Holberg, Ludvig Noter

Noter

S. 19. Materien, Emnet, Indholdet. - Complimenter, Talemaader, Høflighedsudtryk. - deciderer, træffer Afgørelse, dømmer. - de futuris contingentibus, lat. om fremtidige Hændelser. - historice, lat. historisk. - fast udi 40 Aar. Holbergs tidligste Skrift, Introduction til de europæiske Rigers Historier, udkom 1711, saa Tallet stemmer udmærket, men Holberg anvender det ofte som en rund Betegnelse for et stort Afsnit af sit forgangne Liv.

S. 20. differente, forskellige. - Poëmata, gr., Digte. - fingerede, op- 278 digtede. - vor fornyede Skue-Plads. Efter den pietistiske Chr. VI's Død og Frederik V's Tronbestigelse genaabnedes i 1747 Den danske Skueplads, hvis Virksomhed havde ligget stille siden Københavns Brand 1728. - Peenhed, Ærbarhed, Snerperi. - Prætext, Paaskud. - delicate, sarte. - desrecommendere, disrekommandere, tale nedsættende om. - Terentius, romersk Komediedigter (ca. 190-159 f. Kr.). - Plautus, romersk Komediedigter (ca. 250-184 f. Kr.). - Hoved-Vands Flasker, Flasker med Hovedvand (vellugtende Vand). - Balsam-Bysser, Lugtedaaser. - Axel Thorsens og Skiøn Valborgs Tider. I sine nedsættende Udtalelser om den folkelige Poesi brugte Holberg flere Gange Visen om "Axel Tordson oc Valborrig Immers-Datter" som Eksempel.

S. 22. Tractat... om Pedanter. Muligvis har Holberg tænkt paa J. B. Mencke's latinske Prosasatire over lærde Pedanter, De Charlataneria Eruditorum (Leipzig 1715). - Fora, af lat. forum. - værne Ting, Værneting, Ret, hvor en bestemt Gruppe Personers Sager behandles. - Invectiv, Skældsord. - Pedant. Det er en ældre Betydning af det franske Ord, Holberg her benytter. - Boileau, den franske Klassicismes store Kunstdommer, Digteren Nicolas Boileau-Despréaux (1636-1711). - Erindringer, Advarsler, Formaninger. - C'est un Pedant etc., fr. Det er en [skrap] Skolemester, som man uafbrudt har om Ørene paa sig (Boileau, Satire 4, 118).

S. 23. Liqueur, Væske. - Syllogismer, logiske Slutninger. - Thomas Diaphoirus er den unge Lægepedant i Molières Le Malade imaginaire (1673). - Dissertationer, videnskabelige Afhandlinger. - skiemte med, gøre Nar af.

S. 24. Billighed, Rimelighed. - sorte ... røde Pedanter. Farverne efter Militærets (Landmilitærets) røde Frakker og den lærde Stands sorte Dragt. - vicarius, lat. Stedfortræder. - Autores Classici, lat. klassiske Forfattere, Klassikere. - Characterer, Typer. - Cicero, romersk Statsmand, Taler og Forfatter (106-43 f. Kr.).- Seneca, romersk Filosof og Statsmand (d. 65 e. Kr.). - galante Sentimens, kavalermæssige Ideer, Forestillinger. - en Scholastisk Act, en højtidelig Handling i Skolen eller paa Universitetet. Det er sandsynligvis især Disputatshandlingerne, Holberg tænker paa. - Aristophanes, græsk Komediedigter (ca. 448-ca. 380 f. Kr.). Der hentydes til hans Komedie "Skyerne", Vers 156-64.

S. 25. Grimacer, Fiksfakserier, Narrestreger. - An augur etc. "Mon en Augur [Spaadomspræst hos Romerne] kan bare sig for Latter, naar han ser en Augur". Frit efter Cicero De divinatione 2,24,51 eller De natura deorum 1,26,71. Ordene er lagt i Munden paa Cato d. Æ. - poussere, drive. - Qvaliteter, Egen- 279 skaber. - Envoyé, fr. Udsending, Gesandt. - Plenipotentiarius, en med uindskrænket Fuldmagt udstyret diplomatisk Udsending. - robe, fr. Embedskappe. - Betientere udi Collegier, Ministerialembedsmænd. - et femte Monarchie. Paa Holbergs Tid inddeltes Verdenshistorien i fire Perioder: det assyriske, persiske, græske og romerske Monarki.

S. 26. Subtiliteter, Spidsfindigheder. - examinere, undersøge. - Hercules, Romernes Navn for den græske Sagnhelt Herakles, berømt for sine vældige Bedrifter og Kraftpræstationer. - Point d'Honneur, fr. Æresfølelse. - Politesse, fr. Høflighed. - Poëten, Boileau i Satire 9, 166: "Det er med Høflighed at støde Dolken ind."

S. 27. Respondenter, disse bistod den disputerende (Præses) ved Forsvaret. - Mars, den romerske Krigsgud. - Apollo, lat. (gr. Apollon), Gud for Kunst og Videnskab. - Flint, Flintbøsse, Flintlaasgevær. - Cadance, Marchtempo. - Scholarer, Elever. - Rechts herstellt euchJ ty. Stil jer (igen) til højre.

S. 28. vocal Musiqve, Sang. - Cardinal Fleury (1653-1743), fra 1726 Ludvig XV's Førsteminister. - Satirer. Under Fleurys Sygdom og efter'hans Død udsendtes Spotteviser og Epigrammer om ham.

S. 29. finere, snedigere. - Richelieu, Kardinal Richelieu (1585-1642), Ludvig XIII's Førsteminister 1624-42. - Mazarin, Kardinal Mazarin (1602-61), Richelieus Efterfølger, fra 1643 Ludvig XIV's Førsteminister. - Credit, Anseelse. - Duplicitet, Dobbelthed. - for den Tiid, før den Tid. - den store Krig, den østrigske Arvefølgekrig (1740-48). - occuperet, optaget, beskæftiget. - Potentater, Magthavere. - Estime, fr. Agtelse. - Reputation, almindelig Agtelse.

S. 30. prævaleret, haft Overvægt. - artigt, vittigt. - Fontenelle, fransk Forfatter (1657-1757). - medicus, lat. Læge. - Dosin, af Dosis. - Abbé St. Pierres Elixir. Franskmanden Abbed Saint-Pierre fremsatte 1713-15 et storstilet Forslag om en europæisk Fredsalliance. Se ndf. Ep. 150. - Seculum, lat. Aarhundrcde, Tidsalder. - Cromvel, Oliver Cromwell (1599-1658), engelsk Statsmand. - Uhlfeld, Corfitz Ulfeldt (1609-64), dansk Statsmand, Rigshovmester 1643-51. - Griffenfeld, Peder Schumacher (1635-1699), dansk Statsmand, Storkansler 1674. - Oxenstierne, Axel Oxenstierna (15S1-1654), svensk Statsmand, Rigskansler 1612. - de Witt, Johan de Witt (1625-1672), hollandsk Statsmand. - rart, sjældent.

S. 31. ugemeen, usædvanlig. - Affection, Hengivenhed. - Store-Viziers, Storvesir (er), tyrkisk Førsteminister og Sultanens Stedfortræder. - Maire du palais, det franske Riges første Embedsmand under Merovingerne; Titlen forsvandt 751. - Connetable, f r. Rigets øverste Hærleder (= Marsk). - High Stuart, High 280 Steward, Drost. - Drost, Rigs-Hofmester, Store-Cantzler har i Danmark afløst hinanden som Titel paa Landets Førsteminister. - den Italienske Prælat. Mazarin var italiensk født. - Begreb, Forstaaelse, Indsigt.

S. 32. defilerede, veg til Siden. - Laischons etc., fr. "Lad dem snakke, naar de blot lader os handle". Stavemaaden eftergør en italienskpræget Udtale af Fransk. - tage Svøftet ind, tage Reb i Sejlene. - Veyrglas, Barometer. - duc, fr. Hertug. - Je ferai tant de Ducas [ital. for fr. Ducs], "Jeg skal gøre saa mange til Hertug, at det skal være en Skam baade at være det og ikke være det."

S. 33. Judicium, Dom, Bedømmelse. - det 84. Stykke, det skal være Moralske Tanker, Libr. II, Epigr. 85; se Bind X, S. 175 ff. Revelationen, Aabenbaringen. - subordiner et, underordnet. - Mæhriske Brødre, Hussitterne. - Naturalister, Rationalister; Deister (tror paa en Gud, der har skabt Verden, men ikke senere griber ind i Tingenes Gang). - Extremiteter, Yderligheder, Overdrivelser.

S. 34. distingverede, udmærkede. - Creature, Skabninger. - Autor, den engelske Filosof John Locke (1632-1704), hvis Essay concerning Human Understanding (1690) Holberg aabenbart har læst i den franske Oversættelse (af Pierre Coste), Essai philosophique concernant l'entendement humain, som udkom 1. Gang 1700. - l'entendement, fr. Forstand, Opfattelsesevne. - Merite, f r. Fortjeneste. - Bayle, den franske Filosof Pierre Bayle (1647-1706).

S. 35. succederet, haft Fremgang, Held. - andre falske, i Betydn. "andre, falske". - en Engelsk Skribent, Forfatteren til det nævnte Skrift, der udkom i London 1742, er ukendt. - humiliere, ydmyge, nedværdige. - Devotion, Fromhed. S. 36. Ignoranter, uvidende Personer. - Catechisationen, Undervisningen (i Religion). - Exordium, lat. Indledning (til en Tale, Prædiken). - Raisons, fr. Grunde. - Brutalitet, Dyriskhed. - Assessor es, af lat. assessor, Bisidder, Medhjælper.

S. 37. admirere, beundre. - besværge sig, besvære sig. - Expostulation, Besværing, Bebrejdelse. - Jurisdiction, Domsmyndighed. - Acatalepsie eller Pyrrhonismus, konsekvent Benægtelse af Muligheden for at erkende noget med Sikkerhed. - notiones communes, lat. almindelige Forestillinger. - subsistere, bestaa. S. 38. incompatible, fr. uforligelige, uforenelige. - incurrere, bliver Genstand for. - de Evangeliske, Lutheranerne. - Transsubstantiationen, i den katolske Lære Troen paa Nadverbrødets og -vinens Forvandling til Kristi Legeme og Blod. - Rapport, Forbindelse. S. 39. non plus ultra, lat. ikke herudover. - distinct, forskelligt, sær- 281 skilt. - For o, af lat. forum. - exciperet, undtaget. - Mandevilles Skrift, Bernard de Mandeville (1670-1733), engelsk Læge og Forfatter (født i Holland). Udgav 1714 "The Fable of the Bees, or Private Vices Public Benefits", hvis Tesis er, at et Samfund ikke kan trives uden Laster.

S. 40. Mercurium, af lat. Mercurius, Jupiters Sendebud. - legere, skænke som Legat; testamentere.

S. 41. Liggendefæe, Gods; Skatte, Kostbarheder. - Kage, Skampæle. - Essener, jødisk Sekt eller Munkeorden i Aarhundrederne o. Kristi Fødsel. - Gymnosophister (:>: "nøgne Vise"), indiske, asketiske Filosoffer i Oldtiden. - Væstand, sørgelig Tilstand. - fortificeret, befæstet. - Vandheld, Vansir.

S. 42. in staiu qvo, lat. i den hidtidige Tilstand. - statuere, fastslaa, paastaa. - Lacedæmoniske, spartanske Q>: fra Sparta).

S. 43. Tønder, letfængeligt Stof. - item, lat. endvidere. - Materie, Anledning, Lejlighed.

S. 44. de meo et tuo, lat. om mit og dit.

S. 45. Occupationer, Beskæftigelser. - excoleres, dyrkes. - Catechisation, Undervisning.

S. 46. incommoderer, besværer. - Delicatesse, Ømfindtlighed. - Eftertale, Kritik. - Madame des Houlieres, den franske Digterinde Antoinette Deshoulières (1638-94). - Vous ne prouvez etc., fr. "I - Vildfarelserne - beviser kun altfor godt, at naar man leder efter Erkendelse, lærer man ofte blot at tvivle". - fremdrager, henlever, tilbringer. - Affliction, Nedtrykthed, Bedrøvelse.

S. 47. Cavalierement, fr. overlegent, flot. - udi nogle af mine Skrifter, saaledes i Moralske Tanker, Libr. II. Epigr. 85; Bind X, S. 175 ff. - souteneres, hævdes. - mm Gaard. Holberg var blevet Ejer af Herregaardene Brorup og Tersløsegaard i henholdsvis 1740 og 1745. - Græs-Mølle, lille Vandmølle, som kun maler om Vinteren (derfor ogsaa kaldt Vintermølle). Til Brorup hørte to Vandmoller, til Tersløse derimod en Vejrmølle.

S. 48. Stieborder. Et Stigbord er en Træ- eller Jernlem, som ved Nedsænkning lukker for Vandets Gennemstrømning i en Aa, Grøft o. lign. - den 3die Maji førte man (indtil Reformationen) Kors over Agrene for at velsigne Afgrøden.

S. 49. decidere, træffe Afgørelse. - Academisk Programma, Universitetets Indbydelsesskrift til Magister- og Doktorpromotioner. - Apollo, lat. (gr. Apollon) Gud for Kunst og Videnskab. - et høyt Bierg, Parnassos, de ni Musers Opholdssted. - 9 Jomfruer, de ni Muser, hvis Fører Apollon var. - Herr Povels... Søn, Præstens Søn; Præsterne betegnedes med Hr. og Fornavn. - Leyermaal, Samleje uden for Ægteskabet. Straffedes f. Eks. med aabenbar Skrifte(maaX) - Bekendelse i Kordøren eller for Alteret i Menighedens Nærværelse - og Bøder.

282

S. 50. sociable, fr. selskabelig, omgængelig. - misanthrope, fr. menneskesky. - incommoderer, besværer, generer. - Fairfax, Hundenavnet Fairfax efter den engelske General Lord Thomas Fairfax (1612-71). - Skabningen, Skikkelsen, Udseendet. - Creaturer, Skabninger. - Cartesius, latiniseret Navn paa den franske Filosof René Descartes (1596-1650). - om Dyrenes Mechanismo, Descartes hævdede i Principia Philosophia (1644), at Dyrene ikke havde nogen Sjæl, men var blotte Maskiner.

S. 51. Prætipier, Afgrunde. - Schyllæ og Charybdes, gr. Skylla og Charybdis, i den græske mytologi to for de Søfarende meget farlige Uhyrer paa hver sin Side af et smalt Farvand (Messinastrædet). - Leibnitz, den tyske Filosof Gottfried Wilhelm Leibnitz (1646-1716). - efter Anseelse, tilsyneladende, sandsynligvis. - Aristoteles, græsk Filosof (384-322 f. Kr.). - for Cartesii Tid, før Cartesius' Tid. - statueret, paastaaet. - anima sensitiva lat. fornemmende Sjæl. Ifølge Aristoteles besad Planten, Dyret og Mennesket hver sin Form for Liv og Sjæl. Dyresjælen var bl. a. "fornemmende". - Medium, Mellemting.

S 52. differente, forskellige. - confunderes, sammenblandes, forveksles. - Epicuræer, Tilhænger af den græske Filosof Epikurs (341-270 f. Kr.) forfinede Nydelseslære, der indebar et atomistisk Grundsyn. - differentia specifica, lat. særlig Forskel.

S. 53. Svaghed, Sygdom. - item, lat. endvidere, fremdeles. - Castorer, af lat. castor, Bæver.

S. 54. bøde for sig, beskytte sig. - den Scholastiske ... Lærdom, den paa den aristoteliske Filosofi grundede Lærdom. - Influence, fr. Indflydelse, Paavirkning.

S. 55. Causalitas Occasionalis, lat. Anledningskausalitet. Det var Descartes' Elever, Okkasionalisterne, som lærte, at f. Eks. vor Vilje er Anledning (occasio) for Gud til at bevæge vor Arm. - Harmonia Præstabilita, lat. den oprindelige Harmoni. I Kraft af denne, som Gud har etableret i den skabte Verden, er der Harmoni mellem Sjælens og Legemets Rige. - fatal, skæbnebestemt (uundgaaelig). - subsistere, bestaar, eksisterer. - subtile, lette, luftige. - Generation, Frembringelse, Avling.

S. 56. subtil Hierne, skarpsindig. - den Saducæiske Sect. Holberg husker fejl; det jødiske Trossamfund Saddukæerne mente, at Sjælen døde med Legemet og forkastede Troen paa Opstandelse. - et lidet Been. I Bayles Dictionnaire (Art. Barcochebas, Note K) citeres et Skrift af den portugisiske Jøde, Rabbineren Manasses ben Israel (1604-57), hvor der fortælles om en Rabbiners Diskussion med Kejser Hadrian, som spørger, hvoraf Gud vil genskabe Mennesket. Rabbineren svarer: Af Luz, det lille Ben i Rygraden, og han viser Kejseren, at dette hverken paavirkes af Ild, Vand eller Slag af en Hammer. - Adrianum,

283

af lat. Hadrianus, romersk Kejser 117-138. - David. Bayles Citat, der sandsynligvis er Holbergs Kilde, ender med Manasses' Henvisning til Ordene i Davids Salme 34.21. - Judicia, lat. Meninger, Domme.

S. 57. Assessor, Meddommer, Medlem af en "kollegial" Ret (en af flere Dommere bestaaende Ret). - de Rette, hvor Dom strax skal afsiges. Foruden i Tamperretten (Domstolen for Ægteskabssager) skulle Dommerne i Højesteret straks efter Proceduren paabegynde Voteringen (Afstemningen). - acqvitere sig, skille sig ved deres Opgave, opfylde deres Pligt. - referere sig til, henholde sig til. - Landsdommere ... Herredsfoged. Ved Landsretterne optoges Sagen til Dom. Da Underretterne - f. Eks. Herredstingene - ved de fleste Sager beklædtes af een Dommer, bestemte denne selv Tidspunkt for Domsafsigelse.

S. 58. confundere, sammenblander, forveksler. - Catechisation, Undervisning i Samtaleform (især i Religion).

S. 59. Præcepta, lat. Forskrifter. - Mysteria og Hemmeligheder. Der tænkes paa den treenige Gud, Kristi Forløsergerning m. m. - helst, især.

