Holberg, Ludvig Uddrag fra PLUTUS

I Herrer Dommere mærker nok, at Plutus ved dette sidste Svar giver mine forrige Ord Magt, og tilstaaer de onde Ting, som Riigdom stedse har foraarsaget, efterdi han undskylder sig alleene med sin forrige Blindhed. Nu derimod meener han at all U-leylighed vil ophøre, efterdi han har faaet sit Syn, hvorved han kand skille gode fra onde Mennesker, saa at Riigdom skal ikke falde uden i deres Hænder, der anvende den til deres egen Ære, og til det algemeene Beste. Men hører, 61 hvad jeg her til svarer. Den halve Stad bestaaer nu af gode og redelige Borgere; Disse søger man nu ogsaa ved Riigdom at fordærve, saa at de skal blive de Onde lige, og i følge deraf at den heele Stad skal blive ond og udydig. Udgangen vil viise, at saadant vil hende. Thi Historier og daglig Erfarenhed lærer, at heele Nationer tillige, som ved Dyders Øvelse have distingveret sig, ere ved Riigdom styrtede udi de groveste Laster, saa at de have vanhældet det menneskelige Kiøn.