Holberg, Ludvig Uddrag fra PLUTUS

DAVUS.

alleene. Jeg maa hævne mig herover, om det end skal koste mit Liv. Hey! est du en ærlig Karl, saa møder du mig for en Kaarde. Den Forræder er alt borte; men jeg finder ham snart. Det skal ikke vare længe førend han faaer sin fortiente Løn. Jeg er vel ingen Figtemester; dog har jeg lært saa meget, at jeg kand feige saadan Knægt af. Jeg maa forud øve mig lidt.

Han sætter sig udi Positur. Træk ud, din Hund. Ingen Snak, ingen Snak! træk ud! ret saa! nu skal du strax faae at see, at jeg er Karl for min Hat. Ha ha! du retirerer dig alt for det første Stød. Nu kand du ikke komme videre, nu maa du holde Stand. Der har du een udi en Terce. Ha ha!

Han piber. Det hielper dig ikke at du piber. See der har du nok een udi en Qvart. Det var kun udi Armene; men du skal snart faae Hierte-Stød.

Han continuerer med at støde, og at lavere. Triumph Triumph! see der ligger den Hund paa sine Gierninger.

Han tørrer-Sveden af sig. Det gik got nok. Nu maa jeg hen og hente en Kaarde.

Han gaaer frem og tilbage, som udi Tanker. 67 Dog det er best, at jeg tracterer dette med Foragt. Krigens Udfald er uvis. Livet er et kostbart Klenodie, som man ikke saa let maa sætte paa Spill. Jeg vil maaskee finde samme Koldsindighed og Hovmod hos fleere Venner, som Plutus har beriget. Naar jeg ret overveyer alting, saa ere de at beklage; ja den heele Stad er at beklage, som ved denne Forandring henstyrtes udi Laster og Udyder.