S. 60. distingveret, adskilt, udmærket. - Creature, Skabninger. - In- stance, Indvending. - Præcautioner, Forsigtigheds-, Forholdsregler. - examinere, undersøge.

S. 61. Væstand, sørgelige Tilstand. - sig ... bemænger, befatter sig med, blander sig i. - Revelation, Aabenbaring. - fineste, mest snedige. - Jesuit, Medlem af den katolske Munkeorden Jesuitterordenen, hvis Undervisning var berømt for en fremragende Pædagogik. - Transubstantiationen, i den katolske Lære Troen paa Nadverbrodets og -vinens Forvandling til Kristi Legeme og Blod.

S. 62. udi andres Hænder, Kalvinisternes, som med deres Prædestinationslære tror, at Gud har udvalgt nogle til Frelse, andre til evig Fortabelse. - Raisons, fr. Fornuft-, Bevisgrunde. - holder han stift, er han standhaftig, giver han ikke efter. - Svitzer-Land, Schweiz, Kalvinismens Hjemsted. - Catecheta, Kateket, Lærer, især i Religion. - Jurisdiction, Domsret, Domsmyndighed. - Billighed, Rimelighed, sund Fornuft.

S. 63. Assessor, Meddommer, Medlem af en "kollegial" Ret (en af flere Dommere bestaaende Ret). - udi et Inqvisitions-Collegio, i en Forsamling af Inkvisitionsdommere. Den katolske Kirkes Inkvisition havde til Opgave at opspore og udrydde Kættere. - Qvæstio, lat. Spørgsmaal. - Resp., Forkortelse af lat. responsio, Svar.

S. 65. et enkelt Brev kaldes i Forordningen om Brevtakster af 31. Dec. 1734 et Brev paa 1/4, 1/2 eller 1/1 Ark. - besværge, besvære. - Capricer, Luner, Nykker.

284

S. 66. Vernis, Fernis. - Lacedæmonier, Spartanere. - Hiloter, Heloter, Slaver i Livegenskab under Sparta. - Nullum etc. lat. Intet Erhverv er mere agtet end Agerdyrkning. Frit efter Cicero: De officiis, I, 42, 151. - en gammel Romer. Holberg mener Cato, som anført i hans Tamerlans Biografi i Helte-Historier (Liebenbergs Udg. I, 23-24), men der er Tale om en Erindringsforskydning under Benyttelsen af Cicero-citatet, der ender med en Henvisning til et andet Cicero-Skrift, Cato major seu De senectute. - Ceres, den romerske Gudinde for Kornavl, Landbrug. - Hiero 2 ... Mago ... Cato ... Varro ... Columella, en Række antikke Landbrugsteor etiker e, som Holberg sandsynligvis har kendt fra en af de talrige Udgaver af Auctores latini rei rusticæ. - Hieron, Konge i Syrakus 270-15 f. Kr. - Mago, Organisator af Karthagos Lejetroppehær (o. 500 f. Kr.). - Cato, den ældre Cato (d. 149 f. Kr.), romersk Konsul 195. - Materie, Emne. - Varro, Marcus Terentius Varro, romersk Forfatter (116-27 f. Kr.). - Columella, romersk Forfatter (født i Spanien, 1. Aarh. e. Kr.). - en Romersk Raadsherre, Senator Quintus Axius, der taler til Auguren Appius Claudius om dennes Landgaard (Varro: De re rustica 3,2). - Det Klagemaal, som Columella fører, i de første Linjer i Indledningen til De re rustica.

S. 67. Betænkning, Udtalelse. - grundigere, mere velbegrundet, forstandig. - af Erfarenhed. Holberg tog selv kyndigt Del i Driften af sine Godser Brorup og Tersløsegaard (erhvervet henholdsvis 1740 og 1745). - udi en Tiid af 30 Aar. Som honoreret Professor siden Dec. 1717 modtog Holberg Hovedparten af sin Løn i Indtægter fra et Antal af Universitetets Fæstegaarde, som han selv maatte forvalte. - Anstalt, Foranstaltning. - af Romerske Skribentere omtales, nemlig af Aulus Gellius (2. Aarh. e. Kr.), hos hvem hele Stedet lyder: "Hvis nogen havde ladet sin Mark gro til eller passet den skødesløst, eller hverken pløjet eler renset den, eller hvis nogen havde forsømt sine Træer eller sit Vinbjerg, saa forblev det ikke ustraffet, men behandledes af Censorerne, som kunde idømme (den Skyldige) Skattebøde." (Gellius 4,12). Holberg forkorter G.s Referat og sætter Tidsbøjningen efter Lovstilen: Hvis nogen lader ... bliver han. - ziire, pynte, udsmykke. - gemeene, almindelige.

S. 68. at flye, at udbedre, istandsætte. - mit eget Gods, Brorup. - imaginere sig, forestille sig. - Transcendentalske, oversanselige.

- med en hvid Kiep gaaer, stikker af.

S. 69. Inventioner, Paafund. - Jorde-Bog, Fortegnelse over de til en Gaard hørende Ejendomme med disses Indtægter, Afgifter m. v.

- en stor Høytidelighed, utvivlsomt Hyldingen d. 18. Okt. 1660, omtalt i Holbergs Dannemarks Riges Historie (Levins 285 Udg. III, 315). - fremmen paa, fortil. - Cicero, i Talen Pro Sex. Roscio Amerino 27,75. - med Horatio, Horats, Satirer 2,6,60 ff. Holberg springer et Vers over, som ikke stemte med hans aktive Sindelag: "O, Land! hvornaar skal jeg faa dig at se? Hvornaar skal jeg faa Lov til [snart af de Gamles Skrifter, snart ved at sove eller drive Timerne hen] at indsuge sød Glemsel for Livets Bekymringer?"

S. 70. Rupto robore etc., lat. "Opstaaede af brudte Egestammer eller formede af Ler havde [de første Mennesker] ingen Forældre". Citat fra den romerske Digter Juvenal, 6,12-13 (ca. 60-ca. 140). Vang-Leder, Vangeled, Led der lukker for en Vang (indhegnet Mark). - Homerus, den store oldgræske Digter, som tilskrives de to Helteepos "Iliaden" og "Odysseen" (o. 700 f. Kr.). - Achillis, af lat. Achilles, græsk Sagnhelt og en af Hovedpersonerne i "Iliaden". - Boelig [Hytten som Myrmidonerne havde bygget for deres Konge] efter at have afhugget Fyrregrene, og ovenover lagde de et Tag, efter at have af mejet laadne Rør paa Engen (Iliaden 24, 450-51). Vitruvius, romersk Arkitekturskribent fra 1. Aarh. e. Kr. - vidner i De architectura 2, 1,5. - Capitolium, Roms Hovedborg med Templet for den øverste Gud Jupiter. - Romulus, Roms sagnagtige Grundlægger.

S. 71. ziirede, prydede. - Efesus, jonisk Handelsby paa Lilleasiens Vestkyst. - Callimachus, den græske Billedhugger Kallimachos (5. Aarh. f. Kr.) fik sit Tilnavn (den kunstfulde eller kunstlede) paa Grund af sin vidtdrevne Omhu for Detaljens Udførelse.

S. 72. Den Gothiske Bygnings-Maade. Med den gamle gotiske Byggemaade menes den romanske Stil. - trofast, solid, holdbar. - Seculum, lat. Aarhundrede. - for det 16de, for det 16de. - helst, især. - publiqve, fr. offentlige.

S. 73. Devotion, Fromhed. - fast, næsten, omtrent.

S. 74. den ... Ephesinske Lov. Efter Vitruvius, Fortalen til 10. Bog: I Efesos maatte den Arkitekt, der paatog sig et Arbejde for det offentlige, give et Overslag og sætte alt hvad han ejede i Pant hos Øvrigheden. Hvis Beregningen holdt, hædredes han offentligt; Overskridelser indtil en Fjerdedel betaltes af Staten, Resten blev taget af de pantsatte Ejendele. - Forsvars-Skrift.. for Æslet. Agrippa von Nettesheim (1486-1535) har i De incertitudine et vanitate scientiarum atque artium, 1531, en Lovtale over Æslet (Kap. 102), som Holberg her hentyder til.- Ovaliteter, Egenskaber. - Capacitet, Dygtighed. - 6000 Aar. Efter den traditionelle Datering af Verdens Skabelse. - Jerusalems Skomager, Ahasverus, Den evige Jøde, der ifølge Legenden slog Kristus paa Vej til Korsfæstelsen, og derfor til Straf 286 maatte vandre fredlos om uden nogensinde at kunne dø. - de 7 Græske Viise var Thales, Bias, Pittakos, Kleobulos, Cheilon, Solon og Periander, alle Lovgivere i Grækenland i 6. Aarh. f. Kr.

S. 75. Medisance, fr. Bagtalelse. - seculum, lat. Aarhundrede. - venerable, ærværdige. - Gammel Erik som Navn paa Fanden findes ogsaa i dansk Folketradition. - examinere, undersøge. - hurtig, dygtig, kløgtig. - Credit, Anseelse. - stipulerede, fastsatte.

S. 76. Doctor Fausti. .Historie. I Folkebogen "Historia om D. Johan Fausto den widtberyctede Troldkarl" (1588 og mange senere Optryk) fortaltes om den tyske Mirakelmager Faust, der forskrev sig til Fanden. - pro labore, lat. for Arbejdet, Besværet.- prænumerere, tegne sig som Køber paa Forhaand (mens Bogen er under Forberedelse). - præstanda, lat. det, som skal ydes.

S. 77. med Orthodoxis, gr. sammen med de rettroende. - Klik, Plet. - Gewaldiger, den nedertyske Form til højtysk Gewaltiger, militær Skarpretter, Profos. - honnorabelt, hæderfuldt, hæderligt. - Minos og Radamanthus (Rhadamanthys) var efter græsk Mytologi Dommere i Underverdenen (Plutons Rige).

S. 78. paa hvis Gierninger ingen Farve kand settes, som ikke kan besmykkes. - den .. upartiske .. Gotfried Arnold. Adjektivet er særdeles ironisk ment. Holberg syntes, at den protestantiske tyske Kirkehistoriker G. A. (1666-1714), der var forarget over de ortodokse Kirkehistoriers uretfærdige Omtale af Kættere, var gaaet til den modsatte Yderlighed i sin "Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhistorie" (1699-1700). - Rhetorica, lat. Talekunst, Veltalenhed. - retorqvere, give tilbage. - føle paa deres egne Pander efter den bedragne Ægtemands - Hanrejens - "Horn". - prostituere sig, gør sig til Nar. - citeret, stævnet. - Tamperretten, Domstolen for Ægteskabssager. - Krebs-Øyen, Krebseøjne anvendtes som Lægemiddel. - Laxeer-Piller, Afføringspiller. - Reputation, Ry, Berommelse. - Zeno Eleates, den græske Filosof Zenon (ca. 490-430 f. Kr.) af den eleatiske Skole (Navn efter den oldgræske By Elea i Syditalien).

S. 79. Erasmus Montanus, se Komedien i Bind VI, S. 182 ff. - Hr. Niels. Navnet paa Stedets Præst angives ikke i "Erasmus Montanus", men i andre Tilfælde benævner Holberg en Præst Hr. Niels (Hexerie eller Blind Allarm, Abracadabra, Peder Paars). - Pavelige Collegium. O. 1710 fandtes i Kobenhavn et lystigt Selskab, hvis Medlemmer udnævnte hinanden til Pave og Kardinaler. - Stervboed, Dødsbo. - udi min Dannemarks Beskrivelse, se nærværende Udgave, Bind I, S. 33. - Extremiteter, Yderligheder, Overdrivelser. - Afridsningen, Beskrivelsen.

287

Billedet. - som ikke er kiendelig fra den forrige, hvori den forrige ikke kan genkendes. - Exces, Overmaal, Overdrivelse. - Indolence, Magelighed, Ladhed.

S. 80. fasf, næsten. - fornemmeligen, i særlig Grad, først og fremmest. - Spectatores, lat. Tilskuere, efter Englænderne Addison og Steele's Tidsskrift The Spectator (1711-12 og 1714), som efterlignedes i en Række Lande. - den sidste store Comete, der var den største i det 18. Aarh., viste sig i Vinteren 1745-44 og omtaltes i de danske Aviser for Januar og Februar 1744.

S. 81. item, lat. endvidere. - Verte subitò, lat. omkring! forsvind] - Symbolum, lat. Devise, Valgsprog. - semper eadem, lat. altid den samme. - probat, bevisligt. - Trembleys Memoires. Naturhistorikeren Abraham Trembley (1700-1784), f. i Genève, opdagede under Ophold i Haag Sommeren 1740 det nævnte Fænomen og gjorde senere Rede for det i sit Skrift Memoires pour servir à l'histoire d'un genre de polypes d'eau douce, à bras en forme de cornes (Paris 1744). - Autor, Forfatteren.

S. 82. Decouverte, fr. Opdagelse. - in Infinitum, lat. i det uendelige. - Creaturer, Skabninger. - Unitet, Enhed. - Ravn, Rogn.

S. 83. Semina, af lat. semen, Sædekorn, Frø. - Solution, Losning. - formere, danne, opstille. - Jeg haver viset etc., i Epistel 42. - eleptiske, elliptiske, af Form som en Ellipse. - Vorticibus, af lat. Vortex (Vertex), Hvirvel. - en Orm .. ., som ... kaldes Solitarius, vel efter fransk ver solitaire, Bændelorm (tænia solium). - Vallisinicri, Antonio Vallisneri (1661-1730), italiensk Naturforsker og Læge, udgav Padua 1710 et Skrift om Bændelormen. - seculum, lat. Aarhundrede.

S. 84. skiemme sig, skamme sig. - malus Christianus etc., lat. en daarlig Kristen kan være en god Teolog. - Axioma, gr. selvindlysende (Grund)sætning. - qvod tibi etc., lat. Hvad du ikke vil der skal gøres mod dig, skal du heller ikke gøre mod andre. Se Epistel 36, Art. 6. - syncretist, en der forsøger at mægle mellem stridende Parter, soger at forlige Konfessionerne. - Communion, Fællesskab. - communiccrer, modtager Nadverens Sakramente, gaar til Alters. - Arius, alexandrinsk Teolog (d. 336), der udbredte den Lære om Treenigheden, at Sønnen kun var en Skabning, og at der følgelig maatte have været en Tid, hvor han ikke har været til. - den Alexandrinske Biskop, Alexander, Biskop i Alexandria (d. 328); kendt som den første, der optraadte kraftigt mod Arianismen.

S. 85. Holger Rosenkrands (1574-1642), Godsejer, Rigsraad 1616-27. Berømt som en originalt tænkende Teolog, der søgte bag Dogmerne og fremhævede Fromhedens og det varme Troslivs Betydning. - Johan Paul Resen, dvs. Hans Poulsen Resen (15611638), Professor ved Universitetet 1591-1638 og Tidens førende 288 Teolog. Biskop over Sjællands Stift 1615-38. - actionerede, sat under Aktion, sagsøgt. - Expressioner, Udtryk. - Georgius Dibvadius, latiniseret Navn paa Jørgen Dybvad (død 1612), Professor i Teologi 1575-1607. - Calvinus, Jean Calvin (1509-64), schweizisk Reformator. - Luthero, af lat. Lutherus, Martin Luther. - Conradus Aslacus, lat. Kurt Aslaksen (15641624), f. i Bergen; Professor i Teologi ved Københavns Universitet 1607, dets Rektor 1614-15 og 1620-21. - den Ausburgiske Bekiendelse, den evangelisk-lutherske Trosbekendelse (forfattet af Melanchthon 1530), den danske Kirkes Bekendelsesskrift siden Reformationens Indførelse. - Inqvisitionen, Domstolen, der (i de katolske Lande) havde til Opgave at opspore og straffe Kættere. - Conformitet, Overensstemmelse.

S. 86. Melanchton, Philipp Melanchthon (1497-1560), tysk Humanist og Reformator; Luthers Medarbejder. - Grotius, Hugo Grotius (1583-1645), hollandsk Retslærd. - Clericus, Johannes Clericus (Jean Leclerc; 1657-1736), Teolog og lærd schweizisk Protestant, Professor i Amsterdam. - Duræus, John Durie (15961680), skotsk Teolog, der utrættelig rejste rundt (i Danmark 1639) i det forfængelige Haab at forene Lutheranere og Kalvinister. - Erindringer, kritiske Bemærkninger, Advarsler. - zirer, pryder. - Societet, Samfund. - curieuse, interessante, kontroversielle. - Cananiterne, Kananæerne, hvis Land Israeliterne erobrede. - Hanibal. "Hannibal ad portas", Hannibal staar foran (Roms) Porte, et bevinget Udtryk, som stammer fra Cicero. - Deismus, se Note til Ep. 210. - hvorudover, af hvilken Grund.

S. 87. Beneficier, (offentlige) Bestillinger, Embeder, se Ep. 93. - billige, rimelige, fuldt berettigede. - Niels Klims underjordiske Reyse, se Bind IX. - item, lat. endvidere. - admirere, beundre. - Stipendier, Embedslønninger. - Examen, Undersøgelse. - tredie Gang. 2. Udgave kom 1745, 3. Udgave 1754 og 4. Udgave 1766.

S. 88. Hurtighed, Dygtighed. - approbered, billiget, godkendt. - Æmulation, lat. Kappelyst. - distingvere sig, udmærke sig.

S. 89. Societeter, Samfund.

S. 90. Approbation, Billigelse, Godkendelse. - bemænger mig med, befatter mig med. - befatter, sammenfatter. - in Literis, lat. i Litteraturen, Videnskaberne. - Hvorudover, af hvilken Grund. - Tiltale [2: Bebrejdelse] af en Præst, nemlig Provst Christen Nielsen Weinwich i Voss, ost for Bergen, hos hvem Holberg 1703 var Huslærer og Hjælpepræst. Holberg blev forst teologisk Kandidat 1704, men en Forordning af 1697 gav enhver Student Tilladelse til at prædike i Landsby kirkerne.

