at de ikke saa hastig kand dissiperes igien, saa varer Regnen der undertiiden halve ja heele Maaneder. Heraf kommer det, at man paa visse Steder kalder Regnen Bergens Dugg, og at man haver faaet et Ord-Sprog, nemlig: hvis det regner ikke andetsteds, saa regner det i Bergen. Den stedsvarende Vædske og Fugtighed, som denne Stad er underkasted, foraarsager adskillige Svagheder, som Flodd, Skiørbug, Slag og Epilepsie, og veed jeg ikke nogensteds at have 16 fundet saa mange laborere af den sidste Svaghed, og i saadan Grad, som i Bergen, ey heller at have seet mange saa ilde tilreedede udaf Flaad. Dog er det troeligt, at Føden contribuerer meget dertil, helst til den Spedalskhed, som en og anden bliver befænged med, hvilken synes ikke at være andet, end Skiørbug og Flodd, som haver taget Overhaand, og helst findes hos Fiskere, og derfor af mange holdes for ingen ret Spedalskhed at være. De samme grunde deres Meening derpaa, at den Nordiske Spedalskhed er noget, som ikke paa een gang paakommer, men fødes og tiltager af fordervede Vædsker indtil den kommer til sin Moedhed. Iligemaade at den ikke er saa smitsom, som i de varme Lande; Men det er troeligt, at, hvis Luften var ligesaa varm udi Norden, som udi de Orientalske Lande, vilde Sygdommen være ligesaa smitsom, som i de varme Lande, og hvad man end kand sige om den Smitsomhed eller ey, saa drister dog sig ingen til at have Omgiengelse med disse Spedalske, saa at de derfore maa udi det store Hospital have deres Værelser for dem selv. Hvad som videre bestyrker mig udi de Tanker, at denne Sygdom er en ret Spedalskhed, er dette, nemlig at den findes af tvende Arter, som Sygdommen beskrives af, saaledes at nogle ere blaa og fulde af Bylder, andre hviide. Disse Spedalske forarbeyde adskillige Trækar, som andre Folk uden Skye kiøbe af dem og bruge. Herved er ellers at merke, at denne Svaghed ikke regierer meer udi Bergens Stift, end paa andre Søe-Stæder udi Norge. Men som det store Hospital er udi Bergen, saa findes udi samme Stad fleere Spedalske, end udi nogen anden Stad i Norge.

✂ Omendskiønt Bergen ligger paa 61. Grad, er dog Luften der temmeligen temperered, saa at det fast er liden Forskiæl der imellem og Dannemarks Luft, uden at der een og anden gang usædvanligt Veyer kand indfalde, saasom udi det Aar 1563. da der udi May Maaned faldt ligesaa meget Snee, som det kunde have været om Vinteren. Det samme hendte end sildere paa Aaret 1565. Udi det Aar 1618. in Septembri begyndte det at fryse og snee saa stærkt, at 17 levende Orme og Madiker fulde ned af Luften. 1626. udi Julio nedfaldt Havl, enhver saa stor som en Nødd. At Pesten saa tidt har grasseret i Bergen er ikke at tilskrive Stadens Luft, men den Commerce man haver med fremmede Stæder, hvorfra Pesten er bleven ført, saasom udi de Aaringer 1550. og 1565. da den blev bragt fra Dantzig, og varede den sidste indtil 1567. Derforuden findes at have været Pest i Bergen udi de Aar 1600. 1618. 1629. og 1637. Saa behagelig som Bergens Situation er i sig selv, saa ubehagelig er dens Territorium og omliggende Mark; thi man kand med Vogne ikke komme langt uden for Staden, men maa enten til Fods eller Hæst, dog findes uden for Byen en Deel smukke Lyst-Huuse og Gaarde.

Om Indbyggernes Naturel, Skik og Sæder.

