Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Fortale til Læseren

Udi denne Samling af Breve vil findes, at Materien svarer til Titelen, saasom intet derudi sees uden de Ting, som kand interessere en Læser; da derimod mange andre trykte Breve-Samlinger indeholde mestendeels intet uden Ord og Complimenter. Stilen er herudi ikke saa pyntet som i mine moralske Tanker: Bør ey heller saa at være udi Epistler. Jeg haver stedse underkastet mine Meditationer udi Philosophie og Morale skiønsomme Folks Correction, hvilket jeg ogsaa giør udi dette Skrift. Jeg deciderer efter nogle andres Exempler ikke med Myndighed udi nogen omtvisted Materie: Jeg tilkiendegiver alleene, hvorledes jeg efter mit ringe Begreeb fatter en Ting, og viser de Argumenter, hvorpaa mine Tanker grundes. Udi disse mine Epistler findes dog ikkun gandske faa Ting, som vedkomme den moralske Theologie, og de, som findes, ere ikke uden Forklaringer over visse i mine forrige Skrifter anførte Tanker, som jeg holder for, at nogle ikke have rett begrebet. Hvad det angaaer, som udi eet af disse Breve findes de futuris contingentibus, som af mig tilforn ey haver været omtalt, da anfører jeg ikkun historice hvad som i den Materie siges pro og contra, saa at jeg intet derudi deciderer, men holder mig heller til den meest antagne Meening. Skriftet er i det øvrige verdsligt, og befatter de Materier, som Titelen tilkiendegiver. Hvis jeg udi visse philosophiske Betænkninger kand have vildfaret, er det ikke at forundre sig over hos en Mand, der fast udi 40 Aar haver brugt Pennen.

Jeg haver saaledes endeligen ved dette sidste Skrift 20
nogenledes fuldført mit Forsæt at moralisere paa alle brugelige Maader, og maa Læseren selv dømme om, hvilken Methode kand holdes for den kraftigste. De differente Maader, hvoraf jeg til den Ende haver betient mig, ere ved lystige Poëmata, ved Satires, ved Reflexioner over Helte og Heltinde Bedrifter, ved alvorlige moralske Tanker, ved fingerede Reyse-Beskrivelser, og endelig ved disse Epistler; saa at der fattes ikkun at udføre moralske Materier ved Samtaler, hvilket dog ogsaa kand siges at være skeed ved mine Skue-Spill, som bestaae udi Dialoger og fast alle ere moralske. De samme blive nu igien paa vor fornyede Skue-Plads forestillede mestendeels uforandrede. Jeg siger mestendeels uforandrede, efterdi man haver fundet fornødent, for at rette sig efter visse Folks Peenhed, at udelade alle frie og naturlige Talemaader, hvorved Comoedierne tabe meget af deres Fynd, men derved all Prætext betages samme delicate Personer til at fremture i at desrecommendere vore Skue-Spill; og at ønske Indførsel af andre Comoedier udi fremmed Sprog, hvorudi de bedre kand taale at høre naturlige Expressioner end udi deres Moders-Maal, som stedse haver skurret udi deres Øren. At de Critiqver, som nu feldes over vore Danske Comoedier, ere ugrundede, sees deraf, at de ere de selv samme Skue-Spill, som for 20 Aar siden have uden nogens Forargelse været spillede saavel til Hove som udi Staden, og som ere paa adskillige Sprog oversatte, og forestilles paa fremmede Skue-Pladse ikke alleene uden Forandring, men endogsaa ved Tillæg af friere Tale-Maader. Lader os forestille os, at, hvis Terentii eller Plauti Comoedier, som de ærbare Romerske Dames uden Anfægtning have bivaanet, nu bleve forestillede, hvilke Bevægelser vilde de ikke foraarsage? hvor mange Hoved-Vands Flasker og hiertestyrkende Balsam-Bysser vilde ikke tømmes, hvor mange Snørliver ikke opløses iblant visse af vore Fruentimmer, sorn ikke kand høre det Ord Jomfruedom at nævnes paa Skue-Pladsen. Man skulde jo tænke, at Herr Axel Thorsens og Skiøn Walborgs Tider igien vare fornyede, da en 21 Jomfrue enten daanede, eller maatte stille sig an, som hun daanede, naar hun hørte en Ting nævnes ved rette Navn. Dette siger jeg ikke for at plaidere for grove Tale-Maader, hvoraf jeg selv er en Hader, men alleene for at vise, at rnan ligesaa vel ved all formegen Peenhed som ved Grovhed kand underkastes Critiqve.