S. 91. endda, endnu. - Lacedæmonier, Spartanere. - den Macedoniske

289

Konge, Filip. Fra Plutark, Apophtegmata Laconica (235 A-B).- Dionysius den Yngre, Tyran i Syrakus 367-57 og 346-43 f. Kr. Blev fordrevet og endte som landflygtig i Korinth. - Mester Geert Westphaler, se Bind III! - laconisere, taler kort og fyndigt. - Erindring, Advarsel.

S. 92. besværget, besværet. - Hipparchia. Ved at læse en Artikel i Bayles Dictionnaire om "Hipparchia", en fornem græsk Pige, som ægtede Krates, er Holberg kommet i Tanker om Marie Grubbe, hvis Navn han ikke nævner. - Cyniske... Crates. Krates fra Theben levede i 4. Aarh. f. Kr.; tilhørte den græske kulturfjendtlige Filosof skole Kynikerne, der prædikede Uafhængighed af alle Fornødenheder og menneskelige Forhold. - præfererede, foretrak.

S. 93. en Høy-Adelig Dame, Marie Grubbe (o. 1643-1718), Datter af Erik Grubbe til Tjele. - første Ægtefælle, Ulrik Frederik Gyldenløve, Frederik IIFs uægte Søn, Statholder i Norge fra 1664. Ægteskabet varede 1660-70. - galanteste, flotteste, eleganteste. - et nyt Ægteskab 1673-91 med Palle Dyre til Sandviggaard. - med en gemeen [almindelig] Matrods, med Søren Sørensen Møller, tidligere Ladefoged paa Tjele, fra 1706 Færgemand ved Grønsunds Færgested paa Falster. - var i hendes Huus i 1711 eller 1712, da en Mængde Mennesker forlod København paa Grund af Pesten. 1711 var Maries Mand blevet arresteret for Vaadedrab paa en Skipper, og senere idømtes han tre Aars Strafarbejde paa Bremerholmen. - Tønder, letfængeligt Stof. - bestillet, beskaffent.

S. 94. gravere, plager, piner. - Gylden-Vand, Alkohol med Bladguld. - Sek, Sekt, sød Vin, især af soltørrede Druer. - Luttendrank, Vin tilsat Sukker og Krydderier. - finge, fik. - Liqveurs, fr. (alkoholiske) Væsker. - Aspectus, lat. Syn. - Usus, lat. Brug, Anvendelse. - Levantske, levantinske, fra Landene omkring det østlige Middelhav. - Seculum, lat. Aarhundrede.

S. 95. stimede, flokkedes. - forsove, forsømme ved at sove. - Simon Pauli, den tyskfødte Simon Paulli (1603-80), fra 1639 Professor i Medicin ved Københavns Universitet, udgav 1665 Commentarius de abusu tabaci Americanorum veteri et herbæ Thee Asiaticorum in Europa novo. 1681 kom 2. Udg. - Olearius, Latinisering af Oehlschlaeger. Adam O. (1603-1671) udgav 1647 en Beskrivelse af sine Rejser med Hertug Frederik af Holsten-Gottorp. Senere udgav han ogsaa den Rejsebeskrivelse, hans Ven og Ledsager Johann Albrecht Mandelslo (1616-1644) havde skrevet. - Dissertation, videnskabelig Afhandling, Disputats. - de tribus etc., lat. om de tre Bedragere. Muligvis tænkes der paa et Skrift fra 1731 af Tyskeren Georg Detharding (1671-1747), fra 1732 Professor i Medicin ved Københavns

290

Universitet. - Prieur, fr. Prior, Klosterforstander. - Catherinc de Medici (1519-89), fransk Dronning, gift med Henrik II. - Jean Nicot (1530-ca. 1600), fransk Diplomat. Under Frans II Ambassadør i Portugal, hvorfra han indførte Tobaksplanten til Frankrig. - Herbe, fr. Urt. - la Reine, fr. Dronningen. - Schak Abas Historie i Holbergs Helte-Historier, 1739 (Liebenbergs Udg. 1864, I, S. 300). - artige, morsomme, listige. - Middel... for at vende sine Undersaatter derfra. Kongen lod sine Gæsters Piber fylde med Hestegodning i Stedet for Tobak. - Jacob I (1566-1625). Hans Afhandling havde Titlen A counterblast to tobacco. - Urbanus 8 var Pave 1623Ht4. Hans Bulle (pavelig Forordning) udstedtes 1624, gentoges 1690 og ophævedes 1724. - excommuniceres, udelukkes fra den katolske Kirke.

S. 96. Aftrek, Afsætning, Salg. - et Vers, et Digt af Niels Lucoppidan (1686-1730, fra 1718 Sognepræst paa Taasinge), Tobacks Berømmelse, 1714. - disputerer nogen sin Smag, nægter nogen sin Ret til at have sin (egen) Smag. - Angenemhed, Behagelighed. - Artikel, Punkt, Paragraf. - En Forordning af 18. Dec. 1751 satte strenge Straffe for uforsigtig Omgang med Lys, især ved Tobaksrygning. - Trækskøiter, Slæbebaade. Holberg kendte disse af egen Erfaring fra Sejlture paa de hollandske Kanaler. - Exces, Overdrivelse.

S. 97. beqvem, dygtig, velegnet. - kostbar, værdifuld, dyrebar. - Publiqve, fr. offentlige. - Bestilling, som maa forsynes, Embede, som maa besættes. - Byrder, Hverv, Forpligtelser. - Beneficia, af lat. beneficium, Gunstbevisning, offentlig Gave. - beneficeret, gjort godt imod; blevet begunstiget. - Solicitanter, Ansøgere.

S. 98. Capacitet, Duelighed, Dygtighed. - Jfzc Rhodus, hic Salta, lat. Her er Rhodos, spring saal Latinsk Mundheld, der gaar tilbage til en af Æsops Fabler. Da en Mand pralede af et vældigt Spring, han havde foretaget paa Øen Rhodos, opfordrede en af de Tilstedeværende ham med denne Bemærkning til straks at bevise sine Ord. - Tvert imod, paa modsat Maade, lige modsat.

S. 99. Skaalpund, Vægtenheden Pund (ved Vejning med Skaalvægte), svarende til knap 1/2 Kg. - Lispund, gl. Vægtenhed, svarende til 8 Kg. - Lod, gl. Vægtenhed = 1/32 Pund. - Qvintin, gl. Vægtenhed, = 1/128 Pund (1/4 Lod). - Societeter, Samfund. - Publici, lat. Offentlighedens, det Offentliges. - Liqvidation, Afregning, Afvikling (af et Mellemværende). - Fermentation, Gæring. - Inventioner, Paafund, Opfindelser. - tracteres, behandles.

S. 100. Vellyst, Vellevned. - Vanitet, Forfængelighed. - tarvelige, beskedne, sparsommelige. - Herman von Bremen, i Den politiske 291 Kandestøber; se Bind III. - f or nemmelig en, forst og fremmest, især.

S. 101. Discourser, Samtaler, Diskussioner. - Back Game, Fejl for Backgammon, et Brætspil med Terninger. - Forkeering, et Brætspil med Terninger. - Haners, Bulldogs-Figtninger, Haneog Buldogkampe. Den engelske Hunderace Buldogs anvendtes tidligere i Kampe mod Okser, Bjørne og andre Dyr. - Le jeu dechec, dvs. "d'échecs". Ordret staar der paa Fransk: Skakspil er ikke nok Spil. - Folk af Forretninger, Folk, der er optaget af Forretningsanliggender, Sager. - Richelieu, Kardinal Richelieu (1585-1642), fransk Statsmand. - fandt ikke sin Regning ved, saa ikke sin Fordel ved. - entrere udi, indlade sig paa. - stimede med, tumlede sig med. - Ragout, Smag.

S. 102. accommoderer, passer. - svag, syg. - Debauche, fr. Sviren, Udskejelse. - Evacuation, Udtømmelse. - Cornaro, Luigi Cornaro (1466-1565), venetiansk Adelsmand, der kurerede sig for en haabløs Sygdom ved regelmæssig Levevis og en nøje Afvejning af de Mængder Mad og Drikke, som han beregnede, hans Organisme havde Brug for. Hans lille Skrift herom fra 1558 udkom paa Dansk ved Thomas Bartholin, It edrue Leffnets Gafn oc Nytte, Kbh. 1658 (1681, 1696 og 1753). - Obstruction, Forstoppelse. - Stoelgang, Afføring. - Doctor Diaforius .. Mag. Thomas, Lægen Diafoirus og hans Søn Thomas Diafoirus, to Personer i Molières Komedie Le Malade Imaginaire (1673). - Affect, Sindsbevægelse. - Alteration, Ophidselse.

S. 103. Svaghed, Sygdom. - Langueur, fr. Mathed, Kraftesløshed. - probat, virkningsfuld. - Gangræna ... Kaaldfyr, Koldbrand. - Vellyst, Vellevned. - Cicero, i Tusc. I, 34, 84.

S. 104. Medicus, lat. Læge. - Imaginationer, Indbildninger. - Febricitant, Person, der har Feber. - Hobbesius, den engelske Filosof Thomas Hobbes (1588-1679). - Poëten, Ovid (43 f. Kr.-18 e. Kr.) i hans Metamorphoses (7, 21). - Video meliora etc., lat. Jeg ser og bifalder det, som er bedre (gavnligt), men følger det, som er værre (skadeligt). - Vitium, lat. Fejl, Mangel. - udi Comdien, Den Vægelsindede; se Bind III, S. 100-101. - deriverede, udledte. - Vitium Animi, lat. Sjælens Fejl, Sindslidelse. - laborere, er angrebet, lider. - vitium Corporis, lat. Legemsfejl. - Tincture, Draaber. - Senes eller Sennes, Senneps. - Seneca, romersk Filosof og Forfatter (ca. 4 f. Kr.- 65 e. Kr.). - examinere, undersøge.

S. 105. Demonstration, Bevis. - grundig, fornuftig, rimelig. - qvælede mig, pinte, plagede mig. - Harangue, vidtløftige Tale, Straf fetale. - Salivation, forøget Spytafsondring, Spyttekur. - udi Mascaraden, Bind IV, S. 203-04. - Cupido, den romerske Elskovsgud. - poussere, drive.

19*

292

S. 106. Løsagtighed, Liderlighed. - Gerere, af lat. Ceres, Gudinde for Agerdyrkningen; "Brød". - et, lat og. - Baccho, af lat. Bacchus, Gud for Vinen. - helst, især. - Axioma, gr. selvindlysende (Grund)sætning eller Paastand. - grundigt, rigtigt, fornuftigt. - præfererer, foretrækker. - cæteris Paribus, lat. naar de øvrige Forhold staar lige.

S. 107. Forvandskab, Slægtskab. - Prætensioner, Krav, Fordringer. - Syllogismus, lat. logisk Slutning. - fodres, fordres. - allerældste Romerske Lov. Hører til de tolv Tavlers Love, nedskrevet i Rom ca. 450 f. Kr. - Billighed, Rimelighed.

S. 108. Shaftsbury, Anthony Ashley Cooper, Earl (Greve) of Shaftesbury, engelsk Filosof og Statsmand (1670-1713), i europæisk Aandsliv i Begyndelsen af det 18. Aarh, den heroiske Dyds Forkæmper. - Caracteristiks, Shaftesbury's Hovedværk Characteristicks of Men, Manners, Opinions, Times (1711). - censurere, dadle, kritisere skarpt. - driver ikke... paa, fremmer ikke Udviklingen af. - for, før. - Non monstrare viam [for vias] etc., lat. Ikke vise Nogen Vej, medmindre han dyrker de samme Helligdomme (Juvenal, Sat. 14, 103).

S. 109. Misantropie, Menneskehad. - befatte, indbefatte.

S. 110. Æqvinoctial-, lat. Jævndøgns-. - skikkelig, duelig, ordentlig. - Samaritan.. Levit, Hentydning til Lignelsen om den barmhjertige Samaritan, Lukas 10, 30-37. - Incommoditet, Besvær.

S. 111. interessered, egennyttigt. - rare, sjældne. - retskafne, af den rette Slags, ægte. - Jure belli, lat. ved Krigens Ret. - Pekelhering, holl. Peckelheering, Spasmager; her: Snyltegæst. - Domestiqve, Tjener, Tyende. - Boufonnerie, fr. bouffonnerie, Løjer, Narrestreger. - incommode Meuble, fr. besværligt, generende Stykke Indbo. - commode, fr. behageligt, bekvemt.

S. 112. delicate, sarte. - fra det Musicalske Collegio. 1744 var Det musikalske Societet (Selskab) blevet oprettet i København. - Midæ Øren. Da den græske Sagnkonge Midas var Dommer i den musikalske Væddestrid mellem Guderne Apollon og Pan, gav han Pan Prisen, hvorfor Apollon udstyrede ham med Æseløren. - Alzirer, dvs. Algiers Beboere, hvoraf mange drev Sørøveri i Middelhavet. ~ Vitalianer, Fetaljebrødrene, der drev Sørøveri i Østersøen o. 1400. - Flibustiers, f r. vestindiske Sorøvere (i 17. og IS. Aarh.). - Comdien, Den Stundeslose; se Bind VI. - præstanda, lat. det, der skal ydes. - Land-Gilde, Fæsteafgift til Herremanden.

S. 113. tracteres, behandles. - Affektion, Hengivenhed. - Plutarchus, Plutark, græsk Forfatter og Filosof (ca. 46-120). - fortæller i Perikles' Liv, Kap. 1,1. Foran det græske Citats første Ord har Holberg glemt Ordet for "Fremmede", og han oversætter 293 da "nogle rige Romere" i stedet for "nogle rige Fremmede i Rom".

S. 114. En fattig Borger udi Athenen, fra Horats, Epist. 2, 2, 128-40. - Corpus, lat. Legeme. - Blommer, Blomster. - Zirat, Pryd, Udsmykning. - Perspectiver, Kikkerter. - Immensitet, Umaadelighed. - Don Qyixot. Det er i 1. Bog, S. Kapitel, at Titelpersonen i den spanske Digter Cervantes' satiriske Roman (1605-15) tager Vindmøller for Kæmper og gaar i Strid med dem. - den Franske Bonde ... udi Dimmel-Ugen [[ie] : Paaskeugen]. Den franske Anekdote fortæller, at Bonden, da han i Fastetiden, hvor det er forbudt at spise Æg, bagte en Pandekage, og det samtidig tordnede, troede at det skete som Advarsel og udbrod: "Quel bruit pour une omelette!" (Hvilken Alarm for en stakkels Pandekage!). Fortalt saaledes i Holbergs Epistel 82.

S. 115. gemeene, jævne, almindelige. - Mazarin, Kardinal Mazarin (1602-61), fransk Statsmand, Ludvig XIV's Førsteminister. - cette Comète me fait trop d'honneur, fr. denne Komet gør mig alt for stor Ære. - Imagination, Forestillingsevne, Indbildningskraft.

S. 116. Domestiqve, Tjener, Tyende. - è gente Porcia, et latinsk Ordspil: "af Slægten Porcius" (hvortil blandt andre hørte den ældre og yngre Cato) og "af Svineslægten" (porcus, Svin). - Dependence, fr. dependance, Afhængighed. - gaaer sig ikke an, ikke vedkommer det. - Uskiønsomhed, Uforstandighed, manglende Fatteevne. - Alexander, Alexander den Store (356-323 f. Kr.), Konge af Makedonien. - en Søe-røver. Historien om Alexander og Sørøveren Diomedes fortælles i Traité de l'Opinion (111:30) af Franskmanden Gilbert-Charles Le Gendre [eller Legendre] (1688-1746), et Skrift Holberg henter Stof fra til hele denne Epistel og har benyttet til adskillige andre Epistler. Det udkom første Gang i Paris 1733. Holberg benyttede den forøgede 3. Udg. 1741.

S. 117. Charles de Gonzague, Carolo Gonzaga (1580-1637), fra 1627 Hertug af Mantua m. m. - Pcrscus, makedonsk Konge 179-168 f. Kr. Blev efter Slaget ved Pydna afsat af Rom 168. - Lucianus, den græske Forfatter Lukian (ca. 115-200), i Dialogen om Charon. - Montagne, Michel de Montaigne, fransk Moralfilosof (1533-1592), Essais (1580-88), Livre II, Chap. XII. - Sylla, Sulla, romersk General og Politiker (138-78 f. Kr.). - Plinius d. Æ., romersk Forfatter (23-79), Naturalis historia, 7, 50, 167. - Martialis, den romerske Digter Martial (ca. 40104), Citatet omfatter det midterste Parti af Martials Epigram VI, 70 (Vers 7-11), der lyder saaledes i Axel Juel's Oversættelse (Martials Epigrammer i Udvalg, 1939, S. 75): Skal vi andre regne ud, hvor mange Dage 294 hæslig Feber, Træthed, Sløjhed, Gigtens Plage har forbitret, bli'r saa kort en Tid igen, at vi kun er Børn, der ligner gamle Mænd.

S. 118. Societetet, Selskabet. - Decanater. Ifølge Danske Lov 2,21,1 skulde ethvert Skrift inden Trykningen gennemses af Dekanen i det Fakultet, som Emnet hørte under, eller af en anden Professor, som Dekanen, ved lovligt Forfald, overdrog det til. - Approbationer, Godkendelser. - Imprimatur, lat. maa trykkes. Censors Paategning paa de Skrifter, han ikke havde fundet noget at indvende mod. - Erudition, lat. Lærdom, Belæsthed. - laborere, lider. - Indigestion, lat. Fordøjelsesforstyrrelse. - brugelige, gængse, sædvanlige.

S. 119. Directionen, Administrationen. - Sigtet af, Formaalet med, Maalet for.- Negotien, Handelen. - Manufacturer, Fabrikker. - Omgangs-Bryggere. Der var flere Gange blevet forsøgt at fastsætte en streng Turnus for de københavnske Bryggeres Ølfremstilling, saaledes at hver Brygger havde sin Plads i Rækken, og at alle lavede lige meget 01, men ved Forordning af 28. Juli 1723 opgav man denne Regulering. - prænumerere, forud tegne sig som Køber til et Skrift, subskribere. - eternisere, forevige.