✂ Saasom Bergens Indbyggere er en Samling af alle Slags Nationer, saa seer man dem meget udi Tale-Maader, Skik og Sæder at differere fra andre Norske; Og er der ingen Nation som de meere have udcopieret udi Sprog, Tarvelighed og Arbeydsomhed, end den Hollandske. Borger-Folk havde for 30. Aar siden deres egen Dragt, hvilken de bestandigen holdt ved lige, uden at rette sig efter fremmede Moder, saa at man paa Klæderne strax kunde kiende en Borger-Kone eller Dotter fra Folk af anden Stand; thi Magistrats Personer, Geistlige og Folk af Militaire Stand fuldte de almindelige Lande-Moder og alle de Forandringer, som de ere underkastede, saa at man derfore kunde ansee heele Ny-Kirke-Sogns Folk og det øvrige af Stranden i visse Maader, som en anden Nation, og Staden bestaaende af tvende Partier, hvoraf det eene giorde Commentarier og Gloser over det andets saa vel Klæde-Dragt og Sæder, som Tale-Maader. Saaledes bleve i min Ungdom Borger-Folk af de andre Spott-viis kaldne Peter af det Hollandske Ord Petie eller Faster, efterdi de kaldte deres Faders Søstere og Morbrødre Peter og Ohmer.

✂ Borger-Folk forsømmede sig ikke paa deres Side ogsaa at giøre Critiqver over de andre saa kaldne fornemme Folk, hvilke de ansaae som fattige og hoffærdige, og til Vederlag kaldte dem Top-høner, efterdi de bare Sætte og Fontanger, som var en contrabande Klæde-Dragt paa Stranden, hvor Borger-Koner, samt Piger og Døttre bare Huer eller rættere Hætter af en særdeles Facon, hartad giorte som de Straa-Hætter Fruen-Timmeret bruger om Sommeren paa Landet. De samme kaldtes gemeenligen Skur, og bestode af fiint Lærret. Mand-Folkenes Dragt var og heel simpel, saa at de fleeste Borgere saae ud som Skippere, bærende Kioler uden Haand-Klapper.

✂ Fruen-Timmeret af begge Partier var dog eenige udi en særdeles udvortes Modestie udi Mand-Folks Omgiengelse, hvilket gik saa vidt, at det holdtes uanstændigt for et Fruen-Timmer, som blev hilset af en Mands-Person paa Gaden, at hilse igien; skiøndt saadant ikke altiid er et Beviis paa en fuldkommen Kydskhed, thi Fruen-Timmeret er der ikke meer uovervindeligt end andensteds. Blant de Epitheta, som gives til de Norske Stæder, er Bergen tillagt Løsagtighed. Men man kand derhos sige, at hvis Ord-Sproget er rigtigt, og denne Skrøbelighed er større udi Bergen, end udi de andre Norske Stæder, saa er det ikke at tilskrive Indbyggernes Naturel, men heller den store Sverm af fremmede Søe-farende Folk, som der ideligen findes, hvilke naar de komme fra lange Reyser, meere jage efter Fruen-Timmer end andre, og kand ansees som forhungrede Mennesker, der paa en gang forfalde til Graadighed. Hvis dette ikke var, er troeligt, at man mindre udi Bergen vilde høre tale om dislige Sager, end udi nogen Stad i Norge; thi der er intet kraftigere Middel til at fordrive amoureuse Passioner, end idelig Arbeyde og Forretninger, og intet Folk er meere arbeydsomme og duelige end Bergens Indbyggere, og det saa vel Mands som Qvindes Personer; thi man seer der Borger-Koner undertiiden den heele Dag at staae i deres Kram-Boder, og der at giøre samme Tieneste, som Krambod-Svenne paa andre Stæder.

