Holberg, Ludvig Uddrag fra Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

S. 272. Nostradamus, Michel de Nostredame (1503-66), fransk Læge og Spaamand. - Laborere, lider. - Geert Westphaler, se Bind III. - Dollhuus, Daarekiste. - Pyrrhon fra Elis (ca. 360-ca. 275 f. Kr.), gr. Filosof af den skeptiske Skole - ligesom Arcesilaus, Arkesilaos (315-240) og Zenon fra Elea (ca. 490-430 f. Kr.). Theod. Stylita, muligvis Sammenblanding af Navnene paa Helgenen "Theodorus Studita" (dvs. fra Studion), som af Billedernes Bekæmpere o. 815 udsattes for haarde Forfølgelser, og Helgenen "Simon Stylita" (5. Aarh.), hvis Bodsøvelser Holberg haanede; begge er behandlet i Kirke-Historien (Udgave 1867-68, S. 451 og 256-57). - St. Franciscus, Frants af Assisi (1182-1226), Ordensstifter og Helgen. - Ignatius Loyola (ca. 1490-1556), Jesuiterordenens Stifter. - Cerberus, Kerberos, i den græske Mytologi Hund med tre Hoveder, der vogter Hades' Palads i Underverdenen. - om Hunde, i Ep. 120.