S. 120. Maculatur, kasserede, værdiløse Tryksager. - Sibilet etc., "Lad den lærde Verden pibe, jeg klapper for mig selv". Dannet over Horats' Satirer 1,1,66-67. - fattes, mangler. - løse Skriftet, faa Bogen udleveret mod det fastsatte Beløb. - Det hellige Romerske Rige, Det tyske Kejserrige. - Debit, Afsætningen. - Merians Tromme. Merian, dvs. Mirjam (Maria), Profetinde, Arons Søster, som slog paa Tromme (nu oversættes: Pauke) ved Jubelfesten efter Overgangen over det røde Hav (2. Mos., 15,20). - Bibelske Stue-Uhr, et Folioblad u.A. (fra o. 1740), udgivet af en ukendt C.D.S., giver i versificeret Form ved Klokken 1 Ord af Skriften, der indeholder Tallet 1 (Een Gud, een troe, en Daab vi har, etc.), ved Klokken 2 Bibelord med 2 osv., indtil 12.

S. 121. Solens blodrøde Nedgang, af Peder Tøxen, Kbh. 1703, om Jesu Lidelse og Død. - Duen i Klippens Rif [Revne] er Titlen paa to Skrifter, en Prædiken af Laurids Hansen Hylling, Kbh. 1679, over Matth. 2, 24-25 og en Samling opbyggelige Tankesprog paa Vers, af Niels Jacobsen Muus, Kbh. 1705. - Ævigheds Peegefinger, Sml. Jens Nielsen Hoe: Evangelisk Peeg-Finger det er en kort oc eenfoldig Indgang til oc Indhold over de aarlige hellige Dages Evangelier oc Texter, Kbh. 1704. - Lystmad, Forældre og Børne-Confect. Johan Dauw: Lyst-Mad eller Forældre og Børne Confect, det er een opbyggelig Discours imellem nogle gode Venner over det Spørgsmaal: Hvad 295 heller det kand agtes for større Lyksalighed at have aldelis ingen, eller og at have mange Børn? Kbh. 1714. - Fandens Fire Døtre, et moraliserende Skrift, Jacob Albertsen Horsens: Om Fandens Fire fornemligste Døttre, som ere: 1. Hoffmodighed. 2. Gierighed. 3. Losagtighed. 4. Druckenskab., Kbh. 1613. - Catechetisk Melk. To Katekismusforklaringer. Jørgen Lauridsen Aaskov: Catechismi Borns aandelige Melck og Tyggemad, Kbh. 1679; Knud Sevaldsen Bang: Den søde og velsmagende Catechismi Bryst-Melck, Kbh. 1681. - Catechismi Post-Bud og Brefdrager [Brevomdeler] af Villads Nielsen, Kbh. 1679. - Phoenixberg. Bogtrykkeren Povel Phønixberg (1679-1729), hvem Holberg aldrig tilgav, at han 1725 havde foretaget et ulovligt Eftertryk af to Bind holbergske Komedier. - Rarhed, Sjældenhed. - Den forkeerte Avis er Phønixbergs plumpe Forsøg paa at skrive et dansk Vittighedsblad med aktuelle Hentydninger ogsaa til Holberg, "Den Forkeerte [dvs. bagvendte] Mercurius", 1726-28. - Drubin. Parykmageren Christian Drubin (o. 1699-1747) indrykkede ofte i de københavnske Aviser for 1732-47 ordrige Annoncer. - Autores, Forfattere.

S. 122. Stam-Bøger, Bøger, hvori man lod Venner og Bekendte skrive deres Navne, et Tankesprog m. m. til Erindring. - Studium Titulographicum, lat. Studium i at forfatte Titler (der kan sælge Bøgerne). - dult, dulgt, skjult. - publici, lat. dvs. Publikums, Offentlighedens. - Montagne, Michel de Montaigne, fransk Moralfilosof (1533-1592), Essais (1580-88), Livre II, Chap. 33. - Marcus Antonius (83-30 f. Kr.), Cæsars Medkonsul, Triumvir. Ægtede Ægyptens Dronning Kleopatra og begik sammen med hende Selvmord efter Cæsars Adoptivsøn Octavians Sejr over den ægyptiske Flaade Aar 31. - Decision, Dom. Mahomed II, tyrkisk Sultan 1451-81.

S. 123. Chalcondylas eller Chalcocondylas, byzantinsk Historiker, fra 15. Aarh., som skildrede Byzants' Historie 1297-1463. - Poët, Antoine-Louis Le Brun (1680-1743), Fables, 3. Bog 30. Fabel. - saasom, eftersom. - probat, virkningsfuld. - Sine Gerere etc., lat. Uden Ceres [Gudinde for Agerdyrkningen; "Brød"] og Bacchus [Gud for Vinen] fryser Venus [Gudinde for Kærligheden og Skønheden]. Fra Terents' Komedie Eunuchus, 4,5 (Vers 6). - Chimere, Kimære, Fantasifoster. - Avind, Misundelse. - Emulation, Kappelyst. - Huusholdning, Sparsommelighed. - Plat o, den græske Filosof Platon (427-347 f. Kr.), Staten 2. Bog. - den Hellige Skrift, Brevet til Efeserne 4,26.

S. 124. Impression, Indtryk. - Objecta, lat. Genstandene. - machinal, mekanisk. - Og er det, Og det er. - Cartesius, latiniseret Navn paa den franske Filosof René Descartes (1596-1650). - Poët, den romerske Digter Lucanus (39-65), Pharsalia 10,407. -

296

ubilligere, urimeligere. - udi min Helte-Historie, i Holbergs Heltes sammenlignede Historier (1739) danner den store græske Filosof Sokrates (469-399 f. Kr.) og den thebanske Statsmand og Feltherre Epaminondas (d. 362 f. Kr.) det afsluttende Par. - seculum, lat. Aarhundrede. - Turenne, Henri de la Tour d'Auvergne, vicomte de Turenne (1611-75), fransk General.

S. 125. Ramsai, Andrew Michael Ramsay (1686-1743), Skotte, som omvendt til Katolicismen udfoldede et stort Forfatterskab, især paa Fransk. Hans Histoire du vicomte de Turenne udkom 1735 paa Fransk og Engelsk. - rar, sjælden. - Skikkelighed, brav, sømmelig Optræden. - Scipionis, dvs. Scipios; Scipio Africanus d. Æ. (237-183 f. Kr.), romersk Feltherre, Konsul 205 og 194 f. Kr. Om ham fortælles en lignende Historie, som imidlertid ikke synes at kunne staa for historisk Kritik (Ep. 161). - en stor Stad; Ramsay, der er Kilden, angiver ikke hvilken. - Marqvis de Louvois, Franc.ois Michel le Tellier (164191), fransk Krigsminister. - fortalede, bagtalte. - Moderation, Maadehold, beherskede Optræden.

S. 126. Forliis, Tab. - Erindring, Advarsel. - Meriter, fortjenstfulde Egenskaber. - Vanitet, Forfængelighed. - mm Salig Fader, Christian Nielsen Holberg (o. 1620-86). Han tjente sig op i de militære Grader indtil Oberstløjtnant. Alle Kilder vidner om hans fortræffelige menneskelige og militære Egenskaber. - Bravoure, fr. Tapperhed. - var neppe et Aar gammel. Faderens Dødsdag er 29. Marts 1686. Holberg var i Virkeligheden omtrent 16 Maaneder gammel. Indtil sine sidste Aar troede han imidlertid, han var født 1685 og ikke 1684. - til Canonisation, til at blive erklæret for Helgen. - Assurance, Overbevisning, Sikkerhed. - Imagination, Fantasi, Indbildning.

S. 127. mine moralske Tanker, Moralske Tanker, 1744; se Bind X. - Materien, Emnet, Stoffet. - Pufendorff. Den tyske Historiker og Jurist Samuel Pufendorf (1632-94). Hans Haandbog i Natur- og Folkeret, De jure naturæ et gentium (udg. 1. Gang 1672) var Holbergs Hovedkilde til Introduction til Natur- og Folkeretten (1716), som er optrykt i nærværende Udgave Bind I. - Buddéus. Den tyske Teolog Johann Franz Budde (1667-1729). Han udgav blandt mange andre Skrifter den første udførlige lutherske Etik, Institutiones theologiæ moralis (1711). - Jeronimus, Kirkefaderen Hieronymus (4. Aarh.). - Ciceronem, af lat. Cicero, romersk Statsmand, Taler og Forfatter (106-43 f. Kr.). - Senecæ, dvs. Senecas. Seneca, romersk Filosof og Forfatter (ca. 4 f. Kr.-65 e. Kr.). Her citeres hans 94. Epistel.

S. 128. Plat o, den græske Filosof Platon (427-348 f. Kr.) i Faidon. -

297

udi sin Republiqve, Platons Dialog Staten, 2. Bog. - Epictetus, den græske stoiske Filosof Epiktet (o. 100 e. Kr.). - Antoninus, Marcus Aurelius Antoninus, romersk Kejser 161-80. - Diogenes fra Sinope, græsk Filosof (d. ca. 323 f. Kr.); den mest kendte Repræsentant for den kyniske Skole. - Epaminondas, thebansk Statsmand og Feltherre (d. 362 f. Kr.). - ved Leuctra, her slog Epaminondas 371 f. Kr. Sparta. - forlehnet mig med, skænket mig.

S. 129. ubrødelig, ubrydelig. - Zaleuci gamle Lov. Zaleukos (7. Aarh. f. Kr.) skal have givet nogle Love for den græske By Lokroi (Syditalien). - simpliciter, lat. simpelt hen.

S. 130. rare, mærkelige. - Joh. Robeck. Holbergs Oplysninger om Johannes Robeck gaar tilbage til R.s Skrift om Selvmord (udg. i Rinteln, Prøjsen, 1736) og især til den udforlige Fortale, hvormed Udgiveren, Professor i Veltalenhed i Rinteln, Johs. Nic. Funccius (1693-1777) ledsagede Værket. - Marci etc. Marcus Aurelius Antoninus, romersk Kejser 161-80, skrev paa Græsk "Tanker til sig selv". - Jesviter, Jesuitter, Medlemmer af den katolske Munkeorden Jesuiterordenen (Societas Jesu), stiftet 1534. - den Romerske Lærdom, den romerske Lære, Katolicismen. - Carolus, Karl XII, svensk Konge 1697-1718. - Apostat, gr. Frafalden. - Weser, tysk Flod med Udmunding i Nordsoen.

S. 131. Lactantius, latinsk kirkelig Skribent, kaldt "den kristne Cicero" (o. 300 e. Kr.). - Augustinus, Kirkefader, Oldtidens betydeligste kristne Personlighed (354-430). - Heterodoxie, gr. Opfattelse, der afviger fra Kirkelæren, Kætteri.

S. 132. helst, især. - Assurance, Sikkerhed; Uforfærdethed.

S. 133. Tønder, letfængeligt Stof. - exciperer, undtager. - Winslow. Den beromte Anatom Jacob Winsløw (1669-1760) var kommet til Paris 1698 og havde dér, i 1699, antaget den katolske Tro. Under sit Ophold i Paris 1714-15 traf Holberg Winslow, der viste ham stor Venlighed, men samtidig sogte at vinde ham for Katolicismen. Herom fortæller Holberg i Bind XII. - Cafecheta, Kateket, Person, der giver Undervisning i Religion. - Convertisseur, fr. Omvender. - Jacqves Benigne. I sin franske "Autobiographie" (udg. af Vilhelm Maar 1912) skriver Winslow, at da han efter sin Afsværgelse forste Gang var til Skrifte og Altergang, havde Jacques-Benigne Bossuet, der overværede Handlingen, givet Præsten Anvisning paa at føje "Benigne" til Winsløws Døbenavn (S. 72-73). - Turenne, som omtales ovenfor i Ep. 128. - de vare distingverede, udmærkede de sig. - Simplicitet, Enkelhed, Enfold. - Sophistisk, spidsfindig. - Con- qveter, Erobringer. - udi Turennes Historie, i Skotten Andrew Michael Ramsay's Histoire du vicomte de Turenne, 1735 (I,

298

422-23) berettes om Bossuet's Paavirkning af Turenne. Dennes Omvendelse fandt Sted 1668. - Proselyter, Personer, der gaar over fra en Religion til en anden.

S. 134. infallible, infallibel, ufejlbarlig. - Hercules, "Kraftkarl". - Consilia, lat. Kirkeforsamlinger. - Mr. Placette, Jean la Placette (1639-1718) forlod Frankrig efter Nantes-Ediktets Ophævelse 1685 og virkede 1686-1711 i København ved den reformerte Flygtningemenighed. Hans Hovedværk De insanibili Romanæ ecclesiæ scepticismo (Om Romerkirkens uhelbredelige Tvivlesyge) udkom Amsterdam 1696.

S. 135. Dissertation, Afhandling. - det Skib etc. Febr. 1713 indberettede en Marinevagt, at han ved Maanens Opgang havde iagttaget Billedet af en Fregat i Maanens Skive. Hans Beretning herom er ledsaget af en Tegning, som er gengivet i Danske Samlinger, IV, 1868-69, 363, hvor Rapporten er optrykt. Iagttageren tænker ikke paa, at han antagelig har set et Skib passere foran Maanen, da denne kom op over Havfladen. - Niels Klims Reyse, se Bind IX! - Raisons, f r. Grunde. - Montagne, Michel de Montaigne, fransk Moralfilosof (1533-1592), Essais, Livre III, Chap. 11. - Infallibilitet, Ufejlbarlighed. - Successores, lat. Efterfølgere. - item, lat. endvidere.

S. 136. Democritus, græsk Filosof (ca. 460-360 f. Kr.). - var kommen udi Bevægelse, havde sat sig i Bevægelse. - Morerne, Maurerne, Araberne i Spanien. - Plutarchus, den græske Forfatter og Filosof Plutark (ca. 46-120). - positive, fastsatte, givne.

S. 137. Hobbesius, den engelske Filosof Thomas Hobbes (1588-1679). - Locke, John Locke, engelsk Filosof (1632-1704). - Philosophical Essays. Holberg mener Locke's Essay concerning Human Understanding (1690). Han læser dette i den franske Oversættelse, som hed Essai philosophique etc. (se Note til Ep. 17), men vil her lade Læseren forstaa, at han oversætter fra Engelsk. - Raison, fr. Grund. - Proposition, Ytring. - proponerer, fremsætter.

S. 138. Udveye, Afveje, Vildspor.

S. 139. konstige, kunstfærdige. - Lacedæmonierne, Spartanerne.

S. 140. Brød kand ikke være Kiød, Hentydning til den katolske Transsubstantiationslære med Troen paa Nadverbrødets og -vinens Forvandling til Kristi Legeme og Blod. - om Petro Alexiowitz, om Peter den Store, russisk Kejser 1682-1725. - Contra etc., lat. Mod den som nægter Grundsætningerne, kan der ikke disputeres anderledes. - Provinden, Provinsen. - Societetet, Selskabet. - acqviescerer, samtykker. - St. Pierres...Forslag, den franske Utopist Abbed Saint-Pierre (1658-1743) fremsatte 1713-15 et Forslag om evigvarende Fred gennem Indgaaelse af en europæisk Fredsalliance, et Fredens Forbund, der 299 skulle afgøre Stridigheder ved Mægling; mislykkedes Mæglingen, skulle en permanent Domstol sammensat af Repræsentanter for hver af Forbundets Stater afgøre Sagen.

S. 141. Betientere, Embedsmænd. - salarered, lønnet, honoreret. - Præliminaire, forberedende, indledende. - Rapport, Forbindelse. - Tønder, letfængeligt Stof. - Jurisdiction, Domsret, -myndighed. - paastaae Prætensioner, holde fast ved Fordringer. - Skin, Rimelighed.

S. 142. Acqvisition, Erhvervelse. - suffragia etc., lat. Stemmerne vejes ikke, men tælles.

S. 143. i Comdien, en lidt unøjagtig Erindring fra Den politiske Kandestøber II, 1. - Sværdfeigere, Sværdfegere, Haandværkere som samler og polerer Sidevaaben. - en skreven Avis. Efter at trykte Aviser var kommet i Brug rundsendtes endnu skrevne Aviser, især Oplysninger som ikke kunde passere Censuren. Holberg synes dog ikke at sigte til den hemmelige Presse, men at opfatte de skrevne Aviser som en gammeldags Form for Journalistik. - Hadock, Nicholas Haddock (1686-1746), engelsk Admiral, Chef for Middelhavsflaaden 1738-42. - Den Tyrkiske Keysers Bevægelse. Tyrkiet havde i Krigen mod Rusland og Østrig 1736-39 haft Fremgang og opnaaede Fordele ved Freden i Belgrad. - tenterer, prøver.

S. 144. denne Campagne maa være den franske Hærs Indgriben i den østrigske Arvefølgekrig; Juni 1743 blev Franskmændene slaaet ved Dettingen i Bayern. - Ludvig XIV, fransk Konge 16431715. - Examen, Undersøgelse. - Tome, Bind. - Christian Cassubens Arvinger drev Avis- og Bogtrykkervirksomhed i København (indtil Branden 1728). - Curiositet, Videlyst, Nysgerrighed. - acqvireres, erhverves. - skikkelig, standsmæssig. - slibrig, usikker.

S. 145. continueret, fortsat. - Lyde, Fejl. - Mon Frere, fr. Min Broder; her: De.- succeder et, lykkedes.- Trankebar, indisk Havneby.- Factor er, Kommissionærer. - efterretlig, paalidelig, sikker. - udi Cimbrica Chersoneso, paa den kimbriske Halvø, Jylland. - fragter, lejer. - Smakke, mindre Skib, Fartøj. - Aars, Aarhus. - negotiere, handle. - Forliis, Tab. - Supercargo førte under Sørejsen paa Ejerens Vegne Tilsyn med Skibsgodset. - Peder Paars, se Bind II.

S. 146. zirer, pryder. - Plinius den yngre, romersk Embedsmand og Skribent (61-114), Epistulæ 3,1. - Aabenbaringens Hoved-Nøgel. Der findes en anonym Bønnebog, Den aandelige Hoved-Nøgel til Himmelen, 6. OpL, Kbhvn. 1740.

S. 147. Nat-Hue, se ovf. Ep. 126. - Knaster, Kanaster, en Slags Tobak fra Venezuela. - Spits-Glas, Glas (paa Fod), der bliver spidsere nedadtil. - Paroxysmus, voldsomt Anfald. - Bus-Kamp, af 300 ty. Busskampf, da. Bod(s)kamp. Den Tilstand af ekstatisk Anger, total Sønderknuselse, der ifølge Pietisterne maatte gaa forud for kristelig Genfødelse. - Docilitet, Lærvillighed. - Nachspill, af ty. Nachspiel, Efterstykke.