✂ Ja adskillige af dem ere saadan drevne udi Handel, at de intet give de største Kiøbmænd derudi noget efter. Mændene paa deres Side ere ogsaa ideligen occuperede, indtil at paatage sig Tieneres og Arbeyds-Folks Skikkelse, saa at det er ikke rart at see fornemme Borgere selv at rulle deres Tønder paa Bryggerne, og hidse deres Varer op paa Pak-Huusene. Man maatte derfore ikke regne det saa nøye, om man hilsede en Borger paa Gaden, og ingen Hilsen fik igien, saasom saadant ikke skeede af Grovhed eller Storagtighed, men efterdi de gemeenligen vare udi hastige og vigtige Ærender, og derfore ikke havde Stunder til at giøre mange Complimenter, eller rettere ikke gave Agt paa de forbigaaende. Een af de dueligste Borgere i min Barndom var en ved Navn Jacob Andersen, hvilken var saadan Hader af Ørkeløshed, at han ikke kunde lide at see nogen ørkeløs ung Karl paa Gaden, men snappede dem op, og strax flydde dem noget at bestille hos sig selv om de intet andet havde at forrette, saa at hans Aasiun var ligesaa forfærdelig for dovne Arbeyds-Karle, som en Hververs er for Bønder og Løsgiengere.

✂ Mange fornemme Borgere føre deres Skibe selv, som Skippere, og sætte en Kabuds paa deres Sønner, og giøre dem til Cajut-Vogtere, saa at mangen Borger-Søn, førend han har naaet sit 20. Aar, er bleven en experimentered Søe-Mand, og beqvem til at fortsætte sin Faders Handel. Det var i min Tiid rart, at Borger-Folk allierede sig ved Ægteskab med Geistlige og Magistrats Personer; thi en Borger saae ikke saa meget efter, at hans Dotter kunde giøre et riigt og anseeligt Partie, som at hun kunde faae en Mand, der kunde fortsætte Forældrenes Handel, og var arbeydsom og duelig. Det forunderligste er, at end ogsaa unge Borger-Døttre selv, som ellers paa andre Steder seer efter Ungdom, Stand og Politesse, her alleene gemeenligen reflecterede paa Duelighed og Arbeydsomhed, saa at hos dem en duelig Søe-Mand og fornuftig Kiøbmand, skiønt han aldeeles intet besadd, hvormed han kunde charmere et ungt Fruen-Timmer, blev præferered den galanteste, 20 artigste og fornemste Frier, hvorpaa jeg har seet adskillige merkelige Exempler i min Tiid i Bergen. Det var at ønske, at denne fortræffelige Sædvane havde altiid været holdet ved lige; men der er paa en Tiid af 20. Aar giort temmelig Skaar derudi, saa at Bergen nu omstunder ligner sig ikke selv meere udi Sæder, og derfore maa skee ey heller udi Velstand. Og kand denne Uheld tilskrives visse fremmede Personer, der have indført Vellyst og fremmede Moder, ruinered sig selv med heele Familier ved daarlig Handel, og det, som mest er, forvendet Indbyggernes gamle og priselige Leve-Maader, som i mine Tanker ikke lidet have contribueret til denne Stads Velstand og Conservation. Saa at det er gaaet udi dette Seculo til med denne Stad, som med de fleeste Hollandske Stæder, hvilke man over alt seer at Vanslægte fra deres Forfædres Simplicitet, og forfalde til Stads og saadanne Leve-Maader, hvoraf fornuftige Folk ingen god Virkning ominere sig. I min Skole-Gang begyndte man alt med Baller og Alamodiske Assembleer at omstøbe Indbyggerne, og har jeg siden fornummet, at den Borgerlige gamle Klæde-Dragt gandske er afskaffet.

✂ Jeg har tilforn viiset, at Bergens Indbyggere ingen Nation meer have efterfuldt udi Skik og Leve-Maader, end den Hollandske, saa at end ogsaa de fleeste Spil og Leeg blant Ungdommen ere Hollandske, som at svemme, og dukke under Vandet, at lade flyve Drager i Luften, og at rende paa Skøytter, og det med saadan Behændighed og Konst, at jeg aldrig paa nogen Sted har seet slige Exercitier udi større Fuldkommenhed. Med de gode Hollandske Sæder ere ogsaa indbragte adskillige onde, saa at unge Personer øve visse Licenser, som ere alt for meget Republicanske. I min Skole-Gang var det ikke rart at see et Kirke-Sogns Ungdom at føre Kriig med et andet, iligemaade at den heele latin Skole har bevæbned sig nu mod Garpe-Geseller og Junger paa Bryggen, nu mod Styrmands Skolen. Saaledes var det sidste Aar, jeg gik udi Skolen, den heele Stad bragt udi Allarm formedelst en Tvistighed, 21 som var reiset imellem latin Skolen og Garperne, saa at det kom til en Slags Bataille, som jeg selv bivaanede. Og formerede da Styrmands Skolen det tredie Corps for at give Agt paa Kriigens Udfald. Saasom saadanne Kriige gemeenligen afgiordes med tørre Hugg, saa bekymrede Øvrigheden sig ikke om dem at dæmpe; Tværtimod mange Borgere vare selv Spectateurs deraf og undertiiden gave Lectioner for deres Sønner, hvorledes de beqvemmeligen kunde forraske deres Fiender. Den største Excess jeg derudi haver seet, var at Ungdommen en gang paa Torvet oppassede Politiemester Peder Glad, og bombarderede ham med Steene, da han steeg udi Baaden. Men disse licentieuse Exercitier ere ogsaa temmeligen komne af Brug.

✂ Blant Ungdommens uskyldige Spil og Exercitier ere adskillige, som jeg ikke har seet nogen andensteds; thi en Deel ere saadanne, som sætte den heele Stad eller i det ringeste en heel Gade udi Bevægelse, saasom udi en Leeg, som man kalder at spille Vink, hvorudi en heel Gades Ungdom deeler sig i visse Bander, og posterer sig paa visse Steder over alt udi Byen; item de Processioner, som skeer ved Mortens Tiider, hvor en Dreng gaaer først ud med en Gaas paa en Stang, syngende en Viise om Mortens Gaas, og paa Veyen faaer Tilløb af andre Drenge, hvilke intonere samme Viise med ham, saa at inden han kommer til Bye-Enden, er han geleidet af den heele Ungdom, og all Staden er udi Sang. At ellers Ungdommen her er saa levende, foraarsages deraf, at mange halvvoxne Drænge have været paa fremmede Stæder, sær udi Engeland og Holland, hvor de frie Leve-Maader ere. Hvad Bergens Indbyggere i det øvrige udi Sæder og Leve-Maade have tilfælles med andre Norske, vil jeg her intet tale om.

✂ Lærdom og Boglige Konster have i Bergen ikke været synderlig dyrkede; thi, saasom Indbyggerne fast alle have haft deres Tanker henvendte til Handel og Kiøbmandskab, saa have de fleeste Borgere fundet for got heller at sætte deres Børn udi den store Styrmands Skole end udi latin Skolen, saa at de fleeste Disciple udi latin Skolen 22 have bestaaet enten af Ungdom fra Landet eller fattige Byens Børn. Dog er formedelst Handelens Aftagelse nu omstunder ogsaa temmelig Forandring derudi giort, saa at man seer mange Kiøbmænds Børn nu aarligen at dimitteres til Kiøbenhavns Universitet.