S. 148. confunderer, sammenblander. - Devotion, Fromhed. - consistere, bestaa. - Liqveurs, fr. stærke Drikke. - Cato den Æ. (d. 149 f. Kr.), romersk Konsul 195 f. Kr. - Virtus etc., lat. Frit efter Horats, Oder 3,21, 11-12: Narratur et prisci Catonis/ Sæpe mero caluisse virtus (Det fortælles, at endogsaa den gamle Catos Dyd opflammedes ved Vin). - decider er, træffer Afgørelse.

S. 149. Promotion, Forfremmelse (i Rang). - Tydske etc., Filosoffen Christian Wolff (1679-1754) var saaledes i 1745 blevet Rigsbaron. - af militaire Stand. Holbergs Fader, Christian Nielsen Holberg (o. 1620-86) endte som Oberstløjtnant. Se ovf. Ep. 128. - for 50 Aar siden. I sit første Levnedsbrev (1728) fortæller Holberg: "Da min Moder var død, blev jeg, som da var en ti Aars Dreng, indskreven som Soldat og antagen til Oplærelse i det oplandske Regiment." Sagen er dog vistnok ikke gaaet i Orden (se Th. A. Muller, Den unge Ludvig Holberg, 1943, S. 30, 31-35). - udi mine Skrifter, f. Eks. Den honnette Ambition 1,1 og 11,7; i Bind VI. - grundige, velbegrundede, forstandige. - Metamorphosin, af gr. metamorfosis, Forvandling. - een af mine Epistler, Epistel 146. - gaaer mig.. ikke an, vedkommer mig ikke.

S. 150. heller, snarere. - Erektion, Oprettelse. - Fri-Herskab, Baroni.- Publici, dvs. Publikums, Offentlighedens. - Philosophus, Cato d. Æ., i Ciceros Dialog De Senectute 7, 24, hvor han citerer Vers af Komedieforfatteren Statius. - Lob, Løb.

S. 151. stakket, kort. - Dignitet, Værdighed. - profiterer, docerer, foredrager offentligt. - Jus publicum, lat. offentlig Ret. -Memorialer, Ansøgninger o. lign. - retorqveres etc., Det kan ikke vendes mod mig etc. - Desertion, Frafald. - Musæ, lat. Muser. - contrebande Vahrer, forbudte Varer. - toppede, hovedprydedc. Som Damepynt er Top = Fontange.

S. 152. hverken mine Døttre etc., Naar Holberg i samme Aandedrag taler om sine Døtre og sine Køreheste, gaar han nok ud fra, at Læseren ved, han ikke havde nogen af Delene. - Stats, Stads. - en Konge og en Dronning, Kong Frederik V og Dronning Louise. - Frugalitet, Tarvelighed, beskeden Levevis. - Vita etc., lat. Fyrsters Liv er en (konstant) Censorgerning (Plinius d. Y., Panegyricus 45,6). - Boyar, Bojar, russisk Højadelsmand, Medlem af Tsarens Raad. - Edelmænd, Adelsmænd. - deres egen store Monarch, Peter den Store (16721725). - roullere, være i Omløb. - Concept, Opfattelse.

301

S. 153. Apologie, Forsvar, Forsvarstale. - Donation, Gave (til en Institution o. lign.). - det Ridderlige Academie. Frederik II havde 1586 i Sorø indrettet en lærd Skole; Christian IV føjede en højere Læreanstalt, et ridderligt Akademi, dertil. Akademiet nedlagdes 1665, Skolen 1737, men da var allerede Tanken om at genoprette Akademiet fremme. Amtmand over Soro Amt, Grev Reuss, var fra 1746 de nye Planers ivrige Talsmand. Det er ham der har forelagt Holberg Planen om at testamentere sin Ejendom til det nye Akademi: 23. Januar 1747 ansøgte Reuss Kongen om Friherrepatent for H. Erektionspatentet (Oprettelses-) er dateret 6. Marts 1747; 26. Juli s. A. indviedes Sorø ridderlige Akademi. -i Gierde, i Gære, under Forberedelse. - Propositionen, Forslaget.

S. 154. Prætext, Paaskud. - Divertissemens, Morskab, Adspredelser. - Spectacler, Forestillinger. - persvaderet, overbevist. - associeret, forenet. - ponere, antage, sætte. - destitueret, berøvet, blottet for. - solicitere, ansøge.

S. 155. beqvem, egnet. - Hic Rhodus etc., Her er Rhodos, spring saa! Se Note til Ep. 93. - Journal, Dagbog. - besværge sig, besvære sig.

S. 156. excolere, dyrke. - moed, moden. - Hovmestere. Hovmesteren ledede den unge, fornemme Persons Undervisning og Opdragelse. - acqvirere, erhverve. - Fripostighed, Frimodighed. - tiligen, tidligt. - lider.. paa, gør Indtryk paa, "bider" paa. - chargered, belæsset. - Pekelhæring, Nar. - zirer, pryder. - vanhelder, skæmmer, vansirer. - haver her Sted, er her paa rette Plads.

S. 157. Omgiengelse, Omgang, Samkvem. - affectere, eftertragter, giver sig Skin af. - Raison, fr. Grund. - Depenser, Udgifter. - Incommodation, Besvær, Ulejlighed. - viderlige, ugunstige.

S. 158. apostropheret, anvendt Apostrofe (retorisk Henvendelse til eller Paakaldelse af en Person, en Ting eller et Begreb). - Latinske Epigrammata; se Bind X. - Qvid me etc., lat. "Hvorfor falder du, tørre Feber, over mig, der er saa tynd?" Vælg dog en Genstand, som kan give større Udbytte, som fx Linus' eller Malchus' tykke Mave! (Epigr. 111,43). - vellystige, velnærede. - resolut, flot, spendabel. -- lovlige, rosværdige, gode.- ziirlige, fine. - falske Concepter, forkerte Ideer. - det Musicalske Societet, 1744 var dette musikalske Selskab blevet oprettet i København.

S. 159. rart, sjældent. - singularisere, gøre (mig) bemærket (ved min Særhed). - Lod, gl. Vægtenhed, = 1/32 Pund. - Qvintin, gl. Vægtenhed, = 1/12 Pund (1/4 Lod). - Døttre. Som i Ep. 176 gaar Holberg ud fra, at Læseren véd, han ingen Børn har. -

302

bunted, broget. - converteret, omvendt. - viderligere, (meget) ubehageligere.

S. 160. censurere, dadle, laste. - retorqvere .. paa, vende .. mod. - depensere, give ud. - Petit-Maitre, fr. Laps. - ingen Ævne, ikke Raad. - Æske, Portechaise, Bærestol. - skiønne mest her paa, lægger mest Mærke dertil, forstaar sig bedst derpaa. - Spectacler, Forestillinger. - Stiftelser, Indretninger, Institutioner. -

S. 161. Præpar at orier, Forberedelser. - incommode Meuble, fr. besværligt Stykke Indbo. - Exces, Overdrivelse.

S. 162. Moliere, fransk Dramatiker (1622-1673). - de Touches, Destouches, fransk Komedieforfatter (1680-1754). - den Franske Skue-Plads. Den franske Trup, der 1748 havde indrettet sig et Teater i Nørregade (senere, 1750-52, tillod Kongen den at spille paa Charlottenborg), opførte af Destouches de to Femaktere: Le Glorieux og Le Philosophe Marie, der begge blev trykt hos den franske Bogtrykker i København J. P. Chevalier, henholdsvis 1748 og 1750. - Vanitet, Forfængelighed. - beqvemmere, mere egnede, dygtigere. - Spectacler, Forestillinger.

S. 163. angenemmere, behageligere. - Præjudicia, lat. forudfattede Meninger, Fordomme. - Plautus, romersk Komediedigter (ca. 250-184 f. Kr.). - Scopum, af lat. scopus, Formaal. - Denouement, f r. Losning (af Knude i et Drama). - solut Dansk, dansk Prosa.

S. 164. Terentius, romersk Komediedigter (d. 159 f. Kr.). - præferere, foretrække. - succedere, have Held. - lærde og skiønsomme Mænd. Holberg tænker sikkert paa nogle tyske Kritikeres Anmeldelser af nogle af hans Komedier (Jean de France i 1742, Barselstuen i 1743) i Critischer Versuch zur Aufnahme der Deutschen Sprache, Greifswald. - Amphitruo, Plautus' Komedie Amfitryon (fra o. 200 f. Kr.). - Aulularia, Komedie om "den Gerrige" af Plautus. - Menechmi, Plautus' Komedie Menæchmi (fra o. 200 f. Kr.).

S. 165. Catechisation, Undervisning. - galonnered, prydet med Galoner, svære Silke- eller Uldbaand som Besætning paa Klæder. - Marqvis, Markis, Adelsmand med Rang mellem Hertug og Greve.

S. 166. for, for. - Præsumption, Antagelse, Formodning. - desarmerer, afvæbner. - treffelig, fortræffelig. - Apparence, fr. Ydre; Skin. Concept, Opfattelse. - i Comoedien. I Crispin Médecin (1673) af den franske Skuespiller og Dramatiker Hauteroche (ca. 1630-1707) har den forklædte Lakaj Crispin en saadan Replik (11,7). - Stiftelser, Anordninger.

S. 167. Præjudicium, (forud fældet) Dom, der anvendes til Præcedens. Herman von Bremen, Hovedpersonen i Den politiske Kandestøber, se Bind III. - Paroxysmus, gr. Paroksysme, voldsomt 303 Anfald; her: Ekstase. - Forordning. En Forordning af 5. Marts 1734 "Angaaende Besvangrelser, og det deraf paastaaende Egteskab". - Commissioner, Voldgiftsdomstole. - Jurisdiction, Domsmyndighed. - Lærere, Universitetslærere. - Publice, lat. offentligt. - Rudbecks Atlantica, det gigantiske Værk Atlantica sive Manheim, som var under Trykning 1677-1702, af den svenske Polyhistor Olaf Rudbeck d. Æ. (1630-1702). Bogen var paa Latin, med svensk Paralleloversættelse.

S. 168. Herodot, græsk Historiker (o. 485-425 f. Kr.). - Diodorus, gr. Historiker (1. Aarh. f. Kr.). - pardoner es, undskyldes. - udi Peder Paarses Historie, i sit komiske Heltedigt Peder Paars (1719-20) har Holberg i en Note anfort, at det som Vergil i sit Helteepos Æneiden (I, 51) kalder Patriam Nimborum [ie] : Stormenes Fædreland] "jo er Pater Noster Klippe [et Skær ved Marstrand]". Se Bind II, S. 40.

S. 169. Troilus, trojansk Sagnhelt, Søn af Kong Priamos af Troja. - Dardania. I "Iliaden" en Naboby til Troja, grundlagt af Dardanos (som Rudbeck mente var en Gøter ved Navn Thordøn) og hans Son Erichthomios (for Rudbeck en Forvanskning af Erik). - Dan ... Juda ... Gad etc., Holberg fortsætter Jakobssonnernes Række. - qvasi, lat. ligesom. - Trajanus. Holberg mener den romerske Kejser Aurelianus. Se Bind II, S. 117. - Dada Ripensis, dvs. Provinsen Dacia ved Bredden (lat. ripa) af Floden Donau; det nuværende Rumænien. - anagrammatiske, af Anagram: Omflytning af et Ords Bogstaver, saa der dannes et andet Ord. - cabbalistiske, hørende til den middelalderlige hemmelige og mystiske jødiske Lære Kabbala. - vindiceret, genvundet.

S. 170. excolere, dyrke. - for Syndfloden, før Syndfloden. - Adam. Allerede for Rudbecks store Værk begyndte at udkomme, havde den svenske teologiske Professor og senere Biskop Petrus Bang udgivet en oldsvensk Kirkehistorie (1675), hvor det søges paavist, at Adam boede i Sverige, og det drøftes "om Adam har været Biskop", idet det dog indrømmes, at det ikke er muligt i Enkeltheder at beskrive hans kirkelige Hverv. - Modestie, Beskedenhed. - den Trojanske Krig, den sagnhistoriske Krig mellem Grækerne og den lilleasiatiske By Troja (Ilios). - Paris, trojansk Sagnhelt, Søn af Kong Priamos af Troja. - Hector, trojansk Sagnhelt, Søn af Kong Priamos og Trojanernes Anfører. - Palamedes, græsk Sagnhelt, Deltager i Hævntoget mod Troja. - Agamemnon, græsk Sagnkonge i Mykene, Grækernes Anfører i Krigen mod Troja. - Olysses, gr. Odysseus, græsk Sagnhelt, Konge af Ithaka og Deltager i Toget mod Troja. - Achilles, græsk Sagnhelt, den ypperste blandt Krigerne i Toget mod Troja. - Ajak, for- 304 modentlig Ajas, græsk Sagnhelt, deltog i Toget mod Troja. - Helene. Prins Paris' Bortførelse af Spartanerkongen Menelaos' Hustru Helena, Jordens skønneste Kvinde, var Aarsagen til den trojanske Krig. - Thesi, af lat. thesis, Tese, Sætning, som skal bevises.

S. 171. Laden. Den store Gaard Lade Nordøst for Trondheim var Jarlesæde i Middelalderen. - Nidraas, Nidaros, Trondheim. - Nestor, græsk Sagnkonge i Pylos, Grækernes vise Raadgiver under den trojanske Krig. - Dissertation, Afhandling. - Hercules, det latinske Navn paa den græske Sagnhelt Herakles, berømt for sine vældige Bedrifter og Kraftpræstationer. - Sterkodder, nordisk Sagnhelt, en haardfør og frygtlos Kæmpe. - Nat-Stoel, Stol med Kloset. - Geryon, Geryones, en græsk Sagnkæmpe med tre Kroppe, hvis Okser Herkules skulde hente, og som han derfor først maatte dræbe. - befalet een at giøre Ende paa sit Liv. Da Herakles (Herkules) havde faaet en forgiftet Underbeklædning paa, rejste han et Baal, som han besteg og lod sin Ven Poias sætte Ild derpaa. Da Starkad (Stærkodder) var træt af Livet, fordi han havde ladet sig købe til en Nidingsdaad, betalte han med sine Judaspenge en Kæmpe, Hader, hvis Fader han havde dræbt, for at hugge Hovedet af sig (Saxo S, 8). - Petrei, Lyschanders, Strelows... Beretninger. Petrus Olai (d. ca. 1570), Claus Christoffersen Lyschander (1558-1624), Hans Nielsen Strelow (1587-1656), danske Historikere. - Pufendorff, Samuel Pufendorf, tysk Historiker og Retslærd (1632-94), skrev om Sverige i 1. Afsnit af sin Continuirte Einleitung zu der Historie der vornehmsten Reiche und Staaten von Europa, 1689.

S. 172. Vanitet, Forfængelighed. - Ægyptiske Historier. I Ep. 362 omtaler Holberg den græske Historiker Diodoros Siculus (1. Aarh. f. Kr.), der har paavist, at mange historiske Personer i Ægypten af Grækerne er gjort til mytologiske Figurer. - om Skue-Spill, se Ep. 190. - Terentius, romersk Komcdiedigter (d. 159 f. Kr.). - Plautus, romersk Komediedigter (ca. 250-184 f. Kr.). - Aristarchus, Grækeren Aristarchos, Oldtidens største Filolog (d. 145 f. Kr.). - ikke altid Kiendere af Skue-Spill. Se Note til Ep. 190. - Horatius, romersk Digter (65-8 f. Kr.). - Arte Poëtica, af lat. Ars Poëtica, Digtekunsten. - At nostri etc., lat. "Vore Forfædre har dog lovprist baade Plautus' Versifikation og hans Vid; paa begge Omraader var de altfor overbærende, for ikke at sige enfoldige" (Ars Poëtica, Vers 270-72).

S. 173. for ham, før ham. - Macrobius, romersk Grammatiker (5. Aarh. e. Kr.). - Gellius, romersk Forfatter (2. Aarh. e. Kr.). - censur e, Kritik. - efter Catonis Beretning. Sikkert en Erindring om Cicero, De Senectute 15,50, en fingeret Samtale, i hvilken Cato 305 d Æ. bl. a. giver Eksempler paa gamle Mænds intellektuelle Glæder, f. eks. gamle Forfatteres Fornøjelse ved at læse deres egne Værker: Nævius plejede at glæde sig over sin Puniske Krig og Plautus over sin Pseudolus og Truculentus. - Artifici etc., lat. En Kunstner maa man stole paa inden for hans Kunsts Omraade. - Amphitrion, Molières versificerede Komedie Amphitryon (1668). - l'Avare, fr. Den Gerrige, Prosakomedie af Molière (1668). - Lingvist, Sprogmester, Stilist.

S. 174. Jactor etc., Cistellaria, 2,1 Vers 4-10. Plautus, ved Fr. Høegh Guldberg, I, 1812, 253:

... jeg tumles, plages

martres, pines og dreies rundt paa Elskovs Hjul, forfærdes, har ingen Ro, men drives hid og did paa ustadig Viis. Min Sjæl er heelt omhyllet af Taager. Hvor jeg er, der er jeg ikke; men hvor jeg ikke er, der ere Tankerne. Saa det gaaer med mine, de mangfoldige Sind. Kvad nys har hovet, hover atter om lidt ei meer. Ja! Elskov gjækker, driver paa Flugt, gaaer ind paa, falder an mod, slæber afsted, fraholder, smigrer og begaver den Trætte, mig. Selv Det, den giver, giver den ikke reent, men skuffer blot, fraraader de Ting, den nys har raadet til, og roser nu Det, den nys har raadet fra. -

Menschenskræk, Diderich Menschen-Skræk; (1724, se Bind V), det er Intrigen, Holberg har hentet fra Plautus. - benytte mig af, nemlig i Huus-Spogelse eller Abracadabra (1752, se Bind VII). - Paleprat, Palaprat, fransk Dramatiker (1650-1721), bearbejdede Terents' Eunuchus under Titlen Le Muet (Den Stumme), 1691.