✂ Men, omendskiønt Lærdom saa lidet haver floreret i Bergen, saa haver dog Staden haft den Lykke frem for andre Danske og Norske Stæder, at adskillige brave Mænd der have antegned vigtige Ting, som tiene til Bergens Historie, og af hvis Skrifter Mag. Edvardsen fornemmeligen har betient sig til at forfatte sin Bergens Beskrivelse. De samme Mænd ere (1) Mag. Absalon, fordum Lector Theologiæ udi Bergen, af hvis saa vel Beskrivelse, som Protocoll og Oration over Biskop Gieble haves stor Oplysning. (2) Herlov Lauritzen, hvis Manuscript er af 1592. (3) Michel Hofnagel, der har skreven et Diarium angaaende Bergen. (4) Hr. Oluf paa Hous. (5) Borgemester Søren Jensen. (6) Niels Harboe. (7) Anders Rasmusen, og Anders Lauritzen, og besynderlig Mag. Edvard Edvardsen, uden hvis Hielp det havde været umueligt at bringe en Bergens Beskrivelse til Veye. I det øvrige kand man sige, at Bergen ikke haver været det Sted, hvor lærde Folk og Philosophi kunde finde Fornøyelse at fæste deres Sæde, saasom Staden har haft temmelig Mangel saa vel paa Bøger, som paa literate Folk. Mag. Edvardsen taler vel prægtigen om det Bibliothec, som har været i Dom-Kirke-Capellet, men det er troeligt, at det hverken har været af megen Storhed eller Vigtighed. Det var derfor underligt, at den store Voyageur og Philosophus Abelin, der i saa lang Tiid havde opholdet sig udi Italien, kunde persvadere sig til at bortdrive sin Alderdom udi Bergen. Den samme boede udi min Barndom der i Staden, men var kun lidet agted. Saaledes gik det ogsaa den store Norske Historie-Skriver Tormod Torvesen, hvilken boede nogle Miile fra Staden ud paa Landet, men var udi Bergen fast ubekiendt. Men dette uanseed, har dog Bergen haft det at berømme sig af, som ingen Dansk og Norsk Stad kand viise, nemlig at den har 23 produceret den største Poëtinde, som de Nordiske Riger have haft, nemlig den bekiendte Dorothea Engelbrechts Dotter, om hvilken Olaus Borrichius og andre vore Poëter har givet prægtige Vidnesbyrd, og det med al Billighed: thi, endskiønt hendes Poëtiske Skrifter ikke have været fri for Censure i Henseende til Reglerne, saa kand man dog sige, at de ere saa fulde af Geist, og viise slige Prøver paa poëtisk Fertilitet, at faa Danske poëtiske Skrifter kand lignes derimod. Bemældte Navnkundige Dame levede endda udi min Barndom, i Agt tagende den gamle Bergenske Klæde-Dragt; thi jeg mindes ikke paa de Tiider at have seet nogen saaledes coëfered.

✂ Hvad som udi Boglige Konster har manglet udi Bergen har været erstatted ved Indbyggernes Duelighed i andre Ting og deres særdeles Capacitet udi Handel og Vandel, saa at ligesom Staden i Henseende til dens Situation har Fordeel for alle andre Norske Stæder, saa have Borgerne i Henseende til deres Activitet Fortrin for alle andre Norske Handels-Mænd, saa at Staden har stedse været anseet som den fornemste høye Skole for Kiøbmænd udi Norge. Bergens Borgere have ogsaa altiid haft Reputation for Oprigtighed udi Kiøbmandskab, saa at de, som derved ere komne til Midler og Formue, have forhvervet dem heller ved Activitet, Arbeydsomhed og Oeconomie, end ved utilladelig Negotie. De have stedse været holdne for Folk af liden Facon og faa Complimenter, saa at det har været en Borger-Søn besværligere at giøre Cour eller frie til et Fruen-Timmer, end at giøre en spansk Reise; hvorudover Forældrene ofte have maat slutte Partier for deres Børn og afgiøre Sagen forud, saa at der stod intet tilbage for Børnene end uden videre Ceremonie at gaae i Brude-Sæng. Vel er sandt, at en og anden ung Kiøbmand ogsaa lægger sig efter Galanterie, men de samme have af de andre været anseet med skiæle Øyne. Men dette saa vel som adskilligt andet er paa en tive Aars Tiid meget bleven forandred.