S. 175. Julius Cæsar, romersk Statsmand og Forfatter (100-44 f. Kr.). - tu qvoqve etc., lat. Holberg har Citatet fra Forordet til Comédies de Plaute (Paris 1691), der var oversat til Fransk af Madcmoisellc le Fevre, senere Madame Dacier (levede 1654-1720), men tror fejlagtigt, at det er fra Cæsars Tragedie. Madame Dacier har ingen Kildeangivelse. Versene er bevaret i Suetons lille Biografi af Terents, Kap. 5. - Menander, græsk Komediedigter (ca. 342-292 f. Kr.). - Acteurs, fr. Skuespillere. S. 176. dølge, hemmeligholde, fortie. - accommodercde, passede. - rørige, tungt fordojelige. - Plutarchus, den græske Forfatter og Filosof Plutark (ca. 46-120). - Philippus, Filip II (382-336 f. Kr.), Konge af Makedonien. - Athenæus, Athenæos, græsk Forfatter (o. 200 e. Kr.), i hans Arsenal af Oplysninger om 306 Antikken, "De Lærdes Selskab" 2, 49 D. Holberg oversætter Citatet, før han afskriver det.

S. 177. accomoderede, forsynede, betjente. - Plautus, romersk Komediedigter (ca. 250-184 f. Kr.). - Nam hi etc., Miles gloriosus 111,2, Vers 753-56 (V. 753 har hos Holberg 'hi' for 'ei' i V. 754 mangler 'hospes' efter 'hoc'): "Thi naar de er kommet til Bords og Middagen er stillet paa Bordet, plejer de at sige: "Men Vært dog! Hvorfor er det nødvendigt med al denne Bekostning for vores Skyld? Du maa jo være gal, thi her er nok til ti Mennesker". De bebrejder dig, hvorledes du har købt ind for deres Skyld, og saa spiser de det dog op!" - Participanter, Deltagere, Parthavere.

S. 178. incommodere, besværer, ulejliger. - simpel, ligefrem. - Mr. Bayle. Pierre Bayle (1647-1706), fransk Filosof, som fra 1693 levede i Holland, hvor han i sine Skrifter bekæmpede Overtro og Intolerance. Hans Hovedværk var en stor historisk-kritisk Encyklopædi, Dictionnaire historique et critique, 1695-97, hvoraf Holberg øjensynlig benyttede 3. Udgave, 1720. Se Indledning til nærværende Bind. - Historier, Historien. - Societet, Samfund. - Superstition, Overtro. - Uheld, ugunstig Tilstand, Ulykke. - Commissarius, Voldgiftsmand, Opmand.

S. 179. solliciteret, plaget. - Naturalister, Deister, der hævder Tilstedeværelsen af en personlig Gud, men ikke opstiller Dogmer og benægter Aabenbaringen, Revelation. - agerede, førte. - Con- cepter, Tanker. - Marius (155-86 f. Kr.), rom. Statsmand og Feltherre. Eksempler paa hans Overtro havde Holberg fra Plutarks Biografi af Marius. - Spinoza, Baruch (1632-77), nederlandsk Filosof, der af Holbergs Samtid opfattedes som Ateist. Holberg har i Jødiske Historie fremstillet S.'s dydige Levned og farlige Lære. - Catilina (d. 62 f. Kr.), rom. Statsmand. - Caligula (12-41), rom. Kejser. - naturlige, medfødte. - efterlade, undlade.

S. 180. Orthodoxien, den rette Tro. - yvrjatcos , gr. legitim; autentisk; ublandet (om Vin).

S. 181. Manichæismus. Manikæerne, hvis Lære udformedes i Iran af Mani (d. 273), ansaa Verden for sammensat af to kæmpende Komponenter, det Gode og det Onde, Lyset og Mørket. - Monsr. Bayle, f. Eks. Dictionnaire, Art. Manichéens. Note D. - Naturalister, se Note til Ep. 210. - infirmere, svække; ugyldiggøre.

S. 182. Velbehag, Forgodtbefindende. - De Mundo Optimo, lat. om den bedste Verden. Sandsynligvis Hentydning til Professor i Teologi ved Københavns Universitet J. F. Reuss, hvis Doctrinæ de mundo optimo brevis dilucidatio, 1.-4. Del (1741-45) behandler Hovedmassen af denne Epistels nye Stof. - Leibnitz,

307

Gottfried Wilhelm (1646-1716), tysk Filosof. Her refereres til dennes Essais de Théodicée sur la bonté de Dieu, la liberté de l'homme et 1'origine du mal (1710). - Wolf, Christian (16791754); Leibnitz' Elev. Der refereres til hans Theologia Naturalis methodo scientifica pertractata, I-II, 1736-37. - Suiter, Følger.

S. 183. Skabningen, Skabelsen. - Accord, Overensstemmelse. - concurrere, bidrage, medvirke. - Fatalitet, Skæbnebestemthed. - dependerer, er afhængig.

S. 184. statuere, fastsætter; paastaar. - i mine Skrifter, Eks. i Epistel 26 og 28. - Skin, tilsyneladende Berettigelse. - Defensor fidei, lat. Troens Forsvarer, Henrik VIII's og derefter de engelske Kongers Titel. - lagt Haanden paa, taget (kraftigt) fat paa.

S. 185. den philosophiske Steen, de Vises Sten (der tænktes kunne forvandle uædle Metaller til Guld). - Erindring, Paamindelse, Advarsel. - distingverede, adskilte. - Rubriqver. Rubrik kommer af lat. rubrica, med Rødt (ruber) udfort Overskrift i Lovtekst. - verseret, øvet, bevandret. - in Jure, lat. i Jura. - Foliant, Bog i stort Format.

S. 186. stærkeste, dygtigste. - Liggendefæe, Ejendom. - flammede, uensfarvede. - udkaarne, udsøgte, udvalgte. - Hercules og Herculiscus. Hvad Holberg omtaler som en Bog, er egentlig to Værker, to oplysende og opbyggelige "Stats-Romaner", af den tyske Teolog A. H. Bucholtz (d. 1671). - Astræa, den franske Hyrderoman, Astrée, i fem Dele (1607-27) af Honoré d'Urfé. Med tysk Mellemled oversattes første og anden Part til dansk 1645-48. - Doct. Fausti Historie, den fra tysk oversatte Folkebog Historia om D. Johan Fausto den widtberycktede Troldkarl, Kbh. 1588 og oftere optrykt. - Editioner, Udgaver. - Saffian, blødt, fint Gedeskind. - angenemme, behagelige. - fornemmelig, først og fremmest.

S. 187. Estime, Værdsættelse. - Maxime, Grundsætning. - Justitia, lat. Retfærdigheden. - valke, gnide (mellem Fingrene). - depenserer, giver ud. - fransk Bind, Franskbind, Bind med Ryg og Hjørner af chagrin (Gedeskind) eller Kalveskind.

S. 188. Doct. Spener. Den tyske Teolog og Pietismens Stifter Philip Jacob Spener (1635-1705). - Blegdammen, udenfor det daværende København var et Engareal, hvor Vasketøjet tørredes og blegedes i Solen. - Cavalierement, overlegent, flot. - Literati, lat. lærde Mennesker. - Charactererne, Skrifttegnene, Bogstaverne. - Kobberstykkerne, Kobberstikkene.

S. 189. befalde, behage. - den Danske Skueplads genaabnede April 1747, og Holberg blev som Konsulent anmodet om at gennemlæse engelske Tekster. Epistlen sigter til "The Restoration Drama", det havde sin Blomstring o. 1675-O. 1700; de to Eks- 308 empler er hentet fra William Congreve's "The Way of the World. A Comedy", opført første Gang 1700 (1,9 og IV,8). - peene, sippede.

S. 190. den Engelske Historie, Rapin Thoyras' Histoire d'Angleterre, VI, 1727, 473 ff. - Greven af Tyrone. Hugh O'Neill, Irer (o. 1540-1616), 2. Jarl af Tyrone. Ledede flere Gange Irernes Oprør mod Englænderne. Han modtog Hjælp fra Spanierne og i 1600 en symbolsk Opmuntring fra Pave Clemens VIII.

S. 191. Alphabeth. Paa Holbergs Tid markeredes en Bogs Ark ved Alfabetets Bogstaver. - holdet Herodoti Beskrivelse meest efterretlig. Plinius d. Æ's Naturhistorie, Historia naturalis, ejede Holberg i Jesuiterpateren Johannes Harduinus (Jean Hardouins) Folioudgave, Edition altera, Paris 1723. I sin Note 2 til Plinius 10,2 henviser Hardouin til Herodot 2,73, dvs. til Plinius' her omtalte Laan. - Skikkelse etc., fra Plinius 10,2. - tegned, kendetegnet; mærket med en bestemt Farvetegning. - Stierten, Halen. - Manilius, 1. Aarh. f. Kr., siger at man aldrig har set Fuglen spise; fra Plinius 10,2. - Kramsfugl, ubetydelig, ringe Person. - dens Leve-Tiid, fra Plinius 10,2 og Note 9 dertil. Her nævnes dog ikke Ovidius, Metam. 15, 392-95: "Der er kun een Fugl, som atter føder og avler sig selv; Assyrerne kalder den Føniks ... Naar den har fuldbragt sit Livs fem Aarhundreder."

S. 192. Cycli, Kredsløb af et bestemt antal Aar. - af tinge, afprutte. - Seneca. I Ep. 42,1 hedder det, at "den fuldendt gode Mand fødes maaske ligesom Fugl Føniks kun een Gang i hvert Femhundredaar." - med et numero rotundo, med et rundt Tal. - ladet sig see. Plinius 10,2 taler om Arabien. Franskmanden Gilbert-Charles Le Gendre tilføjer Kina i sin Traité historique et critique de l'Opinion 3. forøgede Udgave, Paris 1741, Opslagsord "Phoenix" (VI, 479). Le Gendre citerer dernæst Beskrivelser af Fuglens Død.

S. 193. Salamander, Elementaraand, der behersker Ildens Element. Ildsalamanderen ansaas af Alkymisterne for at leve i Ilden. - Discours, Diskussion. - Medie os, af lat. Medicus, Læge.

S. 194. apparente Contrarieteter, tilsyneladende Modsætninger. - den fineste Stiil, de mindste skrevne eller trykte Bogstaver. - gemeenligen, almindeligvis. - Acidum, Syre. - haardt Liv, Forstoppelse. - Sedes, lat. Stolgang, Afføringer. - Forbud, Forvarsel.

S. 195. Recept, Lægemiddel. - Hercules kæmpede mod Flodguden Acheloos om Deianeiras Haand; A forvandlede sig først til en Slange, saa til en Tyr; H brød et Horn af Tyren og vandt derved D. - Afrissning, Beskrivelse. - Attention, Opmærksomhed.

309

S. 196. udi mine Skrifter, se ovf. Ep. 102 og 188. - liberal, gavmild. - Exercitier, Udøvelser. - besværger, besværer. - Post-Dag, den Dag Posten afgaar fra (ell. ankommer til) et Sted. - corrigere, læse Korrektur paa. - Fruentimmer-Selskab, se Ep. 99. - tvende Hoved-Gaarder, nemlig Brorup, som H havde købt 1740, og Tersløsegaard, som han erhvervede 1745.

S. 197. Landgilde, en Fæsters aarlige Afgift i Penge eller Naturalier til Ejeren. - Ambassader, Sendefærd. - Sollicitanter, Ansøgere. - Austeritet, Alvorlighed, Strenghed. - alamodiske, moderne.

S. 198. Caractererne, Bedømmelserne. - U-roelighed. Holberg refererer sandsynligvis til de Konflikter, der opstod blandt Bygningshaandværkerne under Opførelse af Christiansborg 173145. - give... Carte Blanche, give ... frie Hænder. - Conditioner, Betingelser. - Lemmer, Medlemmer. - T art ar er, Tatarer, mongolsk Nomadestamme. - give sig paa Discretion, overgive sig uden Betingelser.

S. 199. U-lejlighed, uheldigt Forhold. - Actionen, den dramatiske Fremstilling. - Gellius, Aulus (2. Aarh.), rom. Forfatter. Noctes Atticæ 7,5. - Polus, Polos levede i Athen i 4. Aarh. f. Kr. - Sophokles (496-406 f. Kr.), attisk Tragediedigter. - forestillede Electræ Person. I Antikkens Teater forestilledes Kvinderoller af Mænd.

S. 200. exprimere, udtrykke. - Hypocrit, gr. hypokrites betyder 1. en der giver eller udlægger et (Orakel-)Svar; 2. en Skuespiller; 3. en forstilt, hyklerisk Person. - Devot, from. - Moliere. Om dennes sidste Optræden og Død (17. Febr. 1673) har Holberg antagelig læst i Vie de M. de Moliere, par Monsieur de Grimarest (1705), som 1710 blev stillet foran i Oeuvres de M. (S. 81-84). - Personen af den indbildte Syge, Hovedpersonen i Le malade imaginaire (1673), Den indbildt Syge. - de Ejendomme, se Note til Ep. 257. - Fortrydelse, Uvilje, Ærgrelse. - ansee, betragte. - Publiqve Brug etc. Se Ep. 176. - frembragt, tilbragt.

S. 201. Beneficium, Gunstbevisning. - Credit, Tilgodehavende. - Debet, Gæld. - Proprietaire, Ejendomsbesidder. - Datum, Kendsgerning. - Publicum, det Offentlige. - gemeenligen, almindeligvis. - bevæger, fremkalder. - ærbar, alvorlig. - Kirke-Historie, nærværende Udgave Bind VIII, S. 120. - Klygt, vittigt Indfald. - Zirat, Pryd. - Vanheld, Vansir. - Actioner, Søgsmaal.

S. 202. Procuratores, Sagførere. - Borgestue, Opholdsstue for Tyendet paa en (større) Gaard. - Applausus, Bifaldstilkendegivelse. - ageres, føres. - Sganarel, Tjenerskikkelse i det italienske og franske Teater. - parerer, tager sig ud. - gave intet Qvarteer,

310

gav ingen Pardon. - Aulus Gellius, se Note til Ep. 276. Noctes Atticæ 4,20. - gispet, gabet. - Popilius, Gellius smst. - Ridderskabet. Den romerske Ridderstand bestod af Medlemmer af den højere Borgerstand. - trivende, trivelig. - visse af vore Poëter. Holberg kan tænke paa Lejlighedsdigteren Christ. Fred. Wadskiær, der i sine Sørgedigte ikke kunde bare sig for at anbringe komiske Ordspil. - fuldkomne, fuldstændige, komplette.

S. 203. bryster, dvs. brøster, fattes, mangler. - Launoy, Jean de (1603-78), fransk Teolog. - nogle...have sagt, Note G og H til Art. Launoi i Bayles Dictionnaire. - holde Protocol, føre P. - Kirke-Historie, Udgave 1867-68, S. 783.

S. 204. quæstio status, lat. Spørgsmaal om Status, Stilling. - moveret, bragt paa Bane. - St. Franciscus. Frants af Assisi (1182-1226), Ordensstifter og Helgen. - St. Dominicus. Domingo (de) Guzmán (1170-1221), spansk Ordensstifter og Helgen. - clausuleret, afsluttet. - uti possidetis, lat. "som I besidder det", en romersk Retsformular, der i nyere Tid udtrykte, at krigsførende Parter beholdt, hvad de sad inde med ved Fredsslutningen. - Hvor, hvorledes. - Papebroch. Daniel van Papenbroeck (1628-1714) var Medredaktør ved det vældige Folioværk, Acta Sanctorum, hvis 1. Bind udkom Amsterdam 1643. Værket, der endnu ikke er afsluttet, giver en kritisk Biografi af enhver Helgen, placeret efter hans Dag i Kalenderen. Indtil 1748 var udkommet 41 Bind; naar Holberg skriver 24, skyldes hans Viden Benyttelsen af en historisk Kilde fra 1698. - Han siges etc., Bayle, Dictionnaire, Art. Launoi, Note H.-Mabillon, Jean (1632-1707), fransk Benediktinermunk. Han udgav 1698, under navnet Eusebius Romanus det lille kritiske Skrift: Ad Theophilum Gallum epistola de cultu sanctorum ignotorum. H's Kendskab til Mabillon er hentet i Bayles Art. Launoi, Note Q. - Camus, Jean-Pierre (1582-1652), fra 1608 Bisp af Bellay. - Patriarcher, Israels Stammefædre. - Annotatcr, Optegnelser; Anmærkninger.

S. 205. caracteriserede, betitlede. - Cominæus. Philippe de Commines (1445-1511), fr. Statsmand og Historiker. - Bessarion (13951472), Kardinal 1439, fra Art. Launoi, Note G. - Alle Helgens Dag, den 1. November; i den romersk-katolske Kirke Mindedag for alle Helgener og Martyrer. - Juvenal, 13, 46-49: "Der var ikke en saadan Sværm af Guder som nu, og Stjernerne, som var fornøjede med faa Guder, tyngede med mindre Vægt paa den arme Atlas." Fra Bayle Art. Launoi, Note G.

S. 206. assigneret, anvist. - Hercules, lat. for Herakles, Grækernes største Sagnhelt; p. gr. af sine udødelige Bedrifter optaget blandt de olympiske Guder. - Minos, græsk Halvgud, Konge 311 paa Kreta; iflg. kretisk Tradition efter Døden Dommer i Underverdenen. - signaliser et, udmærket. - Sted, Plads. - differerer fra, er forskellig fra. - Diomedes og Ajax, to af de berømteste græske Helte ved Troja. - Æneas, Hovedpersonen i Vergils helteepos Æneiden (skr. 29-19 f. Kr.). - St. Euvremont, Charles de (1610-1703), fr. Officer og Forfatter. CEuvres de Monsieur de Saint-Evremond, London 1711, III, 169.

S. 207. Tamper-Ret, Domstol, der dømte i Ægteskabssager. - paa Rullen, i Fortegnelsen. - Poëten, Boileau, Epîtres I, 93-94: Men hvilke tomme Laurbær, som Krigen end kan give Løfte om, saa kan man være Helt uden at lægge Jorden øde. - give . . gocif Kiøb, giver .. billig Pris; viser sig . . føjelig, eftergivende. - udi Klims . . . Rejse, se Bind IX, S. 85.

S. 208. Journaler, Tidsskrifter med Resuméer og Anmeldelser af videnskabelig Litteratur. - Erasmus af Rotterdam (1466-1536), hollandsk Humanist. - Grotius, Hugo (1583-1645), hollandsk Jurist, Teolog, Filosof og Statsmand. - Scaliger, Julius Cæsar (1484-1558), ital. Polyhistor. - Parade, fordelagtig Fremtræden. - Titular, titulær, dvs. som fører Titlen af.

S. 209. Cancelie- og Contoir-Calender. For Aarene 1744-49 udkom en officiel Kalender med denne Titel. Til og med 1750 betegnedes Dagene ved Helgennavnene; fra 1751 tilføjedes foran Datoen M (= Mandag), Ti (= Tirsdag) etc. - Policarpus, Polykarp, græsk Biskop og Martyr fra 2. Aarh. Navnet staar i nævnte Kalender ved 26. Januar. - Pontianus, Pave 230-35, død som Martyr. Navnet ved 19. Januar. - Blasius (4. Aarh.) armensk Biskop og Martyr. Navnet ved 3. Februar. - Omission, Forsømmelse. - besværge, besvære.

S. 210. ordentlige, faste. - fandt, følte, mærkede. - merkeligen, mærkbart. - Kramlader, Kramboder. - den Spanske Minister, antagelig Vinteren 1725-26, hvor H yndede at opsøge fornemme Mennesker i Paris. - incommoderet, besværet.

S.2ll.Rathlef, Ernst Ludvig (1709-68), Præst i Hannover, udgav i 8 Dele Geschichte jetztlebender Gelehrten, Zelle, 1740-44; II, 1741, 312-42, hvor H biograferes, angives han at være født 1685. H's Oplysning her er da aabenbart en Lapsus for 1684. mm underjordiske Reyse, se Bind IX, S. 136. - Republic, Stat. - glimrende, blændende, bestikkende. - de Epicuræiske Societeter, beskrevet efter Bayle, Dictionnaire, Art. Epicure, Note D. Den græske Filosof levede 341-270 f. Kr. - Cicero, de finibus 1,20,65, cit. af Bayle anførte Note. - Theseus og Orestes, græske Sagnhelte. - F actioner, "Kliker"; Oprørspartier.

S. 212. Devotion, Gudhengivenhed. - Diodes, fra samme Artikel, Note N. - Interesse, Egennytte. - Catechisation, Undervisning.

S. 213. Pr øver, Beviser, Argumenter. - aflade, opgive. - besværger, 312 beklager. - heller, snarere. - indemnisere sig, holde sig skadesløse. - Procurator, Sagfører. - komme ud, klare sig. S. 214. særdeles, isoleret. - Province, Landsdel. - tillige, paa samme Tid.

S. 215. præludere, indlede vidtløftigt. - Skriftet, Hans Egede: Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Naturel-Historie, 1741. Udgivet, sammen med Egedes Aarsberetninger (1721-36) til Missionskollegiet i Kbh. af Louis Bobé 1925. Paa Hans Egedes Initiativ sendtes der fra 1721 Skibe til Grønland. - Afgang, Afsætning. - rare, mærkelige.

S. 216. daarlig, taabelig. - Vives, se Bind IX, Note til Moralske Fabler Nr. 78. - Socialitet, Omgængelighed; Samfølelse. - destituerede fra naturlig Forstand, blottet for medfødt Forstand. - En af de første etc. Vinteren 1724-25 opholdt 2 Grønlændere sig i København, hvor de vakte betydelig Opsigt. - artig, vittig, kløgtig. - Ride-Banen, denne, samt følgende Oplysninger kendes ikke andetsteds fra.

S. 217. heldst, især. - vide Rede til, vide Besked om.

S. 218. Mange Christnes u-ordentlige Levnet, har Grønlænderne kunnet iagttage f. Eks. ved den Militærkoloni, der til Beskyttelse af Fiskeriet oprettedes 1728 ved Godthaab. Styrken hjemkaldtes 1731 (Bobé, Hans Egede, 1944, 124-28). - adskillige, forskellige. - friske, raske.

S. 219. Herrenhutter. Brødremenighedens pietistiske Missionsarbejde paa Grønland iværksattes 1732 ff. - de Malebariske Missionarier, Missionsarbejdet paa Malabarkysten, hvor Trankebar ligger, iværksattes 1705 ff. - Nederlag, Blodsudgydelser, Drab.

S. 220. risse, tegne. - Haand, Haandskrift. - accommodere, bringe i Orden. - konstig, dygtig.

S. 221. udi et af mine Skrifter, Helte-Historier, ved F. L. Liebenberg, 1864, II, 360, i Anledning af Sokrates' Kritik af Samtidige. - Medisance, fr. Bagtalelse. - Nachdeel, Skade. - Præjudice, Skade. - Anklagere, Angiver, lat. delator. - Nød, Nødvendighed. - Uhlspeil, den tyske Folkebog om Uglspil fra o. 1500 oversattes til Dansk i det 17. Aarh. Optrykt i Danske Folkebøger, XI, 1930. Holberg refererer til 30. historie (S. 79 ff).

S. 222. paa den rette Fod, paa den rette Maade. - mit sidste Brev, Epistel 357 om de politisk-religiøse Bevægelser i England i det 17. Aarh. - Cromwell, Oliver (1599-1658) engelsk Statsmand.- Tartuf, fr. tartufe, skinhellig Person; Titelperson i Molières Komedie om en Hykler. - udi mine Skrifter. Se Bind VIII, S. 297 ff.

S. 223. Vota, lat., her: Indlæg, Taler. - Inclination, Tilbøjelighed. - U formodentlige Conjuncturer, de politiske og religiøse Modsætninger mellem Konge (Karl I) og Parlament, som Inde- 313 pendenterne - ved at slutte sig til Presbyterianerne - snart vidste at udnytte til egen Fordel. - Independenternes Principium. I. var Tilhængere af en Kirkeforfatning, hvor hver enkelt Menighed var selvstyrende, muligt indordnet i en statskirkelig Ramme.

S. 224. ugemeene, ualmindelige. - Tønder, egl. brændbart Stof; stærk Tilskyndelse. - fast, næsten. - Ædelmand, Adelsmand. - Protector. Ordet benyttes i speciel Betydning om Cromwells (og sønnen Richards) autoritære Styre. - participeret, faaet Andel i. - Hurtighed, Dygtighed. - Fermetet, Fasthed. - victoriserede, sejrede. - veni etc., lat. Jeg kom, jeg saa, jeg sejrede. Cæsars Melding om Sejren ved Zela. - Potentater, Magthavere.

S. 225. Gro/7, ty. Nag. - Richelieu og Mazarin, se Ep. 13. - Condé, Louis 2. af Condé (1621-86), fr. Feltherre og Politiker. - fiin, listig. - Anslag, Planer; Intriger. - mislingede, mislykkedes. Cum etc., lat. Ordsprog: overfor Ræve maa man bruge Rævestreger.

S. 226. Dosin, Dosis.

S. 227. Pyrrhus, (319-272 f. Kr.), Konge af Epirus, kæmpede i Byen Tarents (Tarantos) Tjeneste mod Rom. Anekdoten citeres frit efter Plutarks Biografi af P, Kap 8 in fine. - Fortrydelse, Vrede. - sex Stæmmer mod fem. Holberg tænker sandsynligvis paa Højesteret, hvor mindst 11 Assessorer skulde være tilstede for at en Votering skulde lede til Domsresultat. - Uheld, Ulykke.

S. 228. Plinius, Epist. 2, 12, 5. - Pluralitet, Flertal. - Collegium, Domstol. - Republik, Stat. - laborere, lider. - Nederlandske Provinder. Ifølge det Utrechtske Unionsdokument, 1549, § 9 var den enkelte Provins paa væsentlige Punkter ikke forpligtet til at adlyde Flertallets Bestemmelser. - General-Staternes Forsamling, det hollandske Parlament. - Eidgenossenschaft. Det schweiziske Forbund, Schweizerische Eidgenossenschaft, bestod paa daværende Tidspunkt af 13 Fristater. - Liberum Veto, frit Veto. - Anseelse til, Udsigt til.

S. 229. rare, sjældne. - Majestæt, Suverænitet. - Bisidder, Assessor. - ubillige, uretfærdige. - paakiende, afgøre.

S. 230. mit Portrait. Til den franske Oversættelse af Moralske Tanker, Kbh. 1749, blev fremstillet et Titelkobber. Det forestiller Filosoffen Diogenes (d. ca. 323 f. Kr.), der glad peger paa et Portræt af Holberg, der er ophængt paa den Tønde, der var Diogenes' Bolig. D har kun et Klæde om sig, ved Siden af ham ses en Hund, symboliserende D's filosofiske Skole, den kyniske (af gr. kynos, Hund). Holberg var nok tiltrukket af D's satiriske Livsbetragtninger, men maatte dog samtidig tage Afstand fra Filosoffens fordringsløse Livsførelse. - for, foran. -

314

Aristippus, Aristippos fra Kyrene (ca. 400 f. Kr.); deraf den "Cyrenaiske" Skole. - Concept, Indfald, Idé. - Væstand, Ulykke. - singulariser e, vælge en særegen Leveform.

S. 231. parres med, sammenstilles med (til et Par). - delicat, skrøbeligt. - Vædskerne ... skarpe, iflg. den klassiske Lægevidenskab, hvor Forholdet mellem de fire Kardinalsafter (Blod, Slim, sort og gul Galde) var bestemmende for Sundhedstilstand og Temperament. - fermentere, gære. - Alexander M., dvs. Magnus, den Store. - rører... om, berører.

S. 232. inclinerer, har Tilbøjelighed. - udi Sverrig. Som i Danmark maatte i Sverige alle Trykmanuskripter passere Censuren. - moed, moden. - David, 1. Krønikernes Bog 19,5. - rart, sjældent. - Beqvemhed, Dygtighed.

S. 233. den underjordiske Anordning, se Bind IX, S. 95. - Erasmus, Grotius, se Note til Ep. 302. - Montaigne, Michel de (1533-92), fr. Humanist. - Clericus, Jean Leclerc (1657-1736), schweizisk Teolog og Filolog. - Heterodoxie, Tro der afviger fra Kirkens Lære. - udi min Heldte-Historie, Helte-Historier Udgave 1864, II, S. 20 ff. - Underfundighed, Snedighed. - Ak or anen, Koranen, Muhamedanernes hellige Bog; udgøres af de Aabenbaringer, Muhamed paastod at have modtaget fra Allah. Bogen er ikke nedskrevet af Muhamed selv, men først samlet efter hans Død.

S. 234. vanskabte, unaturlige, vanvittige. - Forvirrelser, Uklarheder. - Contradictioner, Modsigelser.

S. 235. Monsr. Bayle, Dictionnaire, Art. Mahomet, Note M. - Afridsning, Beskrivelse. - udi mine Skrifter, Moralske Tanker, Liber III, Epigr. 40. - indløbe udi, gør Indtryk paa.

S. 236. dumme, uvidende. - Origenis Lærdom, se Bind X, S. 287. - Skin, Rimelighed. - Persvasioner, Overtalelser. - Øvelse, Udøvelse. - Min Herre, dvs. P. F. Suhm, (1728-98), dansk Historiker; udgav 1749 De Gamles Krigs-Skole, aabnet ved de gamle Skribenteres Frontini, Polyæni, Æliani og Arriani Oversættelse. I Fortalen henviser Suhm til de Krav, Holberg i sin Oversættelse af Herodian havde stillet til en god Oversættelse. - Tactiske, krigsvidenskabelige. - hans andet Arbejde, utvivlsomt Manuskriptet til Suhms Oversættelse af Pythagoræ gyldene Vers etc., udg. 1750 med Fortale af Holberg.

S. 237. i mine Skrifter, f. Eks. Ep. 334. - poleret, dannet. - Migrationer, Vandringer. - min Herres Exempel. Suhm fik hele sin Uddannelse i Hjemlandet. - kommer ... til pass, er ... gavnligt. - Modestie, Beskedenhed. - heller, snarere. - Stella etc., Giovanna della Stella, Teresa Pompeiate, La Turcotti og Rosa Costa, optraadte alle i Pietro Mingottis Operaselskab, der gav Forestillinger i Kbh. 1748-49. - acqviterer sig bedre udi, skiller 315 sig bedre fra. - Actionerne, Forestillingerne. - Juridiske Qyæstion, jur. Spørgsmaal. Suhm udnævntes 1748 til Assessor i Hofretten. - Geometrisk Problema, Holberg tænker antagelig paa Oversættelsen af de taktiske Forfattere, for hvem Geometrien spiller en Rolle. - Franchise Parisienne, fr. parisiske Frimodighed.

S. 238. præpostere, lat. forkert, bagvendt. - Kobberstykker, Kobberstik. - rare, sjældne.

S. 239. Resolution. 1747 testamenterede Holberg sin Ejendom til Genoprettelsen af Sorø Akademi. 1749 meddelte han, at han fra 1. Maj 1751 agtede at overlade Indkomsterne af sit Baronis Gods Aar efter andet til Akademiet. - adskillige, forskellige. - daarlig, taabelig. - Vellyst, Vellevned. - Metamorphosis, Forvandling. - glimrende, prægtig. - derhos, desuden.

S. 240. convenable, fr. passende. - petit-maitre, fr. Laps. - Carosse, Karet. - Phaëton, Faeton, let, aaben Vogn. - Maitresser, Elskerinder. - honnête homme, fr. Hædersmand. - Eqvipage, Følge. - Distinction, Udmærkelse. - Agonisanter, Døende. - Contrarium, lat. det modsatte. - vanhælder, skæmmer.

S. 241. af Drømmen, ud af Illusionen, Fejltagelsen. - Liberalitet, Gavmildhed. - chargered med, overdraget Hvervet med. - Universitetets Oeconomie, Holberg var Kvæstor (nu Kurator) 17371751. - ex nobili officio, lat. som en Ærespligt. - Præcaution, Forholdsregel. - abalienere, give fra (mig). - Senior, dvs. den der har været længst i Tjenesten ved Universitetet og som saadan fritaget for Forelæsninger. - Nouvellist, Journalist. - interesseret, egennyttig. - censurerede, kritiseret, dadlet.

S. 242. Epistola CDXLVIII er fremkaldt af et Skrift, Cogitationes etc., MI, 1747, hvori den unge Filosof, F. C. Eilschow (1725-50) gav 897 Forslag til Erstatning af videnskabelige Fagudtryk med nydannede danske Gloser. - Glugmaanet, Blidemaaned, Orme-Maaned, Sædemaaned, stammer fra en olddansk Række Navne for Maanederne, som holdt sig bl. a. hos Digterne. Sædemaaned er Oktober. - Academiet, Universitetet. - Doctor-Trappen, Doktorgraden; sidste Led af lat. gradius, Skridt, Trin; Trappetrin. - In Jure, lat. i Jura. - Magister Philosophiæ, lat. egl. Læremester, Lærer i Filosofi. - Verdens Viisdom, dvs. verdslig Visdom, Filosofi. - skabte, udnævnt. - Baccalaureus, se Baccalaurprogrammet, Bind VIII, S. 319 ff. - Decanus, Dekan, Lederen af et Universitetsfakultet. - Fristad, her i Betydningen Fristat, Purisme for Republik, efter lat. res publica, Stat. - møde Ting, hænder noget. - betager, fratager. -Mumme-Lystigheder. Mummespil er et gammelt Ord for Forklædningsleg, Maskerade. - Fortørneisers, af Holberg dannet til lat. offendere, støde, krænke. - Accise, indenlandsk Afgift paa 316 Varer (af lat. accidere, afskære). - Consumption, Forbrugsafgift af Fødevarer (af lat. consumere, forbruge, fortære). S. 243. Bedrifter. Dannet over det paa Holbergs Tid forsøgsvis anvendte, tyske Ord Geschichte, der opr. betød "det skete, bedrevne" senere Beretningen om Begivenheden, for endelig at blive synonymt med det fra lat. indlaante historia. - forskrevet, bestilt skriftligt. - Alderdommer, dannet til ty. Altertumer, Oldsager, Forhold i Oldtiden. - Byrd, Fødsel. - Tvistighed, her: Disputats, offentligt forsvaret, akademisk Afhandling. - øverste Høresal, Disputatserne afholdtes i Universitetets Auditorium paa 1. Sal.

S. 244. Spinozismus, se Note til Ep. 210. Ifølge Spinoza gives een Substans, Gud eller Naturen, forstaaet som en Kraft, der rører sig i alt, hvad der eksisterer og som hverken kan opstaa eller forgaa, deles eller begrænses. - Edmund Halley (1656-1742) var en af sin Tids betydeligste Naturvidenskabsmænd; beregnede efter Newtons Metode Banerne for et Antal Kometer, bl. a. for den efter ham opkaldte "Halleys Komet". - Probabilifet, Sandsynlighed, Antagelse. - Spatium, Rum. - Perspectiver, Kikkerter.

S. 245. conservere, bevare. - conf underer, forveksler.- Epistola CDLIL Holbergs Kilde hertil er et populærvidenskabeligt Værk af Noël-Antoine Pluche: Le Spectacle de la Nature (1732). - daarlige, taabelige. - jeg tilforn har skrevet, i Ep. 117. - Societeter, Samfund.

S. 246. ingen Tragcedier. I Tidsrummet 1748-54 opførtes kun een Tragedie paa Skuepladsen. - Ubeqvemhed, Uegnethed. - Melampe, se Bind V. Stykket havde baade paa lille Grønnegade og senere paa Kongens Nytorv (fra 3. Maj 1748) gjort stor Lykke. - forekommes, hindres. - grundig, fornuftig. - Voltaire, i Discours sur la Tragedie, som kom som Indledning til Tragedien Brutus, 1730; Oeuvres complètes, II, 1877, 312-13. - løs Stiil, Prosa. - Rubens, Peter Paul (1577-1649), flamsk Maler. - Veronese, Paolo (1528-88), italiensk Maler. - ligne sig ved, sammenligne sig med. - Skildrere, Malere.

S. 247. ziirlig Oration, smagfuld Tale. - Rigadon, rigodon, livlig, fransk Dans. - Folie d'Espagne, enkel, seriøs Solodans. - Engelsk Dantz synes Holberg at identificere med Kotillonen, der er af fransk Oprindelse. - Polske Dantzer. Polskdansen var jævne Folks Dans. - Koldsindighed, Ligegyldighed. - gisper, gaber. ~ de rimede Latinske Vers etc., sandsynligvis leoninske Vers, middelalderlige Hexa- eller Pentametre, i hvilke Midte og Slutning rimer. - smage derpaa, faa Smag derfor. - prosodiske, rytmiske.

S. 248. Raserie, Galskab; Urimelighed. - Cartesianer, Tilhængere af 317 den franske Filosof Descartes' mekanicistiske Opfattelse af Organismerne. Ifølge denne er Dyrene og Menneskelegemet Maskiner, men Mennesket har en Sjæl, som kan velselvirke med Legemet. - René Descartes, Renatus Cartesius paa Latin, levede 1596-1650. - Experimenter, Erfaringer, Iagttagelser. - forrykke ... hans Concepter, gøre ... usikker.

S. 249. den milde Dom, i Slutningen af Ep. 466. - Autor, Julien Offroy de La Mettrie (1709-51), fransk Læge og Filosof. L'Homme Machine (1748) har Holberg læst i CEuvres philosophiques de Mr. de la Mettrie, Amsterdam 1752, 2 vol., 12°. - Skin, tilsyneladende Rimelighed. - Erfarenhed, Erfaring; Iagttagelse. - a priori, givet paa Forhaand; rent logisk begrundet. - Vædsker, se Note til Ep. 393.

S. 250. Chimere, Fantasifoster. - non ens, lat. noget ikke-eksisterende.- Organisationen. La Mettrie forstaar herved Individets naturgivne Evner og Færdigheder, som for ham er dets sande Dyder, et Menneskes Værd er dets Naturanlæg; hvad det erhverver af Dyder, er Laan fra Naturen. - Experimenter, f. Eks. over Muskelbevægelser hos Dyr, som nylig er aflivede. - som Skriften siger, Romerbrevet 7,19: "det gode, som jeg vil, det giør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, dette giør jeg" (Bibeloversættelsen 1732). - Video etc., Ovid, Metam. 7,21. - paroxysmus, Sindsbevægelse. - Fermentation, "Gæring". - extravagerer, farer vild; overdriver. - Refselse, Irettesættelse, Dadel.

S. 251. bestride, bekæmpe. - politisk, statsvidenskabeligt. - Krigs-Styr (jfr. ty. Steur, Skat), Krigsskat, Værneskat. - Galioner, Pyntebaand. - Kop (jfr. ty. Kopf), Hoved; Kopskat, Hovedskat, en Skat der er lige for alle Skattepligtige, uden Hensyn til deres Formueforhold. - ex. gr., exempli gratia, lat. for Eksempel. - Gyldenstykkes Klæder, Klæder af Stof, gennemvævet med ægte Guld- eller Sølvtraade. - besværge, besvære. - fodre, fordre.

S. 252. Vellyst, Vellevned; Luksus. - en af mine Gaarde. Holberg ejede Brorup ved Slagelse og Tersløsegaard ved Sorø. - kiendeligt, tydeligt. - Sæde-Gaard, Hovedgaard, Gods. - u-hørlig, uhørt, umaadelig. - Udraab, Vanry. - Suffolk, Sydøst-England, nord for Themsmundingen.

S. 253. Province, Landsdel. - for, før. - heller, snarere. - Cartesii Meening, se Ep. 458 med Note. - Skrift, muligvis F. C. Eilschouw: Philosophiske Breve, 1748; det 13. Brev fremhæver Menneskenes Pligter mod Dyrene. Eilschouw drager af Naturretten den Slutning, at der er en Samfundspagt mellem Mennesker og Dyr, som giver begge Parter Rettigheder og Pligter. - ved anden Leylighed, se Bind I, S. 157 ff.

318

S. 254. incommodere, plager. - Lemfeldigste, mest skaansomme. - signaliser et sig, udmærket sig. - Eftertale, Kritik (nemlig af dem, som svigter Husdyrene). - Macedoniske Konge. Da Aleksander den Stores Yndlingshest Bukefalos (eller -las) døde, grundlagde Kongen en By, Bukefala, som han opkaldte efter Dyret (Plutark, Alexanders Liv, Kap. 61). - Reinhold Rose eller Rosen (død o. 1668), litauisk Adelsmand. Fra Bayle, Dictionnaire, Art. Rosen. - Keyser Caligula. Historien gengives efter Bayle, Art. Rosen, Note C. - Førstelig, fyrstelig. - det store Raad, Senatet. - Høytid, Æresbevisning; Stads. - Raserie, Galskab. - Madame du Puis, berømt Harpenistinde, som Holberg kender fra Bayle, Art. Rosen, Note C.

S. 255. mm sidste Skrivelse, Ep. 493. - de nye Skue-Spill, først og fremmest af de franske Lystspilforfattere Destouches (16801754) og Marivaux (1688-1763). - Anseelse, Udseende.

S. 256. examineret visse... Mesterstykker, L'Irrésolut (1713), Den Vankelmodige af Destouches, opført her 15. og 17. April 1750 og La Mere confidente (1735), Den fortrolige Moder af Marivaux, opført her første Gang 3. Juni 1750; begge behandlet i Ep. 493. - Livet er en Drøm. Den spanske Dramatiker Calderóns filosofiske Versdrama La vida es sueno blev, via en italiensk og fransk Prosaoversættelse, 1732 af Louis de Boissy omarbejdet til en heroisk Komedie paa frie Vers. En dansk Prosaoversættelse heraf ved G. Fursman benyttedes ved Opførelsen 7. Marts 1753. - den forlorne Søn, dvs. L'Enfant prodigue af Voltaire, oversat af B. W. Luxdorph, opført her første Gang 9. September 1750. - ydmyge sig, underkaster, bøjer sig. - endda, endnu.

S. 257. udi Gevæhr, under Vaaben, beredt til Kamp. - Complimenter, Høflighedsfraser; Udenomssnak. - Ulysses von Ithaca, se Bind IV. - artige, vittige, lystige. - Poesien, Versene. - Italienske Theater, Maskekomedien, commedia dell'arte. - den nye... Smag udi Musiqven etc., den Italienske Opera; Ep. 373.

S. 258. Theokrit levede ca. 324-265 f. Kr.; hans græske "Idyller" danner Forbilledet for Vergils latinske Hyrdedigte, Bucolica (o. 42-39 f. Kr.). Holberg oversætter, med faa Udeladelser og Friheder, hele Theokrits Idyl. - Paris etc., i den gr. Mytologi den trojanske Kongesøn, der bedaarede og bortførte den skønne Helena, og derved gav Anledning til den trojanske Krig. - toer, vasker. - drill, nar, bedrag. - Diana, Jagtens Gudinde, i sin Kyskhed utilnærmelig for Mænd. Hun staar vordende Mødre bi i Forløsningens Stund.

S. 259. Stold, Stald.

S. 260. søbe, formentlig en Trykfejl hos Holberg for "søge". - skiden, snavsede. - Allarm, Støj. - drives, bevæges. - Flor,

319

Klædning, Kaabe. - Eclogis, af ecloga, Hyrdedigt. - bevægelig, bevægende. - de Senectute, lat. Om Alderdommen. I Dialogen, hvis fulde Titel lyder: Cato major de senectute, lader Cicero Cato den Ældre belære to yngre Romere om Alderdommens Fortrin.

S. 261. unge Mennisker etc., De senectute Kap. 6-8. - entholde sig, afholde sig. - ankomne, fordærvede. - Sygdom etc., De senect. 9-11. - Senectus etc., latinsk Oversættelse af et Ord af den græske Filosof Bion, opbevaret hos Diogenes Laertios 4,7,48. Kaars, Kors, Prøvelse.

S. 262. Geleydere, Ledsagere. - ingen Fornøyelse, De senect. 12-14. - Tækkelighed, Munterhed. - Socialitet, Selskabelighed. - Stumpe, Stumper. - udi Fablen, Moralske Fabler Nr. 130, hvor der dog er Tale om en gammel Abe; se Bind IX. - gamle Mænd ... æres, De senect. Kap. 17-18. - helst, især. - Collegier, Forsamlinger; (faglige) Selskaber. - Lacedæmon, Sparta; fra De senect. Kap. 18. - Elisæus, dvs. Profeten Elisa (2. Kong. 2,23).

S. 263. sine forbigangne... Bedrifter, De senect. Kap. 3-5. - en Philosoph, Georgias fra Leontius, De senect. Kap. 5. - besværge, besvære, beklage. - Censor, Kritiker. - rare, sjældne.

S. 264. llle etc. Juvenal 10, 227-29 og 217-18. Satirer ved L. Ove Kjær, 1866:

Paa Skuldren hin nu er svag, og paa Lænden Denne; en anden paa Hoften, en tredie mistet har begge Øjne og misunder hver enøjet, og Mad maa en fjerdes Bleghvide Læber jo tage af fremmede Hænder. Kun Feberen ene har Magt at

opvarme Resten af Blodet, som løber endnu i det kolde Legeme om. -

grundig, velbegrundet. - sige af, forkynde; udtale. - det giør ingen gode, det nytter ikke noget. - heroismus, Tapperhed.

S. 265. Lambert. Anne-Thérèse Marguenat de Courcelles, marquise de Lambert (1647-1733). Hendes Avis d'une mere à son fils et à sa fille tryktes første gang 1728. Holberg citerer CEuvres de Madame la Marquise de Lambert, Paris 1748, I-II, 8°, og oversætter af nogle Sider (1,53-56) i Traité de la Vieillesse nogle Linier, idet han overspringer kortere og længere Passager hvilket fremkalder nogen Uklarhed især mod Slutningen: "Thi saa snart etc."; det drejer sig hos Fru L om Kærligheden, hvad man ikke kan se hos Holberg. - Angenemhed, Fortryllelse, Charme. efter Rigueur, uden Overbærenhed. - sætte paa Skruer, lægge Tvang paa, passe paa. - En frivillig Tilstaaelse etc. Yderst elegant paa Fransk: une vieillesse avoueé est moins vieille. - Uheld, Ulykke; Vanskæbne. - paa ... Spectacler, ved ... Teaterforestillinger o. lign. - ingen Parade kand giøre, ikke 320 kan tage sig fordelagtigt eller værdigt ud. - delicat, kræsen; i Originalen: exquis. - opvakt, ømfindtlig; i Originalen: delicat.

§.266.Fontenelle, Bernard le Bovier de (1657-1757), fr. Forfatter. Hans Nouveaux dialogues des Morts, 1683, har Lukians Samtaler mellem Afdøde som Forbillede. - (The) Spectator, eng. "Tilskueren", Tidsskrift udsendt af Joseph Addison (16721719) og Richard Steele (1672-1729) 1711-12. Det afløste The Tatler (1709-11); Holbergs Ophold i London fandt Sted indenfor Aarene 1706-08. - ved hvad Leylighed, i hvilken Anledning. - Inclinationer, Tilbøjeligheder. - Minos, efter græsk Mytologi Dommer i Underverdenen. - anseer, ser ... paa.

S. 267. Beqvemhed, Egnethed. - ubesværget, ubesværet, dvs. hvis det ikke volder Besvær. - endda, endnu. - konstig, kunstfærdig. - Cartesius, dvs. Descartes, se Note til Ep. 458. Der hentydes til dennes samt Newtons Teorier om Himmellegemernes indbyrdes Forhold (henholdsvis Hvirvelteorien og Tyngdeloven).

S. 268. Philippus 2., Filip II (1527-98), Konge af Spanien. - Comtoir, f r. comptoir, Disk; her: Skrivebord. - Daarlighed, Taabelighed.

S. 269. Præjudicia, Fordomme. - Skilder-Konsten, Skildrekunsten, Malerkunsten. - lykkelig udi Efterlignelser, dygtig ell. heldig m. H. t. Evnen at kunne efterligne. - Capuciner-Munke, Hættebrødre, Gren af Franciskanerordenen, grundlagt 1525. - Dominicaner-Munke, Tiggermunkeorden, stiftet 1216 af Dominicus; havde bl. a. Kætteromvendelser som særlig Opgave. - Lemmer, Medlemmer. - Carolus 5., Karl 5. (1500-58), ty.-rom. Kejser, spansk Konge (som Carlos I). Abdicerede 1554-56 til Fordel for sin Søn Filip 2. - Perpetuum mobile, Maskine (som ved egen Kraft er) i evig Bevægelse.

S. 270. Kong Waldemar Atterdag (ca. 1320-75). - Magnus Smeck (1316-74), svensk Konge. Mistede 1360-61 Skaane, Blekinge og Gotland til Valdemar Atterdag. - Claudius (10 f. Kr.-54 e. Kr.), rom. Kejser; gift 2. Gang med Agrippina d. Yngre, Neros Moder, der senere forgav ham. - Domitianus (51-96), rom. Kejser. Hans Fluejagt omtales af Sueton, Domitians Liv, Kap. 3; Svetons Kejserbiografier, overs. af A. B. Drachmann, 1911-16, 533.

S. 271. Kimenes, Francisco Jiménez (1437-1517), spansk Kardinal og Storinkvisitor; i Epistlerne (421; 538) nævnes han blandt mønsterværdige Politikere. - P erikles (d. 429 f. Kr.), athensk Politiker. - Fleury (1653-1743), fransk Kardinal, Ludvig XV's Førsteminister. - Michel de l'Hospital, Kansler under Frants II 1560-73. - Oxenstierna, Axel (1583-1664), Gustav Adolfs Kansler og Medlem af Dronning Christinas Formynderregering. - Fokion (d. 317 f. Kr.) og Aristides (d. o. 468 f. Kr.), athenske Politikere. - Julius 2., Pave 1503-13, anses af Hol- 321 berg snarere som Feltherre end som en Kirkens Mand. - Cyrus, Kyros den Ældre, Perserkonge ca. 558-29 f. Kr. - Skanderbeg eller Georg Kastrioti (d. 1467) befriede for en Tid Albanien fra Tyrkernes Herredømme. - Betientere, Embedsmænd. - Alexander 6., Pave 1492-1503. - Serail, Haremsbygning. - Præcaution, Forsigtighed. - Sylla, Sulla (138-78 f. Kr.); som Diktator tog han blodig Hævn over sine Modstandere, før han genoprettede Senatets Magt og abdicerede. - signaliseret sig, udmærket sig. - Sixfus 5., Pave 1585-90, udviste fra sin Tiltrædelse en naadeløs Strenghed mod Lovovertrædere. - Gevaldiger, Skarpretter. - Nero ... Capel-Mester. Da Nero begik Selvmord beklagede han, at Verden skulde miste saa stor en Kunstner, nemlig Cithersanger. - Diogenes, se Ep. 393. - Grimacer, Narrestreger. - Amanuenser, Medhjælpere. - Varillas (1626-96), fr. Historiker. - Lyschander, Claus Christoffersen (1558-1623/24), kgl. Historiograf. - Rudbeck d. Æ., Olaf (1630-1702), svensk Polyhistor. - Strelow, Hans (1587-1656), Historiker. De tre sidstnævnte fremsatte fantastiske Hypoteser om Nordens første Bebyggelse. Se Ep. 193. - Homer, var for Holberg Poëten fremfor nogen, og Poëter lyver. - Gregorio Leti (1630-1701), italiensk Historiker, hvis Mangel paa historisk Kritik paatales Ep. 504. - Almanakerne indeholdt ofte oplysende og underholdende Stof samt Vejrspaadomme og andre Forudsigelser.

S. 272. Nostradamus, Michel de Nostredame (1503-66), fransk Læge og Spaamand. - Laborere, lider. - Geert Westphaler, se Bind III. - Dollhuus, Daarekiste. - Pyrrhon fra Elis (ca. 360-ca. 275 f. Kr.), gr. Filosof af den skeptiske Skole - ligesom Arcesilaus, Arkesilaos (315-240) og Zenon fra Elea (ca. 490-430 f. Kr.). Theod. Stylita, muligvis Sammenblanding af Navnene paa Helgenen "Theodorus Studita" (dvs. fra Studion), som af Billedernes Bekæmpere o. 815 udsattes for haarde Forfølgelser, og Helgenen "Simon Stylita" (5. Aarh.), hvis Bodsøvelser Holberg haanede; begge er behandlet i Kirke-Historien (Udgave 1867-68, S. 451 og 256-57). - St. Franciscus, Frants af Assisi (1182-1226), Ordensstifter og Helgen. - Ignatius Loyola (ca. 1490-1556), Jesuiterordenens Stifter. - Cerberus, Kerberos, i den græske Mytologi Hund med tre Hoveder, der vogter Hades' Palads i Underverdenen. - om Hunde, i Ep. 120.

S. 273. Løfte, i Ep. 518. - De Bøger udi L'esprit des loix, Livres XXIV-XXV af den franske Filosof Montesquieu's De l'Esprit des Lois (1748). - Capitel, XXV, 13; Holberg medtager ikke Indledningen. - Suppliqve, Bønskrift, Ansøgning.

S. 274. Diocletianers Rulle, Diokletianeres Rolle. Den romerske Kejser Diokletian (245-313) iværksatte omfattende Kristenforfølgelser mod Slutningen af sin Regeringstid. - Naturens Lys, den men- 322 neskelige Fornuft. - foresætter, fremstiller. - Characteer, Særpræg, Væsen.

S.275.Præjudida, Fordomme. - Memorial, Skrivelse. - mm Epistel, Ep. 412. - Der hersker Uenighed om Mandens Identitet, men Enighed om, at Holberg - p. Gr. af Ep. 538's detaljerede Karakteristik - sandsynligvis ikke beskriver en fingeret Person. Holberg har aabenbart ikke faaet gjort Epistelen trykfærdig. Holberg sigter muligvis til den smidige og loyale Johan Sigismund Schulin (1694-13. April 1750), som ved sin Død var en af Landets ledende Ministre.

S. 276. Maluit etc., lat. Han vilde hellere være end synes. - ugemeen, ualmindelig. - Ximenes, Oxenstierne, Fleury, se Noter til Ep. 512. - Pilot, Styrmand; Lods. - Knuder, Vanskeligheder. - Axiomata, indlysende Grundsætninger. - insociable, uforenelige. - Oeconomie, Husholdning. - Zirlighed, net og smagfuld Standard.

S. 277. Panegyrister, Lovprisere.